Vestager: Slut med detailstyring fra Slotsholmen

Det er en test af både os og kommunerne på, om vi kan lave den slags aftaler uden detailstyring i fremtiden. Og så må vi se til næste kommuneforhandling, om tingene er endt, som vi ønsker det.
Margrethe Vestager
Økonomi- og indenrigsminister
Hun har siddet med rorpinden for udviklingen og retningen af kommunernes økonomi og selvstyre i et år nu.
Den Radikale formand, Margrethe Vestager, har således været minister for det nye Økonomi- og Indenrigsministerium, der blev et af regeringens nye superministerier med stor magt, siden regeringen satte sig på ministertaburetterne den 3. oktober 2011.
Og det har ifølge ministeren selv været et år, hvor kommunerne i den grad har mærket magtskiftet på Slotsholmen.
"Vi ønsker større ligeværdighed og respekt om, at regeringen har nogle opgaver, mens kommunerne har andre opgaver, som kun de kan løse. Derfor har vi i stedet for at detailstyre prioriteringen i kommuner været optaget af resultaterne," siger Margrethe Vestager.
Hun peger blandet andet på de 500 millioner kroner, som regeringen og Enhedslisten i foråret blev enige om skulle forbedre kvaliteten af de kommunale dagpasningstilbud. Her har kommunerne fået frihed til selv at prioritere pengene, der er fordelt ud fra antallet af børn i 0- til 5-års-alderen
"Vi har overladt det til kommunerne at finde ud af, hvordan de vil nå målet. Derfor har vi fordelt pengene i respekt for, at nogle daginstitutioner har større behov flere pædagoger end i andre - det ved man i kommunen, men ikke her i ministeriet," pointerer hun.
Afprøver ny model
Kritikken fra særligt Enhedslisten og flere offentlige fagforeninger har været, at kommunerne ikke har brugt alle ressourcerne til flere pædagoger, som ellers var et et afgørende punkt i aftalen mellem regeringen og Enhedslisten.
Har I givet for meget frihed til kommunerne, når mange kommuner ikke vælger at bruge pengene på flere pædagoger?
"Det vil vise sig. Det er en test af både os og kommunerne på, om vi kan lave den slags aftaler uden detailstyring i fremtiden. Og så må vi se til næste kommuneforhandling, om tingene er endt, som vi ønsker det. Men det giver os helt konkrete erfaringer, der viser, om den facon skaber bedre resultater end en proces- og detailstyret tilgang," siger hun
Margrethe Vestager peger i den forbindelse også på frikommuneforsøgene og afskaffelsen af en fastlagt procentsats i kommunerne for andelen af offentlige opgaver, der skal udbydes til private leverandører.
"I forsøget med frikommuneforsøget prøver vi at være så åbne som muligt, hvor vi blandt andet har fundet plads til ting, vi måske ikke selv kunne have fundet på, men som, vi håber, alligevel kan være en god idé."
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
Nyhedsoverblik

Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"

Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"

Selvfølgelig falder vores tillid til politikerne, når de ikke er åbne om partiernes pengestrømme
































