“Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum m.v., afskrivningsloven, lov om afgift af lystfartøjsforsikringer og forskellige andre love.”

Sådan lød titlen på et lovforslag fremsat af Skatteministeriet i slutningen af 2012. Lovforslaget var en samling af en bunke forskelligrettede ændringer af skatter og afgifter, som var blevet puljet sammen og blev vedtaget med en høringsfrist på kun to arbejdsdage.

Den slags bundtninger af forskellige lovændringer, som ikke har meget med hinanden at gøre, er der kommet flere af de seneste 30 år. Det fastslår en ny undersøgelse foretaget af Dansk Erhvervs analyseafdeling.

I Advokatsamfundet, hvor man også har fulgt området tæt, finder man den nye undersøgelse interessant og kan nikke genkendende til udviklingen.

“Det bekræfter det indtryk, som vi også sidder tilbage med; nemlig at lovgivningskompleksiteten er stigende,” siger Torben Jensen, generalsekretær i Advokatsamfundet.

Høringsvar bliver dårligere
Dansk Erhverv finder udviklingen dybt problematisk. Især med konsekvenser for erhvervslivet og interesseorganisationer, der får sværere ved at overskue lovsforslag og dermed udarbejde høringssvar af høj kvalitet.

“Når man bruger samlelove, så gør det det svært for høringsparter at gennemskue, hvad det er, forslaget egentligt handler om. Det forringer vores muligheder for at give gode og solide høringssvar,” siger Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv.

Torben Jensen argumenterer ligeledes for, at det bliver sværere for organisationer at få gennemarbejdet lovforslag, når det indeholder mange forskellige elementer, og det kan i sidste ende betyde, at høringsparter må give fortabt.

“Sådan et stort omfattende lovforslag på måske flere hundrede sider og med mange forskellige ændringsforslag er jo rigtigt svært at sætte sig ind i. Hvis man så kun har en uges høringsfrist, så bliver det bare endnu sværere, måske endda helt umuligt. Det kan så betyde, at vi må opgive at afgive et høringssvar,” siger han.

Både Dansk Erhverv og Advokatsamfundet understreger, at det i sidste ende giver ringere love, når høringsparterne ikke kan gennemskue lovene, for så får politikerne ikke glæde af organisationernes indsigt.

“Man skal se sig ordentligt for, for der er en helt grundlæggende risiko for dårligere lovkvalitet ved at lave de her meget store puljede eller bundtede lovforslag,” siger Torben Jensen.

Også uoverskueligt for politikerne
Det er ikke kun organisationerne, der får sværere ved at gennemskue de komplekse lovforslag. Også de politikere, der skal tage stilling til den nye lovgivning, bliver udfordret af de store lovkomplekser, påpeger Torben Jensen.

“Ordførerne i Folketinget bruger meget tid på at sætte sig ind i, hvad et forslag handler om, danne sig en mening om det og klare det i resten af Folketingsgruppen. Det bliver jo ikke lettere af, at man laver de her bundtninger af lovforslag,” siger han.

Dansk Erhverv beskriver i analysen også risikoen for, at politikere bliver tvunget til at tage entydig stilling til forslag, hvor delelementerne trækker i politisk vidt forskellig retning.

Samlet set er det altså både for politikere og høringsparter en stor udfordring at behandle samlelove, og konsekvensen bliver dårligere love. Det bør få lovgiverne til at tænke sig godt om, når man anvender samlelovsforslag, mener Torben Jensen.

“Der må være en generel regel om, at man er tilbageholdende med at samle lovforslag for at bevare overblikket i lovgivningsprocessen.”

Præsidiet har taget problemet op
Folketingets formand Mogens Lykketoft anerkender den potentielle problemstilling, men mener ikke, der er grund til stor bekymring.

“Det er ikke min opfattelse, at spørgsmålet om samlelove trænger sig voldsomt på,“ skriver han i en email til Altinget, men fortæller, at det faktisk for nyligt har været oppe til diskussion.

“Jeg har efter drøftelser i Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen så sent som sidste år skrevet til statsministeren for at minde regeringen om denne problemstilling, og statsministeren reagerede positivt på min henvendelse.”

Han hæfter sig også ved, at Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet berører emnet. Her understreges det, at et ændringslovforslag i almindelighed ikke bør indeholde ændringer af forskellige love, hvis der ingen indholdsmæssig sammenhæng er mellem disse ændringer.

Men grundlæggende mener Mogens Lykketoft ikke, at det udgør et problem for politikerne. Og i forhold til høringssvarenes kvalitet, mener han i stedet, at man bør se på høringsfristerne og afpasse dem i forhold til lovenes kompleksitet.

“Skulle det vise sig, at medlemmer af Folketinget anser det for et stigende problem, vil vi i Præsidiet naturligvis se på dette, men i forhold til interesseorganisationernes mulighed for at afgive høringssvar, er det som nævnt mere relevant at sikre fornuftige høringsfrister, hvilket der er fuld enighed om i Præsidiet."

Altinget har åbnet en portal om samarbejdet mellem politikere og embedsværk. Tegn gratis prøveabonnement på Altinget : embedsværk her