"Når jeg har ansvaret for noget, skal det være godt"

Hun er dygtig. Ambitiøs. Målrettet. Ligefrem et scoop for ministeriet. Sådan lyder den umiddelbare vurdering af departementschef Agnete Gersing fra kilder med kendskab til ministeriet og til den nye topchef.

Hun satte sig i departementschefstolen i Uddannelses- og Forskningsministeriet i november. Hun har overtaget rorpinden i et ministerium, hvis budget har rundet 50 milliarder kroner om året. Og hun nyder opgaven, selv om hun ankommer midt i benhårde milliardbesparelser på området.

"Det er et gammelt hjertebarn. Jeg arbejdede første gang med forskning og uddannelse som kontorchef i Finansministeriet for knapt tyve år siden. Det har interesseret mig siden," siger Agnete Gersing.

Den energiske, smilende 52-årige kvinde har taget plads på den anden side af det lange mødebord i departementschefkontoret. Hun fortæller engageret om muligheden for at tackle de udfordringer, der ligger forude for dansk forskning og uddannelse.  Faktisk kan man næsten tale om et ønskejob. Agnete Gersing var glad for sit job i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men hun regnede ikke med at blive for evigt.

Man må gøre, hvad man kan. Der er ingen tvivl om, at jeg lægger mig meget i selen. Når jeg har ansvaret for noget, så skal det være godt. Og jeg vil gøre alt, jeg kan, for at skabe maks. resultater med de rammer, jeg har til rådighed. Og hvis rammerne er dårlige, vil jeg prøve at få dem lavet om.

Agnete Gersing
Departementschef, Uddannelses- og Forskningsministeriet

"Jeg har i et par år gået og tænkt, at det her job kunne være sjovt. Både fordi området er så interessant, men også fordi der er mange ting at arbejde med. Der er et stort forbedringspotentiale på uddannelsesområdet især," siger Agnete Gersing
 
Agnete Gersing er ambitiøs. Det vedstår hun sig gerne. Og hun vil gå langt for at opnå de mål, som hun får udstukket.  

"Man må gøre, hvad man kan. Der er ingen tvivl, om at jeg lægger mig meget i selen. Når jeg har ansvaret for noget, så skal det være godt. Og jeg vil gøre alt, jeg kan, for at skabe maks. resultater med de rammer, jeg har til rådighed. Og hvis rammerne er dårlige, vil jeg prøve at få dem lavet om," siger hun.

Flere af de kilder, Altinget har talt med, peger på styrkelsen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som en succes for Gersing. Men nævner også, at hun måske har været lidt af en imperiebygger, som trækker magt til sig. Det billede kan hun slet ikke selv genkende. Opgaven var at styrke styrelsen, som hun siger.

"Jeg har ikke bygget nogen imperier. Men jeg har haft et vist held med at få skubbet nogle ting i den retning, jeg syntes, var hensigtsmæssig," konstaterer hun med endnu et smil.

Øverste hylde
Held eller ej, så har Gersings evne til at skubbe ting i den rigtige retning vakt opsigt på Slotsholmen. Hun har tidligere været nævnt som en troværdigt kandidat, når der har været bud efter ny departementschef i Finansministeriet. Hendes navn var i spil, da der senest skulle findes ny Nationalbankdirektør.

I dag sidder hun med udsigt over Københavns Havn til Operaen og hele den videregående uddannelsessektor fra ministeriets nye kontorer i Børsgade.

Og det er ikke en tilfældighed. Agnete Gersing har været med til at modellere de forme, sektoren er støbt i, gennem tyve år, hvor hun har fulgt området fra først Finansministeriet og Statsministeriet og siden i råd og kommissioner.
 
For omkring ti år siden fik daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)  ideen om Globaliseringsrådet. Et arbejde forankret i toppen af nullernes VK-regering, som har været med til at forme den struktur, de videregående uddannelser og ikke mindst dansk forskning lever med i dag.

Agnete Gersing var leder af det sekretariat, som lavede udkast til debatoplæg, analyser og selve strategien til både regeringens topministre, rådets deltagere fra organisationer og erhvervsliv og Statsministeriet.

"Jeg fik en meget stor viden om sektoren og var med til at anbefale regeringen nogle af de største reformer, der er lavet på området i mange år. Det er jeg helt vildt stolt af," siger Agnete Gersing.

Globaliseringsstrategien er blevet fremhævet som en af grundene til dansk forsknings store succes de seneste år. Netop effekten af strategien optager Agnete Gersing.  

"Jeg glæder mig over, at det ser ud til at fungere godt i virkeligheden," siger hun.

