Dan Jørgensen: ”Når Kristian Thulesen Dahl siger, han vil hjælpe den lille mand, så er det rigtigt nok. Det er bare Lars Løkke Rasmussen, han hjælper!"

REPORTAGE: Det er Dan Jørgensen, der står forrest for at fortælle den store historie om Socialdemokratiet før, nu og i fremtiden. Det har især været ham, der skulle få partiets omslag til strammerkursen i udlændingepolitikken til at lykkes. Det krævede et opgør med et socialdemokratisk koryfæ, der også var hans ven og læremester - Svend Auken.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Morten Okkels

Artiklen er bragt første gang d. 25. juni på Altingets Christiansborg-portal.

Jeg ville selvfølgelig gerne have, at alle arbejdere stemmer på Socialdemokratiet, men om DF eller Venstre slår os nogle år, skal man nok ikke lægge for meget i.

Dan Jørgensen
Næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe

Det er en glad, men bekymret viceformand for Metal Lillebælt, der introducerer Dan Jørgensen 1. maj i Fredericia. Samme formiddag har metalfolkene set på Altinget.dk, at der er flere arbejdervælgere i Dansk Folkeparti end i Socialdemokratiet. Det kræver en forklaring fra dagens gæst.

”Dan, det er sgu tankevækkende her med højst et år til folketingsvalget! Jeg håber, vi kan høre noget om det, og hvad vi kan gøre ved det. Værsgo, Dan, ordet er dit.”

På dette tidspunkt har Altinget været med Dan Jørgensen på tur - eller mere præcist tour - i flere timer gennem et 1. maj-fejrende Danmark. Vi fulgte ham hele dagen gennem seks stop – lige fra de tidlige morgenmøder med 3F’erne i Faaborg og Søndersø til de store møder ved Lillebælt, og til det sluttede med de små møder på Nordfyn. Spørgsmålet om netop Dansk Folkeparti og udlændingepolitikken, som DF brugte til at suge socialdemokratiske vælgere til sig, har det i meget høj grad været Dan Jørgensens opgave at komme med svar på.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Længe har han skullet fremføre og forsvare, at Socialdemokratiet nu går ind for en stram udlændingepolitik, og det var ham, der var pennefører på det nye partiprogram.

Det er det, Altinget gerne ville vide mere om - hvor langt rækker erkendelserne, og hvornår begynder de valg- strategiske tanker. Og hvordan kan partiet mene ét i 30 år og pludselig lægge om?

dan jørgensen 
dan jørgensen  Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Jordbær eller kaos
For Dan Jørgensen og os starter 1. maj 2018 i Faaborg klokken utroligt tidligt. Publikum gnider sig i øjnene, men vågne er de, og til lyden af klirrende kaffekopper indtager Dan Jørgensen scenen.

”Titlen på min tale er lidt kryptisk i år. Den hedder simpelthen ’Frihed, lighed og jordbærboder’ ...”

Pointen er at betone tillidens betydning for Danmark og Socialdemokratiet, som det er et udtryk for, når jordbær og den slags står fremme i landets vejsider til selvbetjening hos køberne. Andre lag i fortællingen: Socialdemokratiets historie og det grønne perspektiv.

”I mere end 140 år, siden 15. oktober 1871 på Tømrerkroen i Adelgade i København, har vores parti og vores bevægelse troet på samme værdier og bakket op om de samme værdier …”

Dan Jørgensen er ved at skrive en bog om Stauning, hvis efterladte papirer han studerer i arbejdernes arkiver. Det bliver dog et nej tak, da Dan Jørgensen får tilbudt en morgen-dram. Selvom Stauning næppe havde betakket sig, må han indrømme.

Så sidder vi på café ved det gamle værft i Middelfart. Det er knap tre år siden 2015, hvor Helle Thorning-Schmidts regering med Dan Jørgensen som fødevareminister måtte træde af. Siden har det især været udlændingespørgsmål, der trak i Dan Jørgensen. Der var jo nødt til at ske en opstramning, som han siger.

Hvad var der da gået galt?

”Vi troede, de problemer kunne blive løst, fordi tiden ville arbejde for os. At de her mennesker ville være integreret i anden og tredje generation. Mange steder er det bare ikke sket, kan vi konstatere nu,” siger Dan Jørgensen.

Erkendelsen er ikke helt ny for S-politikere, påpeger han. Som en del andre nutidige socialdemokrater har Dan Jørgensen stor agt for borgmestre på Københavns Vestegn, der allerede tidligt advarede mod problemer.

Men hvis S på Vestegnen havde ret, kunne man så ikke lige så godt sige, at Pia Kjærsgaard og Mogens Glistrup havde ret?

