Lidegaard: EU-Domstolen er ude af trit med tiden

FIK DU LÆST: Den danske udenrigsminister varsler et opgør med EU-Domstolens arbejdsmetoder og vil forsøge at mobilisere andre lande til at lægge pres på systemet.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (t.h.) vil forsøge at overbevise EU-kolleger som for eksempel den græske udenrigsminister om, at der skal ses nærmere på EU-Domstolens arbejdsmetoder.
Udenrigsminister Martin Lidegaard (t.h.) vil forsøge at overbevise EU-kolleger som for eksempel den græske udenrigsminister om, at der skal ses nærmere på EU-Domstolens arbejdsmetoder.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) indleder en kamp for at modernisere EU-Domstolen i Luxembourg.

I et debatindlæg understreger udenrigsministeren Domstolens betydning som en fair overdommer, når der er strid om fortolkningen af EU-reglerne.

”Netop derfor er det ærgerligt, at der stadig er områder, hvor EU-Domstolen er helt ude af trit med tiden, som jeg opfatter det," siger Martin Lidegaard, der nu vil forsøge at mobilisere sine EU-ministerkolleger til at hjælpe ham med at rejse problemstillingen i Bruxelles.

Udenrigsministeren peger særligt på to steder, hvor Domstolen burde reformeres. Det ene gælder det interne sprogregime, der dikterer, at dommernes arbejdssprog er fransk. Det betyder, at både dommere og andre ansatte, der ikke mestrer det franske, har svært ved at få ansættelse. Ifølge udenrigsministeren sætter det alt for store begrænsninger på, hvem de respektive EU-lande kan sende til Luxembourg.

Det er en god anledning til at se på, om der er andre lande, der har det ligesom Danmark, og om vi kan samle noget momentum og styrke bag nogle fælles krav.

Martin Lidegaard
Udenrigsminister (R)

”Det er ikke, fordi jeg har noget imod Frankrig eller det franske sprog, men når man ser på, hvilke sprog der er mest udbredt, og hvad der beherskes af flest mennesker i EU, så ville det nok være mere naturligt, hvis engelsk var arbejdssproget,” siger Lidegaard.

Dissens eller ej?
Hans andet kritikpunkt er, at EU-Domstolens afgørelser ikke afslører, hvorvidt de dommere, der har voteret i en sag, har været enige, eller om der har været et mindretal blandt dommerne, der er blevet stemt ned undervejs. Muligheden for at erklære sig uenig med flertallet, det såkaldte dissens, vil efter udenrigsministerens mening være en kærkommen mulighed for at få indsigt i baggrunden for de afgørelser, Domstolen træffer.

”Vi har brug for at have en EU-Domstol med stor autoritet, men jeg så gerne, at vi lovgivere fik grundlag for at vurdere, om de love, vi har lavet, rent faktisk også virker efter hensigten. Og der tror jeg, at det at afgive dissens og dermed få nuance- og fortolkningsforskelle frem vil give en bedre mulighed for at foretage den løbende evaluering af lovene,” siger han.

Kilder hos EU-Domstolen pointerer, at dommernes uafhængighed af nationale interesser vil blive udfordret, hvis regeringer kan holde øje med, om de dommere, der er udsendt fra deres land, stemmer med eller mod dem i sager, hvor de er implicerede. Det bekymrer dog ikke udenrigsministeren.

”Jeg forstår godt argumentet. Men for mig vægter gennemsigtigheden og åbenheden højere. De dommere, der når ned til EU-Domstolen fra de respektive lande, er jo ansete dommere i slutningen af deres karriere med meget høj integritet. Det er ikke nogen, man bare sådan lige fyrer fra den ene dag til den anden. Så jeg frygter ikke en situation, hvor de vil være underlagt et stort politisk pres hjemmefra,” understreger Lidegaard.

Nix til menneskerettighedskonventionen
Anledningen til udenrigsministerens moderniseringsønske er en konkret sag, hvor Domstolen i december måned sidste år underkendte en beslutning om at lade EU tiltræde den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dermed underlægge sig domme fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Han kalder dommen både ”uheldig og overraskende” og mener, at den kalder på ekstra ransagelse af Domstolens virke.

”Jeg kunne vitterligt godt tænke mig at se, hvordan dommerstemmerne er faldet i den afgørelse. For der er rigtig mange jurister rundt omkring i Europa og rigtig mange i forvaltningerne, der undrer sig over den dom.”

