Skattesmæk til fonde havde ingen effekt

Der lød et ramaskrig, da regeringen i november 2015 varslede et skattesmæk til de danske fonde. Penge, der skulle gå til godgørende formål ville i stedet gå til skat, lød argumentet.

Nu, to år senere, er skriget forstummet. Selvom indgrebet blev gennemført, er fondenes skattebetaling ikke steget.

Altinget har gennemgået skattebetalingen for 29 af landets største fonde i 2016. Og tallene viser, at fondene – stik imod forventninger fra ministeriet, eksperter og ikke mindst fondene selv – har betalt mindre i skat, end de gjorde i 2015, året før indgrebet.

De her fonde har været væsentligt mere gavmilde end ventet. Og jo mere de uddeler, jo mindre betaler de i skat.

Torben Bagge
Skatteadvokat

De undersøgte fonde rummer landets absolut største, heriblandt Novo Nordisk Fonden, A.P. Møller Fonden, Villum og Velux-fondene og Carlsbergfondet.

Men kun tre af fondene, Lundbeckfonden, Knud Højgaards Fond og Augustinus Fonden, har betalt selskabsskat. De har lagt tilsammen 3,7 millioner kroner i 2016. Resten af de 29 fonde har betalt et rundt nul.

Årsagen til den faldende skattebetaling skal findes i fondenes stigende uddelinger. I 2016 satte uddelingerne rekord med 16,7 milliarder kroner, viser Danmarks Statistik. Og da fondene får fradrag for deres uddelinger, trækker de stigende uddelinger skatten ned, forklarer skatteadvokat Torben Bagge.

”De her fonde har været væsentligt mere gavmilde end ventet. Og jo mere de uddeler, jo mindre betaler de i skat. På den måde er de selv med til at bestemme deres skattebetaling,” siger han.

Han understreger, at fondene næppe er ude i skattetænkning.

”Jeg tvivler på, at fondes uddelinger er båret af hensynet til at reducere skattebetalingen. Jeg tror ikke, man bruger milliarder af kroner på at spare millioner,” siger Torben Bagge.

I Skatteministeriet tager minister Karsten Lauritzen (V) meldingen om de beskedne skatteindtægter med et smil.

”Regeringen ønsker gode rammebetingelser for fondene. Derfor glæder jeg mig også over, at fondenes bekymringer om et stort skattesmæk tilsyneladende var ubegrundede,” siger ministeren i en skriftlig kommentar.

S frygter hul i pengekassen
Fondenes beskedne bidrag til skattekassen bekymrer derimod Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen. Regeringen gennemførte nemlig skatteindgrebet mod fondene, fordi den havde brug for 200 millioner kroner til at finansiere lavere skat på generationsskifte i virksomheder. Og de penge er der altså ikke noget, der tyder på, at staten får ind.

”Risikoen er jo, at regeringen sammen med DF har givet en markant ufinansieret skattelettelse til arvinger af private virksomheder og at pengene altså vil mangle i velfærdsbudgetterne,” siger Jesper Petersen.

Den bekymring deler skatteministeren imidlertid ikke.

”Det er ikke altid sådan, at forventningerne til kommende skatteindtægter indfries til punkt og prikke. Men det betyder ikke, at der så pludselig mangler penge til for eksempel at sænke bo- og gaveafgiften. Nogle indtægter viser sig at blive højere end forventet, andre bliver lavere. Vores opgave er at sørge for, at der er penge til de tiltag, der bliver aftalt politisk. Og det er der – også i det her tilfælde,” skriver Karsten Lauritzen.

Jesper Petersen vil ikke desto mindre bede skatteminister Karsten Lauritzen redegøre for de manglende skatteindtægter.

”Vi må jo dykke ned i, om der helt strukturelt ikke er de penge, som ministeriet sagde, der ville være, eller om det er et enkeltstående tilfælde, der gør, at tallene ser ud, som de gør,” siger Jesper Petersen. 

Det er planen, at effekten af skatteændringerne skal evalueres i løbet af foråret 2018.

Læs hele artiklen på Altinget: civilsamfund.