Erhvervsskoler i krise: For få nye elever

10.941 elever startede i august på en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen.
Det er helt nøjagtigt 207 flere end sidste år, viser en rundspørge, som Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har foretaget blandt 71 erhvervsskoler over hele landet.
Dermed tyder foreløbig intet på, at flere års massivt politisk fokus på at få flere unge ind på erhvervsskolerne i stedet for de almene gymnasier har haft en nævneværdig effekt.
For at imødekomme den stærkt voksende mangel på faglært arbejdskraft er de politiske partier enige om en målsætning om, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 procent i 2020.
Sidste år var andelen af elever, der søgte ind på en erhvervsuddannelse, 18,4 procent, og det tal ændrer sig ikke synderligt med tilvæksten på de 207 flere nye elever i år.
Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Peter Amstrup, tvivler alvorligt på, at det vil lykkes at opfylde målsætningen.
”Vi har været omgærdet af megen sympati fra politikere og arbejdsmarkedets parter. Men vi må også konstatere, at de tiltag, der er taget de senere år, ikke har haft nogen effekt,” siger Peter Amstrup til Altinget.
Erhvervsskolerne hilser det ganske vist velkomment, at flere års fald i antallet af nye elever tilsyneladende er bremset, men erkender samtidig, at det slet ikke er nok til at redde de kriseramte skoler, der ud over flere års elevnedgang også plages af de årlige sparekrav fra regeringen.
Af rundspørgen fremgår det, at flere skoler har nedjusteret deres budgetter, og Peter Amstrup erkender, at situationen kan medføre skolelukninger.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering




































