15. december: John Dyrby Paulsen

Paradoksalt nok havde jeg aldrig set mig selv som politiker, inden opfordringen kom. Dengang afskrækkede det mig, at man blev vurderet på andre ting end kompetencer og resultater.

Hvad er dit vigtigste politiske mål?
Det vigtigste mål i Danmark lige nu er at skabe beskæftigelse. Det er et helt afgørende mål for mig som politiker, og det kan kun indfries ved en indsats på mange forskellige fronter. Herunder er det vigtigste en stor, stabil og effektiv offentlig sektor.

Sideløbende fokuserer jeg også på den udenrigspolitiske front, og hvad man kunne kalde "Danmark i verden". Vi har en interesse i at vise, hvad vi kan bidrage med.

Hvilken dansker har inspireret dig?
Jeg er meget inspireret af H.C. Hansen og hans måde at gå til tingene på. Hele hans politiske virke bar præg af en pragmatisk tilgang, samtidig med, at han ikke lod sig kue. Han gjorde det, han fandt rigtigt, og hvad situationen krævede af ham, og traf derfor både modige og nødvendige beslutninger. Det er meget inspirerende.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?
Jeg har stor respekt for Anders Fogh Rasmussen. Jeg helt uenig med ham på mange områder, men han er nået langt. Hans tilgang til at organisere og forbedre de rammer, han er i nu, har jeg meget stor respekt for. På et mere personligt plan havde jeg stor fornøjelse af at arbejde sammen med Søren Gade, dengang han var forsvarsminister. 

Politikere har en travl hverdag. Hvad gør du for at rekreere?
Det bedste, jeg ved, er at spille badminton. Selvom jeg har en lejlighed herinde i København, kan jeg godt finde på at køre hjem en hverdagsaften for at spille badminton. Det er ikke fordi, jeg er særlig god, men når man spiller, er man i en helt anden verden. Jeg prøver at nå to gange ugentligt og måske tre. Der er et center i Skælskør, hvor man kan spille klokken tolv om aftenen.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?
Jeg har genlæst Ove Kaj Petersens "Konkurrencestaten". Grundet titlen er bogen i brede kredse blevet misforstået, men den rejser en relevant kritik, især for Danmark. Som nation agerer vi i en ramme, der giver os nogle udfordringer i fremtiden. Denne ramme ændrer sig markant hele tiden, hvilket medfører, at vi skal forbedre vores offentlige sektor markant. Det er en problemstilling, der ikke rigtig er slået igennem i Danmark endnu, og som bogen stiller skarpt på.

Er du stadig politiker om fem år?
Det ved jeg ikke. Selvom jeg nyder at være politiker og elsker politik, kan der ske meget i løbet af fem år. Jeg ville da overveje det, hvis der kom nogen og tilbød mig et internationalt job i Washington eller Rom. Jeg kan hverken garantere eller afvise, om jeg er politiker om fem år. Desuden er beslutningen jo til dels overladt vælgerne.

Er der noget, du fortryder fra 2013?
Det var ærgerligt, vi ikke fik indgået en finanslovsaftale med Enhedslisten. Jeg håbede, de ville tage imod det tilbud, der lå på bordet. Især var det ærgerligt, vi ikke fik hævet fradraget for fagforeningskontingentet, der bidrager til vores arbejdsmarkedsmodel.

I forhold til mit eget område – udenrigspolitik – er det svært at sige, om jeg fortryder noget. Det er ikke rigtig sådan, det fungerer. Desuden skal man også passe på med at tillægge sig selv alt for meget betydning. 

Hvad ser du frem til i 2014?
På udenrigsområdet ser jeg frem til debatterne omkring udviklingsbistand, og hvad vi får ud af det. Ligeledes på det udenrigspolitiske skal vi styrke fortællingen om, hvor Danmark befinder sig i verden. Selvom vi er et lille land, er det vigtigt, vi blander os. 

En af mine ambitioner for 2014 er at føre debatten om udenrigspolitik i en lidt anden retning. Vi bliver nødt til at tale mere om, hvordan vi som et lille land agerer i en udenrigspolitisk sammenhæng.

Selvfølgelig er der også Europa-parlamentsvalget, men jeg tror, næste år i høj bliver en langsom opvarmning til næste folketingsvalg, som formentlig kommer engang i 2015. Her håber jeg, udenrigspolitikken kommer til at fylde mere end før.