Regionerne: Erhvervsuddannelserne har brug for ro - ikke forandringer

INTERVIEW: Drop de strukturelle ændringer af erhvervsuddannelserne og fokuser i stedet på at styrke deres omdømme blandt de unge. Det er meldingen fra Carl Holst (V), næstformand i Danske Regioner, kort tid før at regeringens EUD-udvalg skal aflevere sine anbefalinger.
Det er erhvervsskolernes dårlige omdømme, der skræmmer de unge væk fra uddannelserne, mener Carl Holst (V), næstformand i Danske Regioner.
Det er erhvervsskolernes dårlige omdømme, der skræmmer de unge væk fra uddannelserne, mener Carl Holst (V), næstformand i Danske Regioner.
Per Bang Thomsen

Det er ikke strukturen på erhvervsuddannelserne, der er noget galt med, når flere og flere unge fravælger erhvervsskolerne til fordel for gymnasiet.

Det er derimod uddannelsernes omdømme, der er problemet, og derfor skal det tales op, hvis flere unge fremover skal have et svendebrev frem for en studenterhue.

Det er meldingen fra Carl Holst (V), næstformand i Danske Regioner og Regionsrådsformand i Syddanmark, kort tid før at regeringens erhvervsuddannelsesudvalg skal aflevere deres anbefalinger om fremtidens erhvervsuddannelser til børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).

Danske Regioner sidder nemlig med i udvalget, som blandt andet er blevet bedt om at se på, hvordan man kan ændre strukturen på erhvervsuddannelsernes forskellige forløb for at styrke kvaliteten. Men ifølge Carl Holst skal man være påpasselig med at gøre erhvervsuddannelsernes problemer til et spørgsmål om struktur.

Vi kan godt lave nogle justeringer af erhvervsuddannelserne, der kan styrke dem. Men vi skal ikke tro, at strukturen er den største udfordring. Det handler derimod om at styrke skolernes image, så det bliver attraktivt for de unge at søge ind.

Carl Holst (V)
Næstformand i Danske Regioner

"Vi kan godt lave nogle justeringer af erhvervsuddannelserne, der kan styrke dem. Men vi skal ikke tro, at strukturen er den største udfordring. Det handler derimod om at styrke skolernes image, så det bliver attraktivt for de unge at søge ind. Vi skal have de unge til at forstå, at det ikke er taberagtigt at tage en erhvervsuddannelse," siger Carl Holst.

Thorning ønsker grundlæggende forandringer
Debatten om de skrantende erhvervsskoler har stået på igennem flere år, men er for alvor vendt tilbage på den politiske dagsorden, efter regeringen har annonceret, at den til efteråret vil reformere hele sektoren.

Siden 2001 er andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen, faldet fra 31,7 procent procent til blot 18,8 procent i år, og det skal der ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) laves om på, hvis der også fremover skal være nok faglærte hænder på arbejdsmarkedet.

"Regeringen er ved at forberede grundlæggende forandringer af erhvervsuddannelserne. Vi har en dialog med arbejdsmarkedets parter. Og vi vil fremlægge vores forslag til efteråret. Vores unge har krav på en god og solid uddannelse," sagde statsministeren under sin afslutningstale onsdag.

I forrige uge fremlagde LO og DA, som også er en del af regeringens erhvervsuddannelsesudvalg, en række anbefalinger til, hvordan man kan styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne.

Her foreslog arbejdsmarkedets parter, at alle unge skal være uddannelsesparate og have bestået folkeskolens afgangsprøve i både dansk og matematik for at blive optaget. Ellers skal de i 10. klasse for at blive afklaret, inden de kan komme videre i systemet.

Holst: Bevar 10. klasse
Men det er Carl Holst ikke umiddelbart begejstret for, selvom han erkender, at det kan være med til at gøre uddannelserne mere attraktive for de unge.

"Jeg er bekymret for, hvad der vil ske med drengene, for det vil blive sværere for dem at komme ind på en erhvervsuddannelse," siger han.

Derudover er Carl Holst imod, at man begynder at målrette 10. klasse til unge med særlige behov, som både LO og DA, men også DI har talt varmt for.

"Der er unge, som har behov for at gå i 10. klasse, selvom de egentlig er klar til en gymnasial uddannelse. Derudover kan 10. klasse på en efterskole også være til gavn for nogle, og derfor skal vi beholde den 10. klasse, som vi har i dag," siger han og understreger, at politikerne snart bør give hele uddannelsessektoren arbejdsro.

"Uddannelsessektoren har i de seneste år oplevet forandringens vinde, og jeg tror ikke, vi får en bedre uddannelse ved at lave den om," siger Carl Holst.

Dokumentation

Det skal erhvervsuddannelsesudvalget se på:

- Hvordan  adgangskrav  på et  dokumenteret, evidensbaseret  og  administrerbart grundlag kan bidrage til at understøtte, at flere unge med de nødvendige forudsætninger kan afslutte en påbegyndt erhvervsuddannelse.

- Hvordan  en  ændring  af  indgange,  grundforløb,  speciale-  og  trindeling  kan fremme  en  i  praksis  mere  effektiv  vej  gennem erhvervsuddannelsessystemet, så unge i gennemsnit er yngre, når de færdiggør en erhvervsuddannelse.

- Hvordan uddannelsernes kvalitet styrkes gennem bedre muligheder for, at eleverne  opnår  højere  faglige  niveauer,  kompetencer  inden  for  innovation  og iværksætteri  samt  studiekompetencer  med  henblik  på eventuel  videreuddannelse i fx erhvervsakademiuddannelser eller professionsbacheloruddannelser.

Fakta fra kommissoriet fra erhvervsuddannelsesudvalget

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Holst

Director, Influenter, højskolelærer, bestyrelsesformand, Idrættens Analyseinstitut, Videncenter for Folkeoplysning, Play the Game, Center for Grundtvigforskning, bestyrelsesmedlem i DigiRehab
lærer (Haderslev Statsseminarium 1996)

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00