I de seneste måneder har regeringen været under massiv beskydning fra forsknings- og uddannelsesinstitutionerne på grund af de store besparelser på finansloven. Og faktisk er den nuværende regering blevet beskyldt for at slå bak på de virkemidler, der har virket så godt siden Globaliseringsstrategien.

Hvad siger du til, at der er nogen der mener, at man går den modsatte vej nu?
"Det er helt forkert. Helt forkert. For mig at se har uddannelses- og forskningsområdet høj prioritet, både økonomisk og indholdsmæssigt. Politisk fylder det meget," siger Agnete Gersing.

Hun anerkender, at der sker væsentlige nedskæringer på forskningen. Men overordnet mener hun, at der er tale om en justering.

"Man skal lige sunde sig. Reaktionerne har også været præget af, at det kom som en stor overraskelse, især reduktionen i forskningsbevillingen. Og det kan jeg godt forstå," siger Agnete Gersing.

Milliardjustering  
Hun kommer på "et lidt utaknemligt tidspunkt", som en kilde med kendskab til ministeriet kalder landingen midt i de største nedskæringer på området i årtier.

Men Agnete Gersing mener ikke, at det er det fulde billede. Hun taler om en justering. Blandt de papirer, der ligger foran hende på det store mødebord, finder hun et søjlediagram. Det viser, hvordan milliarderne de seneste år har lagt sig oven på hinanden alene i taxametertilskuddene de seneste fem år.

"Det er et skift i forhold til, hvad man har været vant til. Men indtil nu er er der sket en kolossal stigning i bevillingerne. Der har været en kæmpe underliggende vækst," siger hun.

Hun anerkender, at det er en stor opgave, som ministeriet skal understøtte i dialog med institutionerne, der har det endelige ansvar. Men det er ikke et markant skift i hendes optik.

"Sektoren har en væsentlig udfordring med at gennemføre de besparelser på en måde, som er hensigtsmæssig. Men det er min erfaring, at man godt kan effektivisere uden at svække opgaveløsningen," siger hun og henviser til, at det er en opgave, uddannelsessektoren deler med hele statsadministrationen.

Samtidig har uddannelsessektoren et godt udgangspunkt ifølge departementschefen.

"Faktisk er vores forventning, at de samlede bevillinger ikke falder umiddelbart, fordi aktiviteten fortsat stiger," siger hun.

Ledelse og glæde
Forventningen hos flere kilder er en mere håndfast målstyring fra den nye departementschef. Og noget tyder på, at det allerede er på vej. Internt i ministeriet har Agnete Gersing i sidste uge meldt ud, at der etableres en ny analyseenhed, som skal styrke politikudviklingen. Et organisatorisk greb, som også skal samle ministeriets kommunikation og styrke arbejdet med strategisk kommunikation.

"Det er for at få et bedre grundlag for politikudvikling, men også for at flytte tingene ude i virkeligheden og hele tiden være spidse på, hvordan det går i forhold til målsætningerne," forklarer Agnete Gersing. Samtidig er ministeriets it-styrelse, UFM-IT, blevet flyttet ind under Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Hvordan vil vi kunne se dit aftryk på ministeriet om to år?
"Vi er blevet bedre. Mit mål er, at vi hele tiden bliver bedre til at løse vores opgaver og indfri vores politiske målsætninger," siger Agnete Gersing.

Hun forklarer, at det handler om strategisk retning, overordnede mål for organisationen. Og så skal lederne blive dygtigere.

"Jeg har lang erfaring med, at det er godt at arbejde med at udvikle ledelseskompetencer," siger Agnete Gersing.

Den nye departementschef er flere gange blevet portrætteret som en særdeles arbejdsom leder, som kan kapere 60-100 timers arbejdsuger. Hun mener da heller ikke, der er noget galt med at have travlt. Men der skal være en balance i arbejdspresset.

"Jeg går meget op i arbejdsglæde. Man skal være glad, når man går på arbejde, og glad, når man går hjem," siger Agnete Gersing.

"Det er faktisk veldokumenteret, at hvis man formår at have arbejdsglæde og et godt arbejdsklima, så skaber man bedre resultater. Vi er her for at skabe resultater, og derfor er det vigtigt. Og det er også meget rarere at være i," siger hun med et smil.

Og så det med smilet. De fleste kilder nævner, at Agnete Gersing er resultatorienteret. Dygtig. Ambitiøs. Men også, at hun har en uformel og meget omgængelig ledelsesstil, som letter tonen, også når emnerne er tunge.