Snit af målinger: Regeringspartier når nyt bundniveau

RISBJERG-SNITTET: De tre borgerlige regeringspartier har tilsammen ikke før stået lavere i tilslutningen fra vælgerne, viser det kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger. Stadig solidt rødt flertal.

Placeholder image
Tirsdag kan VLAK-regeringen fejre sine første 100 dage. Endnu er meningsmålingerne ikke blevet mere venligt stemt.   Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix

Tirsdag kan VLAK-regeringen se tilbage på de første 100 dage, uden det er lykkedes at blive mere populære hos vælgerne.

Fakta
Om Risbjerg-snittet

Professor i statskundskab og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet laver hver måned et kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålingerne for Altinget.

Gennemsnittet er lavet på baggrund af en formel udregnet af professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet og er et kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Gallup/Berlingske, Voxmeter/Ritzau, YouGov/MetroExpress, Altinget/Nordstat, Greens/Børsen og Epinion/DR.

Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med at det op til et valg ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger. 

Samlet er partierne tværtimod nu på det laveste niveau målt i det kvalitetsvægtede gennemsnit af meningsmålinger.

”Venstre, Liberal Alliance og Konservative havde naturligvis håbet på, at en ny regering ville sætte dagsordenen og få vendt billedet. Det er der ikke nogen tegn på er lykkedes,” siger professor i statskundskab og valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

Nyt lavpunkt
Da tilslutningen til Venstre, Liberal Alliance og Konservative samlet var højest i 2012, kunne de mønstre opbakning fra 43 procent af vælgerne.

Thorning-regeringen gik reform-amok, som det blev kaldt, men uden helt at gøre så meget for at få folk til at forstå, at det var nødvendigt. Løkke er endt lidt i samme problem, hvor der ikke er nogen stor folkelig forståelse for nye reformer.

Hans Mortensen, Journalist og analytiker, Weekendavisen

Siden er vælgeropbakningen med få undtagelser kun gået ned, og i februar måneds gennemsnit af meningsmålinger er den samlede VLAK-tilslutning faldet til et nyt lavpunkt på 27,9 procent.

”Der er en nedslidningseffekt ved at sidde i regering, så det er efter bogen, hvis en regering går lidt tilbage. Udfordringen er så, at regeringen i udgangspunktet ikke har meget at give af. Derfor kan magtspillet i forhold til oppositionen også hurtigt ende i en intern kamp i blå blok,” siger Kasper Møller Hansen.

(Artikel fortsætter under graf)


Tælles de nordatlantiske mandater med, var det kun med et spinkelt flertal, at blå blok kunne danne regering efter valget i 2015. Siden er blå blok gået tilbage, og partierne bag Lars Løkke Rasmussen (V) som statsmininister står nu til 82 mandater, mens partierne bag rød bloks statsministerkandidat, Mette Frederiksen (S), står til 93 mandater.

Dansk Folkeparti i blå blok er gået tilbage over efteråret, mens nedgangen for VLAK-partierne har været undervejs i flere år og hænger tæt sammen med vælgerflugten fra Venstre siden 2013. 

Politisk journalist og analytiker på Weekendavisen, Hans Mortensen, mener at en del af forklaringen på Venstres vælgermæssige problemer findes i Lars Løkke Rasmussens ”GGGI-sag” og ”tøjsagen”, der har slidt på partiformandens troværdighed hos vælgerne.

Løkke gentager Thorning
Men der er også mere ”politiske” årsager, vurderer han:

Mange vælgere er nemlig ikke tilhængere af store reformer. Så ønsker en regering reformer og samtidig vælgernes opbakning, så er det vigtigt at gøre en dyd ud af at få vælgerne overbevist.

”Det var også en del af Socialdemokratiets krise under Helle Thorning-Schmidt: Man gik reform-amok, som det blev kaldt, men uden helt at gøre så meget for at få folk til at forstå, at det var nødvendigt. Løkke er endt lidt i samme problem, hvor der ikke er nogen stor folkelig forståelse for nye reformer,” siger Hans Mortensen.

Læs hele artiklen på Altinget: christiansborg. Tegn et gratis prøveabonnement her.

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor, valgforsker, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser