Den havde politikerne ikke set komme: Hver tredje erhvervsskole vil tilbyde hf

FORVIRRING: Det skaber politisk rådvildhed, at 18 erhvervsskoler nu søger om at få lov til at udbyde den nye hf i konkurrence med gymnasier og VUC. ”Det har aldrig været meningen,” siger S-ordfører.

Forbavsede uddannelsespolitikere på Christiansborg må nu konstatere, at deres vedtagelse af den nye hf-uddannelse har fået utilsigtede konsekvenser, som ingen af dem havde set komme, da et bredt flertal indgik aftalen om gymnasiereformen før sommerferien.

Det viser sig nemlig nu, at den nye og mere professionsorienterede hf er så attraktiv, at foreløbig hver tredje erhvervsskole har søgt om at få lov til at udbyde hf i konkurrence med de hidtidige udbydere, som ellers er de almene gymnasier og VUC.

Foreløbig har 18 erhvervsskoler søgt i deres region om at få lov til at udbyde hf. Det svarer til hver tredje af de i alt 54 erhvervsskoler, der kan være med, fordi de i forvejen har hhx, htx eller eux.

"Det er blevet mudret"
Men det har aldrig været meningen med den nye hf, at erhvervsskolerne skulle stå for den, understreger Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind.

”Det er blevet noget mudret nu, men det her har aldrig nogensinde været vores intention. Det er simpelthen ikke rigtigt, når man begynder at snakke om, at der skal være en erhvervsrettet hf, det har aldrig været meningen,” siger Annette Lind til Altinget.

Hun understreger, at hensigten med det nye hf har været at målrette det mod bachelor-uddannelserne, akademierne og universiteterne.

”Erhvervsskolerne skal koncentrere sig om at lave nogle gode erhvervsuddannelser, og VUC'erne og gymnasierne, der udbyder hf, er også dem, der skal gøre det i fremtiden,” siger Annette Lind.

Politisk rådvildhed
Men ifølge Peter Amstrup, der er formand for erhvervsskolernes ledere, er det helt naturligt, at erhvervsskolerne – der i forvejen mangler elever - lægger billet ind på den nye hf-uddannelse.

”Der er en ikke ringe politisk rådvildhed om det her lige nu. Men det kan jo ikke passe, at det kommer bag på politikerne, hvad de er ved at vedtage. Hvis der er nogen, der har kvalifikationerne og apparatet stående til det her, så er det da lige præcis erhvervsskolerne. Derfor er vi en del, der har søgt, for det er da en opgave, vi meget gerne vil være med til at løfte,” siger Peter Amstrup.

Han peger på, at erhvervsskolerne præcist lever op til kravene i lovudkastet om at tilbyde eksempelvis en teknisk, merkantil eller sundhedsfaglig linje, have tæt kontakt til arbejdsmarkedet og sørge for praktik til eleverne.

Erhvervsskolernes initiativ møder mildest talt ingen forståelse hos VUC eller de almene gymnasier, der hidtil har stået for hf. 

Her kalder formanden for VUC-lederne, Verner Rylander-Hansen, og formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen det samstemmende for "ret beskæmmende, at uddannelsesansvarlige er mere optaget af antallet af kunder i egen butik end i højnelse af det generelle uddannelsesudbud."

Foreløbig har kun en enkelt erhvervsskole fået lov til at udbyde hf. Det drejer sig om Rybners i Esbjerg, hvor netop Peter Amstrup er direktør.

Læs hele historien på Altinget: uddannelse her (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

 

Forrige artikel Per Stig Møller: Konservative kan ikke markere sig nok uden ministerposter Næste artikel LA stemmer ofte imod regeringen i EU-spørgsmål LA stemmer ofte imod regeringen i EU-spørgsmål
Erhvervsliv: Enighed om EU-hjælpepakke godt for Danmark

Erhvervsliv: Enighed om EU-hjælpepakke godt for Danmark

HJÆLP: Det er godt for både EU-samarbejdet og Danmark, at EU's finansministre er blevet enige om en plan for genopretning af europæisk økonomi efter coronakrisen, vurderer en ekspert og en brancheorganisation.