ministerråd
Ved dette rådsmøde i november stemte Danmark nej til EU-budgettet for 2014. (Foto: Rådet for Den Europæiske Union)

Danmark er ikke bange for at sige nej i EU

29. december 2013 kl. 0:33
FIK DU LÆST: Danmark har været tredjeflittigst til at trække nej-kortet eller stemme blankt i EU-forhandlinger. Det viser en opgørelse fra EU-analytikerne VoteWatch.
| Flere

BRUXELLES: Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) sagde torsdag i Bruxelles nej på Danmarks vegne til nye EU-krav til biobrændstoffer. Dermed cementerer han resultatet i en ny undersøgelse, der viser, at Danmark i højere grad end de fleste andre EU-lande er parat til at vise sin utilfredshed med nye EU-regler.

Ifølge en ny analyse af EU-landenes stemmevaner indtager Danmark en tredjeplads i EU-kredsen, når det handler om at stemme nej eller afstå fra at stemme i Ministerrådet.

Opgørelsen kommer fra VoteWatch i Bruxelles, som analyserer og offentliggør data fra afstemningerne i EU's lovgivende institutioner. De har gennemgået alle afstemningsresultater siden 2009 på de områder, som ministrene lovgiver om sammen med Europa-Parlamentet.

Storbritannien i top
Ministerrådet er kendt for at være et sted, hvor de arbejder hårdt for at finde konsensus, og hvor man nødigt vil sætte lande i en situation, hvor de bliver nødt til at stemme nej. I de fleste tilfælde lykkes det også, viser opgørelsen. Tallene bekræfter dog, at der i 35 procent af disse flertalsafstemninger er mindst ét land, der ikke kan bakke op om beslutningen.

Helt i top ligger det notorisk EU-skeptiske Storbritannien, der 51 gange har stemt imod eller afstået fra at stemme. Herefter kommer Tyskland med 30, foran Danmark med 20. Placeringen i hierarkiet er dog ikke baseret på de faktiske tal, men vægtet, så der tages højde for de EU-forbehold, som gør, at for eksempel både Danmark og Storbritannien ikke er med til visse afstemninger.

I den anden ende ligger Frankrig og Litauen, som i 485 afstemninger ikke en eneste gang har hverken stemt imod eller afstået. Netop forskellen på de drivende kræfter i EU-maskineriet Tyskland og Frankrig er interessant, pointerer Michiel van Hulten, der er managing director i VoteWatch.

"En teori kan være, at franskmændene er bedre diplomater, og at de er hurtigere til at få tingene, som de vil have dem allerede i starten af processen. Det kan også være, at tyskerne simpelthen er mindre tilbageholdende med at stemme imod end franskmændene, fordi de føler mere ejerskab til processen og derfor ville se det som en indikation på, at de har tabt," siger Michiel van Hulten.

Skeptiske danskere?
Danmarks høje placering på listen er derimod i god tråd med vores EU-skeptiske rygte, mener han.

"De fleste vil ikke være særligt overraskede over at se, at lande som Storbritannien og Danmark topper den liste, i og med at det er lande, hvor der er en stor debat om, hvorvidt landene skal være en del af EU, og hvilke dele de skal være med i. Så at markere sin afstandtagen fra EU og være i stand til at fortælle sine vælgere, at man har gjort det, kan være en del af god politikførelse," siger Michiel Van Hulten.

Den udlægning kan Danmarks ambassadør i Belgien, Poul Skytte Christoffersen, slet ikke genkende. Han har ad flere omgange været Danmarks faste repræsentant i EU - og dermed siddet i Danmarks stol som chefforhandler på Rigets vegne.

"Vi er meget forskellige. Vores nej er ofte begrundet i, at EU ikke går langt nok, hvor Storbritanniens nej ofte er begrundet i, at EU slet ikke burde gøre noget eller gør for meget. Vi kan på ingen måde puttes ned i samme kasse. Det vil være forkert at sige, at det er på grund af vores EU-skeptiske holdning, at vi siger nej," understreger han.

Nej til miljø og budget
Når Danmark stemmer nej, er det hyppigst på miljøområdet og på budgetområdet. Under den siddende regering har Danmark lagt en markant strammere kurs, når det kommer til at overføre penge til EU-kasserne, sammen med lande som Storbritannien og Sverige. Det har en stor symbolværdi, påpeger lektor Rasmus Brun Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

"Særligt på budgettet handler det om at markere, at man er modstander. Det er vigtigt for Danmark at vise, at man er utilfreds med både størrelsen og indretningen af det. Miljøområdet er også vigtigt. Vi har højere standarder i Danmark, og hvis vi føler, at de kommer under pres fra ny lovgivning, er det noget, vi markerer i Ministerrådet. Man taler om, at Danmark bygger bastioner omkring centrale områder i samarbejdet, som man forsøger at beskytte. Det kan man godt tolke nogle af disse tal ud fra. Men det er et spinkelt grundlag at gøre det på," understreger han med henvisning til, at talgrundlaget dækker over blot 12 nej-stemmer og otte afståelser fra dansk side.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK