Bendtsen klar til endnu en periode i Europa-Parlamentet

Bendt Bendtsen har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2009. Det glæder den konservative formand Lars Barfoed, at Bendt Bendtsen er klar til at tage endnu en periode i Bruxelles:
"Bendt Bendtsen har i de sidste fire år ydet en stor indsats for Danmark i Europa-Parlamentet. Han har blandt meget andet været førende i kampen for at bevare dansk realkredit og i forreste linje for at fremme europæisk energieffektivitet. Samtidigt er han i dag et af de mest indflydelsesrige danske medlemmer af Europa-Parlamentet, hvor han blandt andet er medlem af bestyrelsen for den største og mest magtfulde gruppe i Europa-Parlamentet, EPP," lyder det fra Lars Barfoed i en pressemeddelelse.
Bendt Bendtsen ser frem til at fortsætte arbejdet i Europa-Parlamentet:
"Jeg er glad for, at forretningsudvalget har valgt at indstille mig til posten som partiets spidskandidat. Jeg har i mine første fire år i Europa-Parlamentet arbejdet hårdt på at skabe bedre forhold for Europas virksomheder og genskabe væksten. Det er et arbejde, jeg glæder mig til at fortsætte, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at sikre et godt konservativt valgresultat," siger Bendt Bendtsen i en pressemeddelelse.
Den samlede konservative liste bliver præsenteret på partiets landsråd i september.
Bendt Bendtsen var formand for Konservative fra 2000 til 2008, og han var økonomi- og erhvervsminister fra 2001 til 2008.
Omtalte personer
Indsigt
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Tidligere var det mest mænd. Men flere og flere unge kvinder takker mig for min vedholdende islamkritik
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Enhedslisten vil have åbenhed om aftaler efter stemmehandel mellem S og Alternativet: "Det skylder man vælgerne"



















