”Jo – det har de da haft. På nogle områder har de påpeget visse problemer før de fleste socialdemokrater. Men de har stadig ikke haft mere ret i deres samlede analyse. Deres svar kunne man jo heller ikke bruge til noget. Glistrup var grundlæggende imod velfærdsstaten. Og hvad skulle det hjælpe at være EU-modstander som Pia Kjærsgaard, når EU netop kan bruges til at afhjælpe problemer for velfærdsstaten,” spørger Dan Jørgensen retorisk.

På skuldrene af de store
Dan Jørgensen siger det ikke selv, men sagt for egen regning er Middelfart nok hans højdepunkt i dag. Her er han valgt til Folketinget, og inden for kredsens grænser er han vokset op, i den lille by Morud mellem Odense og Middelfart.

Selvom Dan Jørgensen er fynbo, skete den vigtigste politiske skoling i hans sene ungdom i Aarhus. Især i mødet med en af byens og tidens store socialdemokrater:

”Jeg mødte Svend Auken, efter at jeg var startet på statskundskab i Aarhus i midten af 90’erne, hvor han var minister og tog mig under sine vinger. Det var vores fælles engagement i miljø og klima, der blev anledning til, at vi blev venner.”

Det blev også anledning til starten på en politisk karriere.

”En dag sagde Svend til mig: ’Dan, i stedet for at få sådan et job, hvor dit arbejde er at påvirke en som mig, var det så ikke bedre selv at stille op og selv gøre noget ved tingene?’ Så kom muligheden for Europa-Parlamentet, og så greb jeg den.”

Dan Jørgensen troede knap sine egne chancer i 2004. Det lykkedes alligevel, også fordi Poul Nyrup Rasmussen trak rekordmange stemmer til partiet. Fem år senere fik Dan Jørgensen et kanonvalg som Nyrups efterfølger.

Den gamle Svend og de nye tider
Men tiderne skifter. I sin tid var læremesteren Auken bannerfører for den gamle udlændingepolitiske linje, og som formand lukkede Auken ned for selv samme budskaber fra vestegnsborgmestrene, som hans lærling nu i dag sidder i Middelfart og taler op.

Dan Jørgensen, du tror vel ikke, Svend ville være enig med dig om udlændinge i dag?

”Det er svært at sige. I hvert fald kan man sige, Svend ikke fik ret i det, han troede ville ske – at generationsskiftet ville løse det. Men nu skal man være forsigtig med at gisne om, hvad han ville sige, når han ikke er her selv,” siger Dan Jørgensen.  

Vi ved dog, at han var imod mange stramninger af udlændingepolitikken, dengang han var her?

”Ja, og vi ved også, han aldrig nogensinde gik ind for, at kvinder blev undertrykt, eller at mennesker skulle leve deres liv i parallelsamfund. Og da han var her, der mente jeg det samme som ham. Selv har jeg skiftet holdning,” siger Dan Jørgensen.

Der er i øvrigt ikke noget underligt eller forkert i at ændre synspunkter som socialdemokrat, tilføjer han. Auken og andre vigtige socialdemokrater var jo også imod EF til at begynde med, påpeger Dan Jørgensen.

Men det gør det vel ikke nemmere at se en rød tråd i dansk arbejderbevægelse over 140 år, hvis de store socialdemokrater skifter mening om alt muligt vigtigt undervejs?

”Her kan jeg citere Erling Olsen, der gik ud fra tre spørgsmål: Man må spørge sig, hvad står vi for, hvad står vi i, og hvad gør vi nu. Det første – hvad står vi for – det er det samme som altid for os socialdemokrater," analyserer Dan Jørgensen.

”Men hvad står vi i – det ændrer sig, og derfor ændrer det tredje sig også – fordi vi er nødt til at gøre noget andet, når nye situationer dukker op.”

Det er også Dan Jørgensens svar på, hvordan det er lykkedes ham og hans parti at stramme op uden at splitte partiet ad.

”Oprør i et parti sker, når medlemmerne føler, man gør vold på grundværdierne. Selvom nogle af vores medlemmer helt sikkert er uenige i den nye kurs på udlændingepolitikken, så forklarer vi os med grundværdierne. Så folk ved, det ikke bare er en valgstrategisk analyse, der ligger bag.

Arbejder-Tulle stikker i hjertet
Et parti lever som bekendt ikke af tilfredse medlemmer alene. Der skal flere vælgere i hus, før Socialdemokratiet er tilbage i regeringskontorerne, hvor de i egen selvopfattelse hører bedst hjemme. Og så er vi tilbage i Fredericia, tilbage til metalnæstformandens spørgsmål. Hvad skal vi gøre, Dan, ved at så mange arbejdere går ned og stemmer på de andre?

Dan Jørgensen tager lige et par sekunder og bytter i hovedet hurtigt rundt på nogle elementer i sin tale og tilføjer noget nyt. Først vil han godt erkende, at Dansk Folkeparti kan man samarbejde med. På nogle punkter. Meningsmålingerne har også set godt ud alt i alt, minder han om. Når det så er sagt:

”Jo da. Det stikker da i hjertet, når man skal høre om Lars Løkke eller Thulesen Dahl som repræsentanter for arbejdere. Husk lige på, at Dansk Folkeparti, det er dem, der holder hånden over en regering, som kalder sig den mest borgerligt-liberale, som giver skattelettelser.”

