Frie fagskoler: Politikerne svigtede os

PARADOKS: Efter vedtagelsen af ny skoleform, der skal hjælpe elever ind på erhvervsskolerne, fandt et flertal i Folketinget ikke desto mindre den store sparekniv frem over for de frie fagskoler, der nu kæmper for at overleve. 

Frie Fagskolers sekretariatschef, Christian Legarth, beretter om "stærkt svækket tillid til det politiske system."
Frie Fagskolers sekretariatschef, Christian Legarth, beretter om "stærkt svækket tillid til det politiske system."
Erik Bjørn Møller

Fra højre til venstre i Folketingssalen var samtlige partier enige om, at den nye lov om frie fagskoler var en rigtig god idé.

Tiden var løbet fra de gamle husholdnings- og håndarbejdsskoler, så i stedet skulle de frie fagskoler som en særlig, erhvervsrettet kostskoleform tage over fra 1. januar 2015.

Og målet var klart: Ved at ruste unge til at gå i gang med en erhvervsuddannelse skulle også de frie fagskoler bidrage til at løse den store uddannelsesmæssige udfordring med den truende mangel på faglært arbejdskraft.

Det sitrede i salen
”Det var ikke overraskende, at der var flertal for loven om frie fagskoler. Christine Antorini stod på talerstolen, der var en særlig stemning, det sitrede af engagement, for alle var enige om, at det her var den rigtige vej at gå,” erindrer sekretariatschef hos Frie Fagskoler, Christian Legarth.

Fakta
Der findes lige nu 12 frie fagskoler i Danmark.

Bøgevangsskolen
Rødding Fri Fagskole
Odense Fagskole
Linieskolen – Hadsten Fri Fagskole
Sansestormerne
Sydfyns Fri Fagskole
Sorø Husholdningsskole
Struerskolen
Textilskolen
Tronsøskolen
Vordingborgskolen
Halvor Fri Fagskole

Yderligere tre skoler er under oprettelse:

Haslev Fri Fagskole
Iværklystskolen
Roskilde Fri Fagskole

Men den fulde politiske opbakning holdt ikke længe.

I Venstre-regeringens forslag til finansloven for i år blev landets 12 frie fagskoler udsat for en markant besparelse på 20 procent af det hidtidige taksametertilskud.

Min konklusion er, at der må være sket en eller anden kortslutning i ministeriet.

Mattias Tesfaye
Erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokratiet

”Det undrede os rigtig meget. Der var fuld opbakning til os, og få måneder senere udsætter et flertal os for en drastisk spareøvelse på et forkert grundlag. Derfor er der også på skolerne i dag en stærkt svækket tillid til det politiske system,” siger sekretariatschef Christian Legarth til Altinget.

Stærkt svækket tillid
Som optakt til fremsættelsen af finanslovforslaget sidste år gennemførte regeringens regnedrenge en budgetanalyse af hele det danske uddannelsessystem – blandt andet i forbindelse med, at der skulle findes en halv milliard kroner til at finansiere erhvervsuddannelsesreformen.

Og her kastede embedsmændene sig blandt andet over de frie fagskoler, hvis regnskabstal fra 2013 og 2014 – fra den gamle skoleform – viste et overskud på cirka 10 millioner kroner om året.

Men ifølge sekratariatschef Christian Legarth var tallene udtryk for, at skolerne var i gang med at spare op til investeringer i nye værksteder og pædagogisk udvikling i en forventning om den kommende nye lov om frie fagskoler.

”Det gik simpelthen ud over skolerne, at de sparede op til det, som alle var enige om, var et godt formål. Skolerne sparede selvfølgelig op i stor tillid til, at man ikke ville blive udsat for sådan en manøvre. Helt grundlæggende er det uforståeligt, at man etablerer en helt ny skoleform fra 1. januar 2015 – med fuldt flertal – og så ganske få måneder senere beskærer os med mere end 20 procent,” siger han.

Forgæves indsigelser
Besparelsen på de 20 procent svarede rundt regnet til overskuddet på 10 millioner kroner. De frie fagskoler forsøgte at overbevise både embedsmænd og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) om, at besparelsen fandt sted på et forkert grundlag, fordi skolernes nye økonomi blev baseret på den gamle skoleform, hvor skolerne havde lagt penge til side til investeringer i den nye skoleform.

Nu viser tallene, at skolerne havde ret. I 2015 – altså før effektueringen af finanslovsbesparelsen – er de frie fagskolers overskud mindsket fra 10 millioner kroner til cirka én million kroner. Og på den baggrund ”må man formode, at der kommer et bragende underskud i 2016, når finanslovsbesparelserne er gennemført,” lyder det fra Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye.

"En lille skandale"
”I virkeligheden er det her en lille skandale. Nu viser det sig jo, at skolerne havde ret i deres indvendinger. Jeg opfordrede dem sidste år til at råbe og skrige, for normalt er det jo sådan i uddannelsessystemet, at man ikke kan tage en femmer fra nogen, uden at der bliver ballade. Men de her mennesker er rundet af de gamle landbrugs- og husflidsskoler, de er pæne mennesker, og det ligger ikke til dem at råbe og skrige. Derfor gik jeg ind i sagen. Og min konklusion er, at der må være sket en eller anden kortslutning i ministeriet,” siger Mattias Tesfaye.

Han opfordrer nu regeringen til at få fastsat et korrekt taksametertilskud til de frie fagskoler i forbindelse med den nye finanslov.

Ifølge de frie fagskolers sekretariatschef, Christian Legarth, er der ingen tvivl om, at politikerne har svigtet skolerne.

Ingen skoler uden opbakning
”Det er en kendsgerning, at der ikke er nogen frie fagskoler, med mindre der er politisk opbakning. Og især da når der har været så stor tvivl om opbakningen, så er der et særligt behov for, at man fra Christiansborg signalerer, at man har brug for den her skoleform. Hvis ikke vi får en sammenhæng mellem opgaven, som lovgivningen tilsiger, og den økonomi, der skal til for at gøre det, så siger det sig selv, at der ikke længere er nogen fri skoleform, der vil byde ind på den her opgave,” siger Christian Legarth.

I et svar til Mattias Tesfaye tidligere på sommeren har undervisningsminister Ellen Trane Nørby oplyst, at hun ”er opmærksom på, at skolernes økonomi er udfordret” – og at skolernes økonomiske rammer fra 2017 og frem vil fremgå af regeringens forslag til finanslov, der snart fremsættes.

”Nu kan vi da i hvert fald konstatere, at ministeren er opmærksom på, at det, vi hele tiden har sagt, er korrekt. Hun kan se, at vores økonomi er anstrengt, og at de har udsat os for en besparelse i troen på, at vi havde 10 millioner kroner, hvor vi faktisk kun havde én million kroner. Det var det, vi forsøgte at sige hele tiden,” siger Christian Legarth.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Christian Brøbech Legarth

Forhenværende sekretariatschef, Foreningen af Frie Fagskoler, nuværende selvstændig konsulent
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00