Opgør med regeringsmonopol på formandsposter

Alle partier i Folketinget er enige om et nyt beslutningsforslag, som skal ændre Folketingets forretningsorden.
Det skriver Information.
Forslaget betyder, at formands- og næstformandsposterne i Folketingets udvalg fremover fordeles mere ligeligt mellem blokkene. Posterne skal således fremover fordeles i forhold til de to valgforbunds (regeringens og oppositionens) forholdsmæssige størrelse.
"Forslaget er et godt resultat af det samarbejdende folkestyre og understreger dets værdi også i Folketingets fremtidige arbejde ved at forhindre, at et lille flertal som del i regeringskabalen sætter sig på en uforholdsmæssig stor del af formandsposterne i Folketingets stående udvalg," siger Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S) til Information.
Som forretningsordnen er i dag, kan regeringens valgforbund i princippet sætte sig på alle formandsposter i de stående udvalg, da partierne har flertal i dem alle. I praksis sker der dog ofte en fordeling mellem de to valgforbund.
Forslag 10 år undervejs
Efter valget i 2005 blev daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kritiseret for at se stort på det såkaldte samarbejdende folkestyre, da posterne skulle fordeles. Den daværende Fogh-regerings valgforbund sad dengang på 20 ud af de i alt 25 formandsposter.
Det affødte en del kritik, blandt andet fra Folketingets daværende formand Christian Mejdahl (V), som allerede dengang bebudede en ændring af reglerne. Det sker så nu godt ti år senere.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads






































