Her er effekt af adgangskrav til gymnasiet

REFORM: Mens alle venter på regeringens udspil til en gymnasiereform, viser nye tal, at regeringens forslag om et karakterkrav på 4 vil forhindre knap 2.000 unge i at gå i gymnasiet. 

Omkring 2.000 folkeskoleelever må opgive håbet om at følge kammeraterne til gymnasiet, hvis regeringen finder politisk opbakning til forslaget om at indføre et nyt adgangskrav på karakteren 4 til gymnasiet.

Det fremgår af besvarelser fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, der har spurgt ministeren om, hvordan partiernes forskellige forslag til adgangskrav på karaktererne 2, 4, 6 og 7 vil påvirke antallet af nyoptagne elever på gymnasierne.

"Hvor skal de så hen"?
Et adgangskrav på 4 i afgangsprøverne fra folkeskolen ville således medføre, at seks procent af de elever, der blev optaget i gymnasiet sidste år, ville blive afvist. Det svarer i runde tal til, at knap 2.000 elever ville blive afvist. I alt 32.459 elever søgte sidste år om at komme i gymnasiet, og i år stiger tallet til cirka 33.000.

”Hvis man laver et adgangskrav på 4, udelukker det en række unge mennesker. Hvor skal de så hen? Man kan jo ikke bare automatisk antage, at de vil passe ind på erhvervsuddannelserne, bare fordi de ikke har et snit på 4. Og på erhvervsuddannelserne kæmper man jo i forvejen med at skaffe praktikpladser nok til de elever, der går der nu,” siger SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, til Altinget.

LA: Krav på 2 vil være stor fejl
Hos Liberal Alliance er man ikke begejstret for hverken regeringens forslag om karakteren 4 eller den røde fløjs 2.

”Vi har set en udvikling, hvor flere og flere har søgt ind i gymnasiet, mens erhvervsskolerne er blevet affolket. Et adgangskrav på 4 er ikke den strukturelle ændring, som der er behov for. Og hvis man lægger kravet på 2, begår man en stor fejl, for så gør man det jo reelt sværere at komme ind på erhvervsuddannelserne end på et gymnasium,” siger Merete Riisager.

Hos SF kalder man LA's forslag om et karakterkrav på 7 for ”fuldstændig vanvittigt.”

"De har en eller anden forestilling om, at gymnasierne skal være små mini-universiteter. Jeg mener derimod, at vi har en samfundsopgave i at sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Så det med at sortere unge mennesker fra i en tid, hvor vi har mere brug for, at flere får en uddannelse, synes jeg, er meget forkert,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her

,

Forrige artikel Zenia Stampe er ny radikal værdiordfører Zenia Stampe er ny radikal værdiordfører Næste artikel Ny aftale sikrer større rabat på medicin Ny aftale sikrer større rabat på medicin
Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en

Første S-ligestillingsminister i 18 år vil rense lovgivningen for diskrimination: Måtte selv springe ud i en "totalt mandshørmende arbejdskultur"

LIGESTILLING: Mogens Jensen (S) vil som ny ligestillingsminister tage aktive lovinitiativer for at sikre, at ingen i Danmark bliver diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, etnicitet eller kønsidentitet. Men det er for tidligt at sige, hvilke lovforslag regeringen vil fremsætte. Først i 2021 har regeringen planer om at sætte ind over for diskrimination af nydanske LGBT-personer.