Realitetstjek på Europol: Knaster, timing og muligheder

BRUXELLES: Justitsminister Søren Pind (V) har sendt den officielle anmodning til Bruxelles om en dansk parallelaftale, der skal give Danmark adgang til også fremover at være med i EU’s politisamarbejde, Europol. Allerede inden Kommissionen har så meget som kvitteret for modtagelse, dømmes projektet ude fra flere sider. Hvorfor det? Det svarer vi på her.
1. Hvad er en parallelaftale overhovedet?
En parallelaftale er en aftale, som Danmark kan indgå med resten af EU, om at være med i noget af det samarbejde, som Danmark ellers har valgt at stå udenfor via vores EU-forbehold. Danmark er det eneste EU-land, der har sådanne aftaler med Unionen.
Det er en model, som EU normalt bruger over for tredjelande. Og for at sige det mildt, er det ikke noget, de er vilde med i EU og omegn, hvor det er blevet gjort klart, at den slags aftaler kun må bruges i undtagelsestilfælde og i en overgangsperiode. Parallelaftaler er ikke noget, som Danmark har krav på at få fra EU, og det er ikke altid, at vi får dem, når vi spørger.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
- Er det nu, vi får en ny regering? Her er personerne i de afgørende forhandlinger









































