Køb abonnement
Annonce

16. december: Orla Hav

Hver dag frem mod juleaftensdag bringer Altinget.dk et interview med en folketingspolitiker. I dag er det Orla Hav (S).
Hver dag frem mod juleaftensdag bringer Altinget.dk et interview med en folketingspolitiker. I dag er det Orla Hav (S).Foto: Socialdemokraterne.dk
16. december 2013 kl. 01.00

Niels Kristian Kirketerp er et ordentligt og helstøbt menneske. Og vi havde et glimrende samarbejde. Jeg kan godt savne ham, når jeg ser på udvalget af politiske modstandere herinde på Christiansborg.

Orla Hav (S)
Ordfører vedr. fødevarer, landbrug og fiskeri samt dyrevelfærdsordfører
Fakta

Orla Hav er født i Nørresundby i 1952. Han er søn af arbejdsmand Kristian Josefsen Hav og dameskrædder og hjemmegående Lilly Hav. Gift med Benthe Hav.

Orla Hav har været folketingsmedlem siden 2007. Har været medlem af amtsrådet fra 1983-2006, og har været amtrådsborgmester fra 1998-2006. Regionsrådsformand fra 2006. 

Han er uddannet lærer. 

Hvorfor gik du ind i politik?
Jeg meldte mig ind i DSU (Danmarks Socialdemokratiske Ungdom) allerede som 13-årig. Det er egentlig lidt underligt, eftersom jeg ikke kommer fra et politisk orienteret hjem. Men jeg tror, at det var fascinationen af at kunne være med til at påvirke vilkårene for børn, som ikke var født til en lang videregående uddannelse eller til stor materiel rigdom. Drivkraften har været at skabe et samfund med lige muligheder til alle, uanset baggrund.

Hvad er dit vigtigste politiske mål?
Det er stadigvæk at sikre, at alle i vores samfund har gode og lige muligheder. Man skal have mulighed for at udnytte de evner, man nu engang er født med. Lykken er ikke nødvendigvis en lang uddannelse, men man skal have muligheden for at udnytte sine potentialer optimalt. Det er meget vigtigt for alle i samfundet.

Hvilken politiker har inspireret dig?
Da jeg var 13 år gik jeg til et politisk møde med Jens Otto Krag (S). Jeg var nok ikke dengang i stand til at vurdere, hvor stor en personlighed han egentlig var. Men jeg er sidenhen blevet bekræftet i, at han var en stor politiker. Han var den store tænker, der skubbede samfundet i en socialdemokratisk retning. Og så var han meget internationalt orienteret. Han erkendte, at hvis et lille land som Danmark skal klare sig i den store verden, skal vi engagere os internationalt.

Nelson Mandela har også altid været en stor inspiration for mig (Interviewet er fra før Nelson Mandelas død, red.). Jeg har læst en biografi af ham og flere værker om ham. Jeg husker dengang, vi alle sammen lagde pres på styret i Sydafrika for at få afskaffet apartheid. Mandela tilbragte hele sin voksentilværelse i spjældet under fuldstændig groteske forhold. Da han blev løsladt var han alligevel i stand til at sige, at han ikke ville have hævn, men i stedet ville lede landet i den rigtige retning. Det er meget fascinerende.

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026