I tjeneste for Danmark A/S

EU's
udenrigstjeneste
gør dansk
diplomati
mere effektivt
Poul Skytte Christoffersen
har været kabinetschef i
EU-Kommissionen, EU-ambassadør og tidligere
rådgiver for EU-udenrigstjenestens første
chef, Catherine Ashton.
Hvad er status på EU’s udenrigstjeneste?
Man kom langsomt fra start, men er ved at komme op i gear. Der er blevet oprettet 140 EU-ambassader i tredjelande, og de har mange steder fået status på linje med de største medlemslandes. Den nye udenrigschef, italienske Federica Mogherini, er god til at mobilisere sit personale og har iværksat en forenkling af ledelsesstrukturen. Hun har også en god forståelse for at arbejde tæt sammen med Kommissionen. Det giver alt i alt en mere effektiv udenrigstjeneste, der forsøger at leve op til tjenestens raison d’être: at kunne spille på alle EU’s instrumenter – fra klassisk udenrigs- og sikkerhedspolitik over handels- udviklings- og migrationspolitik til miljø- og klimapolitik.
Styrker det Danmarks interesser, at der er kommet en ny EU-udenrigstjeneste?
Danmark har en klar fordel af en velfungerende fælles udenrigstjeneste. Der sker i disse år fortsat fremskridt med hensyn til fælles optræden udadtil, også i de svære sager. FN, OSCE og andre internationale organisationer kan være nyttige. Men når tingene brænder på i vort nærområde, er det USA og EU (ofte i forening), der tæller. Kun ved at have indflydelse hos disse operatører har vi reel indflydelse på verdens gang. Og som den britiske premierminister, David Cameron, får læst og påskrevet af det Hvide Hus: EU-medlemskab er nøglen til indflydelse i USA.
Hvad er svagheden ved den europæiske udenrigstjeneste?
Det er en svaghed, at EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik forsat er mellemstatslig. Det betyder, at udenrigschefen og hendes tjeneste er henvist til rollen som katalysatorer af 28 landes holdninger. Lykkes det, har man en fælles udenrigspolitik – mislykkes det, falder man tilbage på 28 politikker. På visse områder – se Ukraine – er det fortsat de store medlemslande – og her især Tysklands Angela Merkel – der fører an. Til gengæld har udenrigstjenesten en vigtig rolle i forhold til at mobilisere de nødvendige redskaber (især sanktionspolitikken) og at sikre opbakning bag en fælles linje. Der er dog ringe udsigt til en snarlig ændring i disse basale vilkår.
Bør den danske udenrigstjeneste justeres, nu hvor der er kommet en EU-udenrigstjeneste – og kan den helt nedlægges på sigt?
Danmarks udenrigstjeneste har en fordel ud af at spille endnu tættere sammen med EU’s udenrigstjeneste. Flere danske diplomater bør derfor tage en tørn som EU-medarbejdere – i Bruxelles eller ude i verden. De skal også spilles aktivt med i de mange komitéer i Bruxelles, hvor medlemslandene leverer input til politikformuleringen. Og der bør være flere faste medarbejdere på den danske EU-repræsentation i Bruxelles. Danmark kan også nyde godt af EU-ambassadernes viden og kontaktnet, når der arbejdes for eksportfremme. EU-ambassaderne kan derimod ikke fungere som eksportambassadører for Danmark. EU-ambassaderne bør også teoretisk tilskynde til en reduktion af egen tilstedeværelse. For Danmarks vedkommende er reduktionsmulighederne dog nok begrænsede, idet vi allerede i dag kun er repræsenteret i lande, hvor vi har betydelige eksportinteresser eller et stort udviklingsprogram. Så der vil fortsat være brug for en dansk udenrigstjeneste. Men EU’s udenrigstjeneste styrker dansk diplomatis effektivitet.
Foto: Privat
Foto: Kilde: Altingets grafik på baggrund af data fra Udenrigsministeret
Udenrigstjenesten er ikke gearet til hurtige skift. Det tager lang tid at oprette repræsentationer, opbygge viden og kompetencer samt skabe relationer i landene.
Martin Marcussen
Professor i statskundskab ved Københavns Universitet
Udenrigsministeriet har opgjort antallet af repræsentationer i perioden 1985-2014. Opgørelsen dækker udelukkende
repræsentationer med udsendte medarbejdere i den danske udenrigstjeneste fra 1985-2014. Repræsentationer uden udsendt personale, som eksempelvis honorære generalkonsulater, er ikke medtaget. Desuden er danske innovationscentre i udlandet undtaget, da de ikke konsekvent er finansieret af Udenrigsministeriet. Altinget har opgjort data fordelt på verdensdele.
MANILA/KØBENHAVN: Glasfacaderne skinner. Fortovene er velfriserede. Og den røde løber er lagt frem. For cirka ti år siden var her ikke andet end marker. I dag er der kraner og stilladser i alle retninger, hvor det ene nye højhus efter det andet skyder op.
Elevatoren tager os til 11. etage. Indenfor forsøger lokale tjenere at komme rundt med pindemadder og små lokale delikatesser. Omkring 200 mennesker er stuvet sammen i nye lokaler, hvor der er officiel åbning af en ny dansk ambassade. Ambassaden ligger i Manila. Et navn, der sender tankerne i retning af en lille, hyggelig fiskerlandsby.
Men det er det ikke. Manila er en millionby og hovedstad på Filippinerne, der har over 100 millioner indbyggere og spås til at blive verdens 15. største økonomi inden for en årrække.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Forsker om Socialdemokratiets betaling for stemmer: "Det er et stort beløb. Især for Alternativet"
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande



