”Det er en god anledning til at se på, om der er andre lande, der har det ligesom Danmark, og om vi kan samle noget momentum og styrke bag nogle fælles krav,” siger Martin Lidegaard.

Politisk indblanding
EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet, der forsker i EU-Domstolen, gør klart, at det er tiltrængt at debattere Domstolens arbejdsmetoder. Men ministerens utilfredshed med en konkret dom er for hende et underligt argument at starte diskussionen på.

”Det er helt fair at spørge, om der er ting, man kunne gøre smartere. Og jeg mener bestemt også, at man kan diskutere tiltrædelsesdommen om Menneskerettighedsdomstolen. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor han blander pærer og bananer sammen. Det er to helt forskellige problemstillinger, man skal forholde sig til isoleret,” siger Marlene Wind.

Hun gør også opmærksom på, at det ikke burde komme som så stor en overraskelse for udenrigsministeren, at Domstolen underkendte EU-tiltrædelsen til den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I akademiske kredse er det allerede i flere år blevet diskuteret, at det ikke ville være nogen ligetil operation at få EU som juridisk enhed til at tiltræde Menneskerettighedskonventionen.

”Man må spørge sig selv, hvorfor ingen i EU-systemet har taget højde for det på et tidligere tidspunkt,” siger Marlene Wind.

Danmark ikke specielt dukset
EU-professoren gør klart, at Danmark ikke selv er noget mønsterland, når det kommer til åbenhed i retssystemet, hvor der for eksempel ikke findes en offentligt tilgængelig database over domme afgjort ved danske domstole. Hun mener, at Danmark i den retning kunne lære meget af EU-Domstolen, hvor dommene ligger til fri afbenyttelse.

Til gengæld giver hun udenrigsministeren ret i, at der er ting, som åbenlyst kalder på en modernisering. Herunder sprogpolitikken.

”Problemet er, at der er mange lande særligt i Østeuropa, som slet ikke er orienteret mod fransk, og de har rigtig svært ved at finde kvalificerede kandidater til Domstolen. Det er en dum forhindring for, at man kan ansætte de bedste i jobbet,” siger Marlene Wind.

Hun vil dog gerne advare kraftigt imod hans andet forslag om at gøre op med princippet om, at Domstolen udtaler sig med én stemme i sine afgørelser.

”Faren ved at gå væk fra det princip er, at du risikerer at få en meget politiseret domstol, hvor du kan se, at for eksempel alle de østeuropæiske lande i en sag har stemt for noget, eller alle de sydeuropæiske lande har stemt imod. Dermed risikerer man, at Domstolen mister meget af sin autoritet,” siger Marlene Wind.

Regeringen støttes af DF
Leder af Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt, der er en ivrig debattør af EU-Domstolens magt, er uenig med hende.

”Det er et pseudoargument, for der er jo ikke nogen, der siger, at dissenserne skal være ved navn. Man kan jo bare sige, at dommer 1 mener det ene, mens dommer 2 mener det andet,” siger Morten Messerschmidt, der dog pointerer, at det ville være mest redeligt, hvis dommerne stod ved deres holdning med navn, sådan som der også er tradition for ved danske domstole.

Morten Messerschmidt støtter også Lidegaards ønske om et opgør med det franske sprogregime, fordi det i hans øjne favoriserer jurister, der er uddannet på franske universiteter og dermed i en fransk retstradition.

Det danske medlem af Europa-Parlamentet gør klart, at han meget gerne vil støtte udenrigsministerens kamp for en reform af Domstolen.

”Jeg hilser det i den grad velkomment. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor det skulle være et stort stridspunkt at få mere åbenhed ved Domstolen. Det er fuldstændigt rigtigt, at hvis man kender præmisserne for en dom, så er det langt nemmere at anvende den,” siger Messerschmidt, der understreger, at han arbejder for at skabe lydhørhed for de samme argumenter i Bruxelles, og at han har sin egen gruppe i Parlamentet, det konservative ECR, i ryggen på spørgsmålet.

”Jeg er ved at arrangere en ECR-høring om Domstolen senere på året. Der vil jeg sørge for, at Lidegaard bliver inviteret – også selv om han ikke længere skulle være udenrigsminister på det tidspunkt,” siger Messerschmidt med henvisning til den danske valgkalender.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marlene Wind

Professor og centerleder, Center for Europæisk Politik og iCourts Center, Københavns Universitet, særlig rådgiver for EU’s Udenrigschef Josep Borrell
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993), ph.d. (Europa Universitetet i Firenze 1998)

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00