Måling: Stort flertal vil have DR finansieret via skatten

FIK DU LÆST: 70 procent af danskerne mener, at DR bør finansieres via indkomstskatten frem for licensopkrævning, viser en ny måling. Målingen afspejler de politiske vinde på Christiansborg, hvor et flertal er parat til at drøfte en skattefinansiering.

Syv ud af ti danskere vil hellere betale til DR over skatten end via licens.
Syv ud af ti danskere vil hellere betale til DR over skatten end via licens.Foto: Colourbox.com
Peter Pagh-Schlegel

Bragt første gang 9. marts 2017

Som udgangspunkt kan jeg sagtens se en fordel i at finansiere det over skatten. Primært med det argument, at finansieringen vil blive socialt afbalanceret

Britt Bager
Medieordfører, Venstre

Det er de færreste danskere, der jubler, når den halvårlige licensopkrævning på 1.238 kroner dumper ind af brevsprækken. Til gengæld foretrækker et stort flertal af danskerne at betale regningen via deres lønseddel.

Det viser en ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Her svarer 36 procent af danskerne, at de er "enige" i, at DR bør finansieres over indkomstskatten frem for licensopkrævning, mens 34 procent er "overvejende enige".

Fakta
Følgende partier går ind for at afskaffe medielicens:
Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti, Radikale og Liberal Alliance.

Følgende partier er villige til at drøfte en afskaffelse af licensordningen:
Venstre og Socialdemokratiet.

Tiden er løbet fra licenssystemet
Det massive flertal overrasker ikke Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus.

"Tiden er løbet fra licenssystemet. I dag nægter flere unge at betale licens, og der findes ligefrem facebook-grupper, der giver råd til, hvordan man undgår licens," siger Morten Marinus (DF), der anbefaler en skattefinansiering for blandt andet at løse udfordringen med sortseere.

I Enhedslisten har man været tilhænger af en skattefinansiering i over 20 år, og partiets medieordfører Søren Søndergaard deler holdningen om, at licenssystemet er forældet.

"I gamle dage kunne folk fravælge at have et krystalapparat eller fjernsyn stående i stuen. I dag er public service blevet en samfundsmæssig infrastruktur ligesom veje og broer, som bare er finansieret på en måde, der er socialt fuldstændig uacceptabel. Når en enlig arbejdsløs skal betale det samme som to højtuddannede akademikere, er tiden løbet fra licensordningen," siger Søren Søndergaard.

Folketinget varmer op til licensafskaffelse
I februar meldte SF ud i Politiken, at man ligeledes gik ind for en skrotning af licensopkrævningen til fordel for en skattefinansieret model af hensyn til den sociale skævhed.

Det fik Socialdemokratiet, der i mange år har været svorne licenstilhængere, til at åbne op for en drøftelse af alternative finansieringer, mens også Venstre omtaler det som "en god idé".

"Vi skal selvfølgelig undersøge, hvordan det foregår i de andre lande, hvor det bliver praktiseret. Men som udgangspunkt kan jeg sagtens se en fordel i at finansiere det over skatten. Primært med det argument, at finansieringen vil blive socialt afbalanceret," siger Britt Bager (V).

Professor advarer om armslængdeprincip
Men det, at både befolkningen og folketinget flirter med en afskaffelse af licensen, vækker bekymring hos Frands Mortensen, der er medieprofessor ved Aarhus Universitet.

Han frygter, at en skattefinansiering vil give politikerne for meget magt over DR's indhold, hvis DR's budget bliver diskuteret i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger.

"Det vil gøre det nemmere for politikerne at bestemme indholdet i udsendelserne. I dag kan man ikke stille ministeren til ansvar for måden, DR bliver drevet på, fordi ansvaret ligger hos DR's bestyrelse," siger Frands Mortensen og påpeger, at meningsmålingen ville have givet et anderledes resultat, hvis respondenterne var blevet gjort opmærksom på disse konsekvenser.

Den bekymring bliver dog ikke delt af politikerne. Britt Bager siger, at det "under ingen omstændigheder må føre til, at politikerne kan regulere i DR's indhold", mens Enhedslisten konkret foreslår rullende fireårige budgetter.

"Hvis man har finanslovsforhandlinger i november, hvor man diskuterer, hvad public service skal have i januar, så får politikerne selvfølgelig en urimelig indflydelse på public service-medierne. Men med rullende fireårige budgetter vil der altid være et folketingsvalg imellem, således man ikke kan afstraffe medierne for, at de har afsløret en regeringspolitiker i fusk og fup. Sådan skal det jo ikke være," siger Søren Søndergaard (EL).

Kan ikke holde nallerne væk
Men det er ikke sikring nok, mener Frands Mortensen.

"Jeg har ikke tillid til, at vores folkevalgte kan holde nallerne fra DR's udsendelser, hvis de har selv den mindste chance for at gribe ind. Over de seneste 50 år har der været et hav af forsøg fra politisk side på at dirigere DR's programmer. Også i dag står politikere jo lodret op og siger, at de ikke vil have X Factor på DR1," siger han.

To motiver til samme svar
Meningsmålingen fra Norstat viser desuden, at tilhængerne af en licensafskaffelse er stort set lige fordelt blandt vælgere, der stemmer på rød og blå blok. Dette forklarer Frands Mortensen med, at der er to forskellige motiver til en licensafskaffelse.

"Mens venstrefløjens argumenterer ud fra et socialretfærdigt synspunkt, vil Dansk Folkeparti have det over skatten, så de kan blande sig mere i, hvad der foregår," siger han.

Men den analyse er en forsimpling, lyder det fra Morten Marinus.

"Det er fjollet sagt. Vi er optaget af begge dele. Selvfølgelig skal vi have mere hånd i hanke med DR, og jeg ser ikke noget problem i, at politikerne ønsker, at public service-medierne også leverer public service-indhold for de midler, de får stillet til rådighed," siger han og fortsætter:

"Vi afkorter ikke nogen armslængde. Men vi er i et tidsrum lige nu, hvor DR har vist, at de ikke lever op til de intentioner, som vi er gået i medieforlig med. Derfor skal vi stille tydeligere krav til DR. Det kommer til at ske, uanset om det er en licensordning eller en skattefinansieret ordning."

Dansk Folkeparti vil sammen med de andre partier forsøge at få licensen afskaffet i forbindelse med forhandlingerne om et nyt medieforlig, der skal foregå efter sommerferien.

 

 

Dokumentation

Sådan har vi spurgt:

Danmarks Radio bør finansieres via indkomstskatten, frem for licensopkrævning. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

Enig (36%)
Overvejende enig (34%)
Overvejende uenig (20%)
Uenig (11%)

Kilde: Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1.002 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtet efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 22. februar til 1. marts 2017.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frands Mortensen

Professor emeritus, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, dr.phil.
mag.art. i nyere dansk sprog (Aarhus Uni. 1971), dr.phil. (Aarhus Uni. 2021)

Morten Marinus

Fhv. MF (DF), fhv. 1. viceborgmester, Jammerbugt Kommune
ubefaren skibsassistent (Svendborg Søfartsskole. 1996), sygehusportør (Aalborg Sygehus)

Søren Bo Søndergaard

MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
HF (Gentofte Statsskole 1974), svejser og skibsbygger (Lærlingeskolen på B&W Skibsværft 1975)

0:000:00