Den grønne dagsorden har det svært i Parlamentet

Nu har vi fået mere magt, og så er lobbyindsatsen også steget markant, alt imens hovedstæderne også er begyndt at ringe til parlamentarikere for at banke dem på plads. Det betyder, at landbrugspolitikken i Parlamentet ikke længere er særlig grøn.

Dan Jørgensen, (S)
Europa-parlamentariker

De grønne miljø- og klimaoptagede EU-parlamentarikere er ikke helt så optagede af rene vandløb og CO2-udledning, som de har været. I løbet af det seneste halve år har parlamentarikerne ikke blot ladet det være op til medlemsstaterne at udvande Kommissionens forslag, men har også selv ført an.

Det har man blandt andet kunnet se i forhandlingerne om landbrugsreformen, vandrammedirektivet og i debatten omkring CO2-kvoter. Tendensen har man lagt mærke til i EU-Kommissionen, som ofte tidligere har haft lidt af en alliance med parlamentarikere om at lægge et "grønt pres" på medlemsstaterne.

"Det er blevet sværere for parlamentarikerne. Og dem, som stadig holder fanen højt, de føler, det er meget mere vanskeligt nu end for et par år siden," siger den danske klimakommissær Connie Hedegaard.

Stærkt krise-paradigme
Hun slås selv i øjeblikket for at få parlamentarikernes opbakning til et forslag, der skal få CO2-kvoteprisen til at stige på kort sigt, så det bliver mere attraktivt at investere i grøn teknologi. Det har mødt stor modstand i Europa-Parlamentets Industriudvalg og kan få svært ved at komme igennem Parlamentet.