Troels Lund og Cepos kalder til kamp mod opgavetyveri i milliardklassen

UDBUD: Nyt notat fra Cepos viser, at mangelfuld offentlig konkurrence koster samfundet 33 milliarder kroner årligt. Troels Lund Poulsen (V) bakker op om kampen mod “offentligt opgavetyveri”.

Placeholder image
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget

Hvert år går samfundet glip af gevinster på 33 milliarder kroner på grund af mangelfuld konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver.

Det viser et nyt notat fra Cepos.

I notatet argumenterer den liberale tænketank for, at kombinationen af lave udbudsprocenter og misbrug af offentlige monopoler betyder, at opgaver til en samlet værdi af 381 milliarder kroner hvert år forsømmes at sendes i privat udbud.

“Paradokset er, at selv om vi har fået en del stramninger af konkurrencelovgivningen de senere år, så retter de sig mod sektorer, som i forvejen er underkastet markedspres. Og samtidig har vi en lang række offentlige monopoler, som får lov at fortsætte ugeneret,” siger analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen.

Fakta
Begrebet sektorspecifik konkurrenceregulering (SKR) dækker over en myriade af specifikke regler, der findes i et utal af love og regler, og som i forskellig grad regulerer konkurrenceforholdene på et specifikt sektorområde.

De mest omfattende reguleringer findes fx i apotekerloven, telelovgivningen, lodslovgivningen og i taxilovgivningen. Mindre omfattende konkurrenceregulering findes fx i energiforsyningslovene, regelsættene omkring sundhedserhvervene, liberale erhverv og en række tjenesteydende erhverv.

Kilde: Cepos

Fritag apoteker og taxaer
Notatet peger på apotekerloven og taxilovgivningen som eksempler på brancher, som er fritaget for almen konkurrence og i stedet underlagt sektorspecifik konkurrenceregulering.

Håbet er, at regeringen med næste års reform af konkurrencereguleringen rydder op i undtagelserne og samtidig skærper kravene til de offentlige udbudsprocenter.

“Jeg er godt klar over, at vi ikke når til, at samtlige opgaver bliver konkurrenceudsat. Det er derfor, at vi foreslår en bredere reform, så også de opgaver, der forbliver på offentlige hænder, bliver underlagt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,” siger han.

“Men et beløb på 33 milliarder kroner er så stort, at der bør ske en betydelig stramning. Og især i lyset af, at udbudsprocenten i de sidste 10 år ikke har løftet sig over 25 procent. Politikerne taler om, at det er for lavt, og at det bør strammes op, men i praksis sker der ikke noget,” siger han og nævner, at tallet burde kunne komme op på 50 procent.

Minister: Styrk privat marked mod opgavetyveri
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har læst notatet fra Cepos, som han kalder “meget ambitiøst”.

“Det er godt, at Cepos blander sig i diskussionen om, hvordan man kan sikre, at det private marked bliver styrket i forhold til det offentlige opgavetyveri, som i dag finder sted. Men selvfølgelig også at få flere opgaver konkurrenceudsat,” siger han.

Hvor høj en procentdel af statens, regionernes og kommunernes opgaver, som i princippet kunne løses af private aktører, vil han ikke komme med et præcist bud på.

“Man skal dele spørgsmålet om konkurrenceudsættelse op i tre elementer. Hvad kan vi gøre for at sikre, at myndigheder og ministerier i højere grad inddrager private aktører. Her skal vi have et mere ambitiøst niveau, end vi har i dag, og det vil vi komme med et forslag til i begyndelsen af 2017. Og så skal vi selvfølgelig kigge på, hvad regionerne og kommunerne kan udbyde i fremtiden,” siger Troels Lund Poulsen.

Professor: Intet belæg for Cepos' besparelser
En præmis, som professor ved Roskilde Universitet Ole Helby Petersen langt fra er overbevist om holder stik.

“Det er altid interessant at se på, hvorvidt offentlige serviceydelser kan løses bedre og billigere. Der er imidlertid hverken i den danske eller internationale forskning fundet belæg for, at man kan spare så mange penge ved at sende offentlige opgaver i udbud. Den eksisterende viden dokumenterer mindre besparelser, end Cepos lægger til grund,” siger han.

Det tyder alligevel på, at regeringen er på vej med et sæt nye bindende målsætninger for konkurrenceudsættelse, som det også fremgår af regeringensgrundlaget. Og her forventer Ole Helby Petersen, at man vil øge udbudsprocenten.

”Den konkrete virkning af bindende målsætninger for konkurrenceudsættelse vil afhænge af, om man gør brug af bløde eller hårde sanktionsmekanismer. Uanset hvad er det min klare forventning, at de seneste årtiers stigning i konkurrenceudsættelsen især på det kommunale område vil fortsætte i de kommende år."

Læs hele artiklen på Altinget: forsyning (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser