Danskerne siger nej til EU-udvidelse på Balkan

MÅLING: Det bliver et klart nej til at udvide EU med seks balkanlande, hvis man spørger den danske befolkning. Både rød og blå bloks vælgere er kritiske, men af vidt forskellige årsager, siger ekspert.

Da Kommissionen første gang foreslog, at EU skulle påbegynde optagelsesforhandlinger med Makedonien i 2009, førte det til glade billeder fra landets hovedstad, Skopje. Men spørger man danskerne i dag, er 60 procent modstandere af en udvidelse af unionen på Balkan.
Da Kommissionen første gang foreslog, at EU skulle påbegynde optagelsesforhandlinger med Makedonien i 2009, førte det til glade billeder fra landets hovedstad, Skopje. Men spørger man danskerne i dag, er 60 procent modstandere af en udvidelse af unionen på Balkan.Foto: Boris Grdanoski/AP/Ritzau Scanpix
Kristoffer Kvalvik

BRUXELLES: Seks stater på Balkan bejler til et EU-medlemsskab.

Det drejer sig om Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Albanien og Makedonien, der alle i større eller mindre grad arbejder på et tættere forhold til EU.

Men danskerne er ikke begejstrede for den idé. 60 procent siger, at de er modstandere af en udvidelse med de seks lande.

Det viser en måling foretaget af Norstat for Altinget. Kun 20 procent svarer, at de er tilhængere.

Fakta
Om målingen
Målingen er foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten på net og telefon i perioden 17. maj – 23. maj 2018 blandt 1.211 respondenter. 
Data er vejet på køn, alder, region, uddannelse og stemme ved seneste folketingsvalg.

Det er lidt af en udvikling, forklarer Derek Beach, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

”Hvis du spurgte folk om østudvidelse for 20 år siden, så kunne det ikke gå hurtigt nok,” siger han.

Der er en borgerlig modstand, der kører på nationalisme, og så er der en venstrefløjsmodstand, der kører på undergravning af velfærdsstaten.

Derek Beach
Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet

På papiret er det ifølge lektoren en god investering at udvide med for eksempel Montenegro og Serbien, som Kommissionen har foreslået bliver en del af EU inden 2025.

Men trods økonomiske fordele er der stor skepsis blandt vælgerne, og det kan skyldes migrationskrisen, siger Derek Beach:

”Man kan ikke komme udenom, at migrationskrisen har ført til en sammenblanding hos en del vælgere. Det kan vi se i diskursen om Brexit, hvor folk fra Rumænien og Bulgarien kommer ind i den overordnede diskurs omkring syrere og folk fra Afrika.”

Kommissionen har foreslået at påbegynde optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien. Det forslag skal diskuteres i Det Europæiske Råd 26. juni.

Den danske regering tager onsdag endelig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt man bakker op om at påbegynde de forhandlinger.

Forskellige årsager hos blokkene
Både rød og blå bloks vælgere er skeptiske overfor en udvidelse mod øst.

Lidt over halvdelen af rød bloks vælgere er modstandere, imens det hos blå blok er 70 procent.

Men modstanden i blokkene skyldes ifølge Derek Beach vidt forskellige årsager.

”Hos borgerlige vælgere bunder det mere i en national modstand mod globalisering og skepsis mod indvandring. Det vil sige, at jo mere anderledes landet er fra Danmark, jo større trussel er der mod den nationale karakter,” siger han.

Men på venstrefløjen er det ifølge lektoren i højere grad frygten for social dumping og konkurrence på arbejdsmarkedet, der fører til modstanden.

"Der er jo ikke den store modstand mod globalisering, men det er der, hvis globaliseringen truer den danske model og velfærdsstaten,” siger Derek Beach om de røde vælgeres skepsis, inden han opsummerer:

”Der er en borgerlig modstand, der kører på nationalisme, og så er der en venstrefløjsmodstand, der kører på undergravning af velfærdsstaten.”

 

 

 

Læs hele artiklen på Altinget: eu (kræver abonnement), hvor du også kan læse om Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis holdning til en EU-udvidelse på Balkan. Få gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Udvidelse på Vestbalkan
26. juni skal Det Europæiske Råd mødes for at diskutere, om man vil påbegynde optagelsesforhandlinger med Makedonien og Albanien.

Det er Kommissionen, der har foreslået, at optagelsesforhandlingerne påbegyndes.

Næste uge tager den danske regering endelig stilling til, om man bakker op om Kommissionens anbefaling.

Kandidatlande:
Albanien har været kandidatland siden 2014.

Makedonien har været kandidatland siden 2005.

Montenegro har været kandidatland siden 2010.

Serbien har været kandidatland siden 2012.

Kommissionen har allerede foreslået, at både Montenegro og Serbien bliver medlemmer inden 2025. De to lande er igang med de formelle forhandlinger med EU.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Derek Beach

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
ph.d. (SDU 2003), cand.scient. (London School of Economics 1998)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00