Ekstremt få får gavn af ny ordning for nedslidte seniorer

FIK DU LÆST: Da Folketinget hævede efterlønsalderen, blev der indført en ny seniorførtidspension. Den skulle sikre, at reelt nedslidte fortsat kunne trække sig tilbage før tid. Men i ordningens første ni måneder har kun 102 fået tilkendt den nye pension. (Bragt første gang i november)

Den nye seniorførtidspension er kommet ekstremt trægt fra start. Det er kun et meget lille antal nedslidte seniorer, som hidtil har fået gavn af den nye ordning. Den skulle efter beskæringen af efterlønnen sikre, at reelt nedslidte fortsat kunne trække sig tilbage før tid.

Ordningen trådte i kraft den 1. januar, og i årets første ni måneder har kun 102 personer på landsplan fået tilkendt førtidspension via den nye ordning, og 19 har fået afslag. Det viser helt nye tal fra Ankestyrelsen, som Altinget har fået indsigt i.

Forventede 8.500 på seniorførtidspension
Det er i gennemsnit kun en person per kommune, som har fået tilkendt den nye pension. Det er milevidt fra forventningerne, da VK-regeringen i 2011 designede den nye ordning som en del af tilbagetrækningsreformen, der hævede både efterløns- og pensionsalderen.

Både den daværende og den nye regering har fastholdt en forventning om, at cirka 8.500 personer ville være på seniorførtidspension i 2020.

Men ordningen ser ud til at blive langt billigere for statskassen end forventet. Siden maj måned har der i gennemsnit kun været 17 tilkendelser og 3 afslag på seniorførtidspension per måned.

Hvis det niveau fortsætter, vil man aldrig nå op over mere end cirka 1.000 personer på seniorførtidspension ad gangen, da man kun har adgang til den de sidste fem år før pensionsalderen.

Ladeport eller narresut
Da ordningen blev vedtaget, advarede de økonomiske vismænd ellers om, at den risikerede ”at åbne en ladeport”, som ville udhule efterlønsreformen.

Vurderingen hos fagbevægelsen og Socialrådgiverforeningen var stik modsat, at kravene for at få seniorførtidspension var så stramme, at langt færre end antaget ville få adgang til ordningen.

Fagforeningerne kaldte ordningen for en narresut til de nedslidte seniorer på arbejdsmarkedet, der har fået hævet efterlønsalderen. Og formanden for fagforbundet FOA Dennis Kristensen kaldte det for et politisk bluffnummer.

Seniorførtidspensionen er således blot et fasttracksystem til at få førtidspension for folk, der har under fem år tilbage til pensionsalderen. Forskellen er, at sagen skal behandles inden for et halvt år, og at ansøgeren slipper for at skulle igennem et langvarigt forløb med arbejdsprøvninger.

Socialrådgivere: Vores bekymring holdt stik
Men kravene til at få seniorførtidspension er de samme som for at få førtidspension. Der må ikke være en rest af arbejdsevne tilbage. Man må ikke være i stand til at kunne påtage sig et fleksjob på bare en håndfuld timer om ugen.

”Meget tyder på, at de bekymringer, vi har haft, viser sig at holde stik. I stedet for at få en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som denne ordning skulle sikre, så skal mange af de rigtigt nedslidte fortsat cykle rundt i diverse arbejdsprøvninger og ressourceforløb,” siger Majbrit Berlau formand for Socialrådgiverforeningen.

Hos fagforbundet 3F føler man sig også bekræftet i, at kravene til ordningen er alt for stramme.

”Det er et sindssygt lille antal mennesker, der har fået seniorførtidspension, for der er mange af vores medlemmer, der bliver nedslidte på arbejdsmarkedet. Men det er meget svært at opfylde kravene. Man skal ikke bare være nedslidt, men totalt nedslidt. For at få seniorførtidspension skal man reelt arbejde lige indtil, at man ikke kan stå ud af sengen længere,” siger lederen af 3F's a-kasse Eva Obdrup.

Hun har dog ikke noget bud på, hvorfor antallet af afslag også er helt i bund. For der er samtidig meget få, der overhovedet forsøger at bruge ordningen.

