Forsker: Vi skal have de faglige ledere tilbage

FIK DU LÆST: Der er behov for en tilbageerobring af den faglige ledelse i den offentlige sektor, mener lektor Søren Voxted fra SDU, der er på vej med en bog om emnet. (Bragt første gang i juni 2016)

Forud for den nye bog har Søren Voxted sammen med to forskerkolleger lavet en undersøgelse for Væksthus for Ledelse med afsæt i, at de gennem et år fulgte syv offentlige ledere og deres arbejdspladser.
Forud for den nye bog har Søren Voxted sammen med to forskerkolleger lavet en undersøgelse for Væksthus for Ledelse med afsæt i, at de gennem et år fulgte syv offentlige ledere og deres arbejdspladser.
Sine Riis Lund

Lad os skrue ledelsesteorien ti år tilbage.

For i dag mangler der i den grad fagprofessionelle ledere, der kan udfordre, oversætte og omsætte djøf-regimets mange strategiske mål og krav om dokumentation.

Sådan lyder det fra lektor Søren Voxted fra Institut for Marketing og Management ved SDU, der på mandag udkommer med bogen “Faglig ledelse i offentlige organisationer”.

Han efterlyser mere fokus på faglig ledelse i alle led af den offentlige sektor, men først og fremmest ser han et skrigende behov for faglige ledere i de yderste led af organisationerne. De ansatte skal have en nærmeste leder, der udøver nærværende faglig ledelse.

Man missede nogle vigtige faglige pointer, der kom til at koste samfundet et milliardbeløb.

Søren Voxted
Lektor, Institut for Marketing og Management, SDU

Og det gælder, uanset om vi taler om folkeskolen, politiet, sygehuset eller en statslig styrelse.

Hvor var fagligheden i Skat?
Som eksempel på sidstnævnte fremhæver Søren Voxted udviklingen i Skat, som måske kunne være undgået med en stærkere faglig ledelse, der kunne lede digitaliserings- og omflytningsprocesserne.

Der er ingen tvivl om, at den kritik, der blev lanceret med New Public Management af de fagprofessionelle, var tiltrængt, og at en række fagprofessionelle grupper havde tilegnet sig en position, hvor det var uhensigtsmæssigt.

Søren Voxted
Lektor, Institut for Marketing og Management, SDU

“Man har haft enorm meget fokus på at motivere de ansatte til de her flytninger og digitaliseringen, men man har ikke haft ledere tæt på, der har ledt fagligheden og har påpeget, at der også er en ligningsmæssig og en skatteteknisk faglighed, der skal respekteres,” siger han.

Det er endt som en dyr løsning.

“Man missede nogle vigtige faglige pointer, der kom til at koste samfundet et milliardbeløb.”

Den forfejlede inklusion
På tilsvarende vis ridser Søren Voxted også en række andre eksempler op, der skal illustrere pointen, at de faglige konsekvenser simpelthen ikke bliver taget tilstrækkeligt med i betragtning, når en række af nutidens større reformer strikkes sammen.

“Det er efterhånden synligt for enhver, at folkeskolereformen og dagsordenen med inklusion har svigtet, og mange siger, at lige præcis de problemer som lærerne pegede på, nu udfolder sig i fuldt flor,” siger Søren Voxted.

Det er ikke længe siden, at undervisningsminister Ellen Thrane Nørby (V) tilkendegav, at inklusionsreformen er slået fejl nogle steder, og der skal ske nogle ændringer.

I forfægter bare egeninteresse!
Sidste efterår bragte Altinget et interview med den tidligere direktør for Socialstyrelsen Knud Aarup, som påpegede, at centraladministrationen i udgangspunktet lytter med betydelig skepsis til fagfolkenes synspunkter. Den faglige viden bliver ofte affejet med, at fagfolkene blot forfægter egeninteresse, lød det.

Søren Voxted genkender problemstillingen og finder det decideret skadeligt, når den faglige vurdering og konsekvenser ikke indgår med tilstrækkelig vægt i beslutningsgrundlaget. For eksempel når de faglige konsekvenser af nedskæringer negligeres.

“Jeg tror i virkeligheden ikke, det er nedskæringerne i sig selv, der gør folk demotiverede. Det er snarere, at nogle politikere og embedsmænd siger, at nedskæringerne ingen konsekvenser har for borgerne, og at de kan lave modeller, der viser det.”

Oprindelig kritik var berettiget
Når Søren Voxted kun vil skrue tiden ti år tilbage, så hænger det dog sammen med, at han heller ikke ønsker sig tilbage til en tid uden generalister eller djøfere.

“Der er ingen tvivl om, at den kritik, der blev lanceret med New Public Management af de fagprofessionelle, var tiltrængt, og at en række fagprofessionelle grupper havde tilegnet sig en position, hvor det var uhensigtsmæssigt.”

For der har været en tendens til, at fagligheder i lidt for høj grad brugte deres faglighed til at hytte egne interesser. Men kritikken af de fagprofessionelle er i dag gået langt over stregen, mener han.

Og det resulterer ikke bare i, at man for ofte overser de faglige konsekvenser af beslutninger. Man overser også, at faglige ledere er en enorm vigtig medspiller til at gennemføre den strategiske ledelse og den forandringsledelse, som i disse år fylder så meget.

Dermed opnår man ikke, at den faglige leder omsætter og oversætter mål og krav til faglige løsninger, der udvikler kerneopgaven.

Kom nu på banen
Fagfolkene har da også selv sovet lidt i timen, mener Søren Voxted.

“Sammen med deres organisationer har de været for ukritiske og passive og ladet eksempelvis styrelserne sætte dagsordenen for målinger, mens de fagprofessionelle alene har sat sig som ambition at sørge for, at der er så lidt af det som muligt,” siger han.

I stedet bør de indgå i debatten om performance management, og hvad der skal måles på.

“Jeg tror faktisk, at de fagprofessionelle ville gøre sig selv og hele samfundet en tjeneste, hvis de skiftede strategi og deltog i diskussionen om, hvad det er for måltal og kriterier, som vi skal vurdere vores forandringsbestræbelser på.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00