Regeringen misser mål for ulandsbistanden

BISTAND: Stik imod finanslovsaftalen for 2016 er det ikke lykkedes regeringen at afsætte tilstrækkelige midler til ulandsbistanden. Cirka 800 millioner kroner mangler. Radikale mener, at Konservative er blevet snydt.

Regeringen tilførte ulandsbistanden hundredvis af millioner mindre i 2016, end man gik efter og ville holdes op på.

I finanslovsaftalen for 2016 aftalte de borgerlige partier nemlig at afsætte 0,71 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i nye midler til ulandsbistanden.

Men i stedet blev der afsat ca. 0,67 procent af BNI i 2016, hvilket svarer til, at der mangler ca. 800 millioner kroner for at nå målet fra finanslovsaftalen – penge, der ikke kommer tilbage.

Det viser Altingets beregninger på baggrund af det seneste BNI-skøn for 2016 fra Danmarks Statistik.

Og det er mange penge, lyder det fra generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

”800 millioner kroner havde gjort en stor forskel. Verden har ikke stået overfor større humanitære katastrofer end lige nu, og hver ekstra krone kunne have reddet liv. Det er der ingen tvivl om,” siger han.

Læs også: Nye asyltal: Fejlskøn koster verdens fattigste 400 millioner

At man ligger under målet fra finansloven, skyldes især, at 400 millioner ulandskroner, der var sat af til asyludgifter i Danmark i 2016, aldrig nåede at blive brugt, fordi der kom færre asylansøgere end forventet. Pengene endte derfor i stedet i Finansministeriets kasser.

Blev K snydt?
Konservative kæmpede efter valget i juni 2015, da partiet endnu ikke var i regering, for at sikre en finanslovsaftale med 0,8 procent af BNI til ulandsbistand i stedet for 0,7 procent, som daværende Venstre-regering ville skære bistanden ned til.

Læs også: Fock: Danske udviklingsmillioner ryger i statskassen i stedet for nærområderne

I finanslovsaftalen blev de borgerlige partier til sidst enige om at bevilge 0,71 procent af BNI på finansloven, som K-leder Søren Pape Poulsen dengang vurderede ville give ”et par hundrede millioner” mere til udviklingsbistanden.

Men sådan gik det altså ikke. Og ifølge Radikale er Konservative med de nye tal snydt godt og grundigt:

”Konservative er blevet tørret et vist sted. Hvis jeg var Konservative, ville jeg insistere på at få indhentet det efterslæb i 2017,” siger Radikales Martin Lidegaard, der var udenrigsminister i SR-regeringen.

Læs også: Lave asyltal på vej til at øge ulandsbistanden igen

Og i november 2016 pointerede Konservatives udviklingsordfører Naser Khader, at partiet var meget opmærksomme på målet fra finansloven:

”Det er vigtigt, at pengene bliver brugt på det, som de er afsat til. Pengene kan hjælpe i nærområderne, så folk ikke vælger at flygte videre mod eksempelvis Europa,” sagde han dengang.  

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Konservative, der siden finanslovsaftalen for 2016 er kommet i regering.

Ville måles på finansloven
Nuværende finansminister og tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) ville tilbage i maj 2016 måles på finansloven, ”fordi det er det, man reelt gennemfører, man skal måles på”.

I modsætning til finanslovsaftalen måler OECD’s udviklingskomite, DAC, på faktiske udbetalinger i det enkelte år. Bevillinger på finansloven bliver ofte udbetalt over en flerårig periode.

Derfor lever Danmark med blandt andet penge i ryggen fra SR-regeringens tidligere ulandsbevillinger alligevel op til FN’s mål om at give minimum 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand, som er regeringens mål at ramme præcist på sigt.

Faktisk når man 0,75 procent af BNI i udviklingsbistand, hvis man opgør det på den måde.

"Regeringen lever højt på de penge fra dengang, at amtionsniveauet var meget højere," siger Anders Ladekarl med henvisning til, at V-regeringen skar milliarder af udviklingsbistanden, efter man kom til magten i juni 2015.

”Det er pinligt for regeringen, at de jo kun når 0,75 procent, fordi den tidligere regering lå langt over på ambitionssiden,” lyder det fra Martin Lidegaard.

FN-målet er afgørende
I lavede en finanslovsaftale for 2016, hvor I gik efter at afsætte 0,71 procent til udviklingsbistanden, altså nye penge. Det mål når I ikke, fordi blandt andet 400 millioner kroner fra flygtningemodtagelsen ikke kommer tilbage. Hvad tænker du om det?

”Vi lever op til FN’s målsætning om 0,7 procent. FN måler på DAC-indberetningerne, og der lander vi på 0,75 procent for 2016. I det nye regeringsgrundlag står der, at vi skal måles på 0,7 procent, og det er også det, jeg som ny udviklingsminister forholder mig til,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

Så 0,71 procents-målet fra 2016-finansloven gælder ikke længere og blev udvisket med det nye regeringsgrundlag?

”Vi bliver målt på DAC-indberetninger. Altså, hvad vi udbetaler til vores samarbejdspartnere. Og det er de 0,75 procent.”

Din egen finansminister og tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) har ellers tidligere sagt, at man ville måles på finansloven?

”Udtalelser fra finansministeren bør du tale med ham om.”

I forhold til de DAC-indberetninger, som du selv nævner, bliver I reelt reddet af midler fra SR-regeringen. Derfor har I reelt sparet op imod 800 millioner kroner, der ellers var afsat til udviklingsbistand i 2016, fordi I alligevel når målet på grund af tidligere bevillinger fra SR-regeringen?

"Vi opererer med tilsagn, og nogle tilsagn er flerårige, og det varierer fra område til område og fra landeprogram til landeprogram. Det fremgår af finansloven. Men det afgørende er, hvad der udbetales, og det er det, vi bliver målt på.”

Svært at ramme
Men er det ikke korrekt, at I når FN-målet, fordi der er blevet givet højere tilsagn under den tidligere regering?

”Ja, der er givet tilsagn i tidligere år. Ligesom der er blevet givet lavere tilsagn på nogle områder og højere tilsagn på andre områder. Nøjagtigt som man har gjort det i årevis med udarbejdelsen af finansloven.”

Fremadrettet vil I afsætte 0,7 procent af BNI på finansloven, så man på sigt rammer 0,7 procent i udbetalinger. Bliver det ikke svært at ramme det mål?

”I forhold til skønnet for udgifterne til flygtningemodtagelse har vi sat en proces i gang, der skal sikre, at vi bliver bedre til at ramme. Det er selvfølgelig svært at ramme, fordi der er mange ubekendte. Vi kender eksempelvis heller ikke det endelige BNI før efter årsskiftet,” siger hun.

Der er altså en risiko for, at man ikke når FN-målet?

”Vi vil leve op til de 0,7 procent i udbetalinger.”

Forrige artikel Enhedslistens politikere vil ikke have lukrativ pension Enhedslistens politikere vil ikke have lukrativ pension Næste artikel Velpolstrede V-borgmestre tøver med skattelettelser Velpolstrede V-borgmestre tøver med skattelettelser
”Vi siger ikke, det er sandt”

”Vi siger ikke, det er sandt”

MEDIER: Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter.