Regeringen kører grønthøsteren over røde mærkesager

FINANSLOV: Med et forslag om 2,4 milliarder ekstra til sundhedsområdet i 2016 leverer regeringen på en stribe af valgkampens løfter. Omvendt betyder regeringens finanslov også farvel til en række af SR-regeringens mærkesager på sundhedsområdet.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) slog ved fremlæggelsen af finanslovforslaget fast, at sundhedsområdet er et af de eneste velfærdsområder, som får et markant løft. 
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) slog ved fremlæggelsen af finanslovforslaget fast, at sundhedsområdet er et af de eneste velfærdsområder, som får et markant løft. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Flere af SR-regeringens tiltag på sundhedsområdet står til at blive droppet eller væsentligt beskåret. Det står klart, efter regeringen har fremlagt sit forslag til finansloven for 2016, hvor regeringen tilfører sundhedsområdet 2,4 milliarder i 2016.

Fakta
Boks 1: Ny prioritering af ældre medicinske patienter og demente med ½ mia. kr. årligt i 2016-2019
  • National handlingsplan for demens.
    Regeringen vil afsætte midler til National handlingsplan for demens 2025 i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2016-2019. Handlingsplanen skal bidrage til tidligere opsporing, bedre medicinhåndtering, styrkede kompetencer i pleje og behandling, demensindretning af boliger samt bedre støtte og hjælp til de pårørende. Den nationale handlingsplan udarbejdes under inddragelse af relevante parter – herunder brugere, pårørende og fagprofessionelle.
  • Handlingsplan for den ældre medicinske patient.
    Med handlingsplanen vil regeringen sætte ind på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne med en samlet indsats for at modvirke overbelægning og skabe bedre forhold for de ældre medicinske patienter. Handlingsplanen vil fokusere på konkrete tiltag, der kan nedbringe overbelægning på de medicinske afdelinger, nedbringe antallet af færdigbehandlede patienter, der optager en sygehusseng, forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser samt skabe bedre sammenhæng for patienter, der har kontakt med både sygehus, kommuner og almen praksis.
  • Tiltag målrettet de svageste ældre, bl.a. faste plejehjemslæger.
    Regeringen vil prioritere en bedre pleje og behandling af de svageste ældre i forbindelse med satspuljeforhandlingerne. Der skal satses på sammenhængende løsninger på tværs af kommuner og regioner samt understøtte faste læger tilknyttet plejecentre.

Kilde: Finanslovforslag for 2016

"Vi har lovet, at vi ville sætte ekstra 2,4 milliarder kr. til sundhed i 2016, hvis vi kom i regering. Og det løfte leverer vi nu på," siger Sophie Løhde om regeringens finanslovudspil.

Fakta
Boks 2: Centrale punkter i Aftale om regionernes økonomi for 2016
  • Løft på godt 1 mia. kr. til håndtering af stigende udgifter til medicin og øget kapacitet på sygehusene
  • Et anlægsniveau på godt 7 mia. kr. i 2016
  • Igangsættelse af et fagligt forarbejde til en kræftplan IV
  • Der skal fastsættes få, ambitiøse og forpligtende nationale mål for sundhedsvæsenet.
  • Der skal udarbejdes en samlet plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Kilde: Finanslovforslag for 2016

Væk med helbredstjek
Blandt SR-regeringens tiltag, som forsvinder helt, er de målrettede helbredstjek, der skulle bekæmpe den sociale ulighed i sundhed. Her var afsat 250 millioner frem mod 2018. Tiltaget har været stærkt omdiskuteret, da mange eksperter har tvivlet på effekten.   

Beskæring af patientinddragelse
SR-regeringen høstede i sin tid til gengæld stor ros af blandt andet Lægeforeningen og Danske Patienter for at afsætte 295 millioner frem mod 2018 til øget patientinddragelse. Her lægger V-regeringen op til at barbere 87 millioner af satsningen frem mod 2018.

Forløbsplaner med uvis fremtid
SR-regeringens tiltag omkring udarbejdelsen af forløbsplaner til kronikere står også til foreløbigt at blive beskåret med 290 millioner. Regeringen lægger i sit nye finanslovudspil op til, at der kun skal bruges 410 millioner i stedet for 700 millioner frem mod 2018 på at udarbejde forløbsplaner for patienter med en række kroniske sygdomme.

Løkke-regeringen holder ganske vist fast i SR-regeringens plan om, at der skal udarbejdes forløbsplaner for gigt-, KOL- og diabteses-patienter. Besparelsen på 290 millioner betyder dog, at V-regeringen ikke vil bruge penge på flere forløbsprogrammer, før man har set på erfaringerne fra de tre første.

Penge til praktiserende læger udskydes
SR-regeringens plan om at tilføre almen praksis 800 millioner til primært moderne lægehuse bliver ikke sløjfet, men udskudt et år.

Indsats mod hormonforstyrrende stoffer neddrosles
Regeringen har også tænkt sig at skære i SF og Enhedslistens aftryk på finanslovaftalen for 2015. Her var det aftalt, at Rigshospitalets Center for Hormonforstyrrende Stoffer i 2017 og 2018 skulle have tilført 15 millioner årligt. Det løft droppes, ligesom den planlagte bevilling i 2016 på 10 millioner skæres ned til fem millioner.

Fødselspenge droppes
Et årligt løft på fødselsområdet på 75 millioner fra 2016 og frem mod 2018 på i alt 225 millioner droppes også helt. Netop den bevilling har været omdiskuteret, blandt andet har eksperter og Danske Regioner vurderet, at der ikke er et presserende behov for ekstra penge til området.

Regeringens finanslovudspil viser, at sundheds- og ældreområdet er et af de eneste velfærdsområder, som regeringen har valgt at prioritere med markante økonomiske løft sammen med en række afgiftslettelser til erhvervslivet og en styrket politiindsats.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, kritiserer dog regeringens beslutning om henholdsvis helt at droppe eller beskære de konktete tiltag fra SR-regeringen. Han kan ikke udpege, hvilken besparelse, han mener, er mest alvorligt.

”Det er svært at gradbøje. En beskæring af løbsprogrammerne vil ramme kronikerne, som får dårligere livskvalitet og risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet. Beskæringen af midlerne til forskning i hormonforstyrrende stoffer skulle jo på sigt hjælpe de stadig flere danskere med fertilitetsproblem. De målrettede helbredstjek skulle bekæmpe den sociale ulighed i sundhed. Det er alle alvorlige problemer, som regeringen nedprioriterer,” siger Flemming Møller Mortensen, der også kritiserer, at pengene til fødselsområdet ryger.

1,7 milliarder er til forhandling
I det samlede finanslovforsalg har regeringen friholdt 1,7 milliarder, som regeringen har friholdt til forhandlingerne til det endelige finanslovforslag, der dækker hele statsbudgettet.

Regeringen forventer, at der i november er et endeligt forlig om finansloven for 2016.

Læs hele artiklen på Altinget: sundhed (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her

Dokumentation

Fordeling på sundhedsområdet

Indsatsområde Mio. kr.
Målrettet løft til ældre medicinske patienter mv. 500
Skærpet udredningsret og behandlingsgaranti 450
Økonomiaftalen for regionerne for 2016  1.450
I alt 2.400

Angivet i mio. kroner i 2016-priser

Kilde: Finanslovforslag for 2016


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

0:000:00