Køb abonnement
Annonce

Ritt Bjerregaard: Justitsministeriet er blevet for stort

Der er for meget snak om, hvordan personerne i spidsen for Justitsministeriet fungerer, og for lidt om selve opbygningen af systemet, mener Ritt Bjerregaard (S).
Der er for meget snak om, hvordan personerne i spidsen for Justitsministeriet fungerer, og for lidt om selve opbygningen af systemet, mener Ritt Bjerregaard (S).Foto: Privat
17. december 2014 kl. 09.58

Statsministeren selv, hun er tavs. Det er måske også for meget forlangt, at hun skulle indrømme, at det var en fejldisposition, dengang ministeriet fik den nuværende struktur, og hvad departementschefen i statsministeriet siger, bliver sagt inden døre, så her er det kun at håbe, at han har blikket rettet mod et dysfunktionelt ministerium.

Ritt Bjerregaard (S)
Tidligere minister, overborgmester og kommissær i EU

Det er karakteristisk for den tid, vi lever i, at hele forløbet i medierne bliver beskrevet som et spørgsmål om personer. Morten Bødskov, efterfølgende Karen Hækkerup, som får sin egen sag med Eritrea-rapporten, og nu Mette Frederiksen, der må styrte fra det ene samråd til det andet og stille op i medierne uden at kunne sige, at Justitsministeriet ikke fungerer, som det er indrettet i dag.

Ritt Bjerregaard (S)
Tidligere minister, overborgmester og kommissær i EU

Af Ritt Bjerregaard (S)
Tidligere minister, overborgmester og kommissær i EU

I Danmark er det statsministeren, og kun denne, der bestemmer, hvordan ressortforholdene i ministerierne skal være. Det vil sige, at enhver statsminister kan ændre den måde, et ministerium er skruet sammen på, og også oprette nye ministerier. I tidens løb har der været tale om mange småændringer, og nuværende undervisningsminister Christine Antorini fik fjernet børneområdet, da den tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen skulle være socialminister.

Den nuværende statsminister brugte også den mulighed, da hun nedlagde Integrationsministeriet og flyttede dets funktioner over til Justitsministeriet. Det var givetvis en politisk handling og skulle signalere til vælgerne, at der nu kom en ny politik, og at udlændingeområdet ikke skulle være et selvstændigt ministerium. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har næppe haft mange forestillinger om, hvad det ville betyde i arbejdsbyrde for den, der blev minister, for hun var selv helt ny som statsminister. Vi kan håbe, at departementschefen i Statsministeriet gjorde hende opmærksom på, at Justitsministeriet i forvejen var et stort og afgørende ministerium. Det er blandt andet herfra, regeringens lovforslag skal have sit juridiske godkendelsesstempel.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat – til private læsere

Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.

0 kr. for 14 dage

Fortsætter til 129 kr./måned


Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026