Det sker på EU-topmødet

BRUXELLES: Traditionen tro i EU-regi er det netop det, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes europæiske chefkolleger ikke har på dagsordenen, der er mest i fokus forud for det topmøde, som torsdag og fredag løber af stablen i Bruxelles.

Her risikerer den dårlige stemning mellem den nye græske premierminister, Alexis Tsipras, og et voksende antal af øvrige EU-lande at kuppe spotlightet fra de emner, som EU-cheferne egentlig er kommet til EU-hovedstaden for at diskutere.

Enige om uenighed om Energiunionen 
EU-lederne skal give deres velsignelse til planerne for den energiunion, som EU-Kommissionen løftede sløret for i sidste måned, der blandt andet skal binde de europæiske elnet sammen og skabe et reelt indre marked for energi. Ifølge EU-diplomater er man behændigt kommet frem til nogle formuleringer, der fint maskerer de åbenlyse uenigheder, der findes mellem landene, når det kommer til, præcis hvordan fremtidens energipolitik skal skæres til. Men da hele unionstanken stadig kun er på tegnebrættet, er det et slagsmål, lederne får rig mulighed for at vende tilbage til senere.

Det eneste rigtige stridspunkt er EU-Kommissionens ønske om at skabe mere gennemsigtighed i de gasaftaler, der indgås med tredjeparter, herunder ikke mindst russiske Gazprom. Kommissionen vil have landene til at dele aftalerne, så det bliver tydeligt, om nogle lande for eksempel betaler for meget eller for lidt for deres gas. Her har en række lande gjort opmærksom på, at sådanne aftaler ofte indgås af private virksomheder, som anser den slags som forretningshemmeligheder, som de på ingen måde har lyst til at dele ud af.

Samtidig er der fra dansk side blevet kæmpet en brav kamp for at få rettet op på det, der sås som et alt for entydigt fokus på at gøre EU energiuafhængigt af steder som Rusland og Mellemøsten og alt for lidt fokus på at få det europæiske energiforbrug til at blive mere grønt og energieffektivt.

EU og naboerne mod øst
Hvad skal EU gøre med Rusland? Det er stadig et spørgsmål, som plager EU-landene, som blandt andet vil diskutere, om det er tid til at ændre på de sanktioner, de har indført i kølvandet på konflikten i Ukraine og sidste års russiske annektering af Krim-halvøen. Det store spørgsmål er, hvorvidt sanktionerne skal kobles til opfyldelsen af den såkaldte Minsk-aftale om et stop for krigshandlingerne, der plager det østlige Ukraine. Derudover vil EU-lederne bede EU’s udenrigschef Federica Mogherini om inden næste topmøde til juni at lægge en handlingsplan for, hvordan EU bedre kan imødegå russisk propaganda og misinformation, hvilket er noget, som den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard, går særligt op i.

Forholdet til de øvrige østeuropæiske naboer vil også blive diskuteret. Herunder hvordan EU skal indgå mere eller mindre bindende partnerskaber med dem, alt efter deres egen vilje og ønske om at tilslutte sig aftaler med EU-landene.

Hvad skal EU med Libyen?
EU-cheferne vil fredag morgen runde situationen i Libyen, der har undergået en samfundsmæssig kortslutning, siden det arabiske forår gjorde det af med det siddende regime. Diskussionerne går på, hvordan EU skal engagere sig for at hjælpe med genopretningen af det, der nu regnes som en fejlslagen stat. En reel fredsbevarende mission fra EU-side er på tale, men der er udpræget enighed om, at man som mindstemål må vente, til der er givet mandat fra FN’s Sikkerhedsråd.

Frihandel, økonomi og investeringer
Der forventes en forholdsvis udramatisk diskussion af den økonomiske situation i Europa, hvor EU-Kommissionens 315-milliarder store investeringsplan også vil blive rundet. Desuden vil EU-cheferne skulle gentage deres opbakning til en frihandelsaftale til USA, efter folkelige protester og kritiske udtalelser fra enkelte regeringer har fået Kommissionen til at føle sig lidt alene i sin stilling som chefforhandler på EU-landenes vegne.

Den græske joker
Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, kommer til Bruxelles med sin helt egen dagsorden. At få eurolandene til at hjælpe ham med det akutte hul i de græske finanser, der er ved at opstå. Derfor har han presset på for at få et møde i stand med nogle af mødets tunge spillere, som han håber sidder med nøglerne til at få det til at ske. Den tyske kansler Angela Merkel, Frankrigs præsident François Hollande samt cheferne for Den Europæiske Central Bank, EU-Kommissionen, Eurogruppen og Det Europæiske Råd har nu sagt ja til at mødes med ham torsdag aften efter EU-ledernes middag. Det er dog ikke op til dem at træffe en endelig beslutning. Det er forbeholdt eurolandene i fællesskab. Og her vil mange holde fast på, at der ikke kan blive givet flere penge, før grækerne har leveret på de reformløfter, de har afgivet.