Stramt beskæftigelseskrav
Et begrænset kendskab til ordningen kan være en del af forklaringen. Men også hos Socialrådgiverforeningen betragter man de stramme krav, som den afgørende faktor for den lave søgning.

”Den reelle målgruppe er så lille, at kun minimalt få gør brug af den. Det er ærgerligt med så mange begrænsninger i ordningen, for vi ved, at mange er reelt nedslidte. Men de lever ikke op til kravene i denne ordning, og de kan ikke gå på efterløn,” siger Majbrit Berlau.

Kravene til at få seniorførtidspension er faktisk hårdere end til almindelig førtidspension. Man skal således have haft det, der svarer til fuldtidsarbejde i mindst tyve år.

Det udelukker ifølge Majbrit Berlau mange seniorer, der er nedslidte, men som arbejder i fysisk hårde brancher som rengøring og ældrepleje, hvor deltidsarbejde er meget udbredt.

Hun opfordrer til, at man lemper på nogle af kravene. Eksempelvis kravet om have haft arbejdstimer, der svarer til mindst 20 års fuldtidsbeskæftigelse.

V: Ordningen lever op til sit formål
Hos Venstre mener man dog fortsat, ordningen lever op til sit formål.

”Jeg mener, at ordningen er i overensstemmelse med det, vi aftalte i Folketinget, at der er mulighed for få førtidspension uden at skulle igennem et utal af arbejdsprøvninger,” siger arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V).

Han erkender dog, at man næppe nogensinde når op på de forventede 8.500 personer på seniorførtidspension.

”Vi når ikke op det antal. Men jeg tror fortsat, at vi vil se, at flere kommer til at gøre brug af ordningen, for den er fortsat meget ny. Brugen af den vil blive øget, når den er blevet en del af dagligdagen i kommunerne, ligesom vi har set med ressourceforløbene,” siger Hans Andersen.

Han peger på, at reformen af førtidspension og fleksjob har været stærkt medvirkende til, at langt færre end ventet får gavn af den nye seniorførtidspension. Det skyldes blandt andet de nye minifleksjob, hvor folk kan få fleksjob på helt ned til 2 timer om ugen, hvor grænsen tidligere var mindst 12 timer om ugen.

”Det handler om, at kommunerne i langt højere grad hjælper folk ud på arbejdsmarkedet igen igennem ressourceforløb eller fleksjob, så de får mulighed for at bidrage med det, de kan,” siger Hans Andersen.

S: Ingen grund til ændringer
Socialdemokratiet var ligesom Enhedslisten og SF imod tilbagetrækningsreformen, da aftalen faldt på plads i 2011 under VK-regeringen med støtte fra DF og R. Lovforslagene blev dog først vedtaget af den nye regering, hvor S og SF stemte for, selv om de oprindelig var imod.

”Vi har aldrig haft de store forhåbninger til denne ordning. Det er fint nok, at man har mulighed for at slippe for hele bureaukratiet i forbindelse med en almindelig førtidspension. Men seniorførtidspensionen havde karakter af at være et hold kæft bolsje til kritikerne af efterlønsreformen. Og vores skepsis viser sig at holde stik,” siger arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen (S).

Bør kravene i ordningen ændres?

”Nej, med reformen af førtidspensionen bliver der jo foretaget en vurdering af, om man skal igennem et ressourceforløb, eller om man kan gå direkte på førtidspension. Det opfanger jo nogle af disse mennesker, og det kan også være en årsag til, at så få søger,” siger Lennart Damsbo-Andersen.

Mener du dermed, at ordningen er overflødig?

”Det ved jeg ikke. Hvis nogle få kan bruge den, er det jo også fint,” siger han.

,

Forrige artikel Sundhedsområdet åd halvdelen af velfærdsløft Sundhedsområdet åd halvdelen af velfærdsløft Næste artikel De politiske desertører De politiske desertører
Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

FORFREMMELSE: Som ny indenrigs- og boligminister skal Kaare Dybvad favne både den kommunale økonomi og rammerne for det levede liv. Med et kommunalvalg i sigte er der grobund for værdiorienteret substanspolitik.