
I det øjeblik en lovgivning eller en konvention mister sin folkelige legitimitet, lever den på lånt tid. I hvert fald i et demokrati.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Aldrig igen.
Efter rædslerne i Nazi-Tyskland skulle der en gang for alle nedfældes principper for at hindre, at en stat forfulgte og myrdede sine egne borgere. Og kom der alligevel en ny krig eller et nyt diktatur, skulle flygtninge i det mindste få sikkerhed i nabolandene.
Det var de principper, der lå bag to af de vigtigste internationale konventioner, den europæiske menneskerettigheds-konvention fra 1950 og FN’s flygtningekonvention fra 1951. De spiller en betydelig rolle den dag i dag – men på en noget anden måde, end det var tiltænkt fra start.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen


