Dan Jørgensen slår på, at Dansk Folkeparti hjælper regeringen med at spare på erhvervsuddannelser. Så sætter han trumf på:

”Når Kristian Thulesen Dahl siger, han vil hjælpe den lille mand, så er det rigtigt nok. Det er bare Lars Løkke Rasmussen, han hjælper!” siger Dan Jørgensen.

Trods en udfordrende start gik det godt hos Dansk Metal. Det er nu heller ikke første gang, han skulle forholde sig til den slags historier på en 1. maj, understreger Dan Jørgensen i korridoren:

”Jeg ville selvfølgelig gerne have, at alle arbejdere stemmer på Socialdemokratiet, men om DF eller Venstre slår os nogle år, skal man nok ikke lægge for meget i.”

Dan Jørgensen har en analyse af V og DF’s held med at vinde stemmer siden århundredskiftet. Det går ud på, at Anders Fogh Rasmussen har fået folk til at tro, at værdipolitik kun omfatter udlændinge- og retspolitik. Meget andet burde betragtes som værdipolitik, mener Dan Jørgensen, for eksempel miljøpolitik. Eller fordelingspolitik:

”Det burde da helt grundlæggende være en værdibaseret diskussion, når Venstres skatteminister siger, at de med helt åbne øjne skaber mere ulighed i Danmark. Der kan man tale om et skred.”

Men hov, Dan Jørgensen – uligheden steg da også, mens I var i regering?

”Det gjorde den. Men meget mindre end ellers. Vi sørgede for at hindre processen. I globaliseringen sker det naturligt, hvis ikke man kæmper meget imod. Derfor er det afgørende, at landets ledelse gør det. At vi ikke altid kan gøre det helt effektivt, fordi vi ikke har mandater nok, og markedskræfterne er voldsomme, er ikke det samme, som at vi har accepteret uligheden,” siger Dan Jørgensen.

Bagværk for Folket
Vejret er ikke blevet bedre, som vi kommer ind i Bogense, og sømandsorkestret har heller ikke trukket mange mennesker trods en godkendt udgave af ’Når jeg ser et rødt flag smælde’ på harmonika og sav. Igen indtager Dan Jørgensen scenen:

”Se, i 1873 var der en lille knægt, der blev født på Holmens Kanal i København, Thorvald August Marinus Stauning blev han døbt. Det var et hårdt liv, hans far led af blodhoste ...”

Dan Jørgensen slår især på, at der er en miljøbevidsthed, som er et særligt socialdemokratisk træk. En linje fra Staunings betydning for naturfredning i Danmark og så til tidens socialdemokratiske ambitioner. En grøn kant til Venstre og Dansk Folkeparti.

 Men skulle nogen have glemt Dan Jørgensens brand som grøn politiker, får de ekstra hjælp i Otterup. En af de lokale handelsdrivende kommer ud med en brunsviger til Dan Jørgensen. Hun lover, der er brugt økologiske æg, som man skal. Få, men glade S-partisoldater fylder det lille røde telt. Sidste variant af dagens tale har mere om det med at være et arbejderparti. Dan Jørgensen er altid god for et citat yderligere fra arbejderhistorien. Her med reference til partisangen ’Danmark for Folket’:

”Det er jo ikke kun en sang for arbejderne, men også folk ude i marken eller ude at fiske, eller som sidder på kontoret. Vigtig pointe at få med, når en af nyhederne i dag er, at mange arbejdere sætter deres kryds ved Dansk Folkeparti. Vi skal grundlæggende ikke måles bare på en enkelt gruppe af folket. Når S historisk er gået så langt for arbejderne, var det især, fordi de var en gruppe i samfundet, der havde det særlig svært.”

Dagens sidste møde slutter oplagt: Med håbet om at Mette Frederiksen er statsminister, når der er 1. maj igen i 2019, og inden da skal vi tale meget mere værdipolitik. Klap, bifald – og et opfølgende spørgsmål om værdier fra os:

Dan Jørgensen, var det ikke det værdipolitiske syn på politik, der gik galt for jer udlændingepolitisk? Fordi I så værdipolitisk på, hvordan I kunne være gode mennesker med rigtige værdier og dermed overså, hvad der faktisk foregik ude i Ishøj og Brøndby?

”Nej. Problemet var ikke, at vi tænkte værdipolitisk. Problemet er, at vi ikke havde alle værdierne med. Selvfølgelig vil man gerne være humanist. Men vi glemte værdien sammenhængskraft undervejs. Dét var fejlen – ikke at vi tænkte humanistisk,” siger Dan Jørgensen.

Den økologiske brunsviger vil Dan Jørgensen tage med tilbage til København, lover han. Han har også den formelle titel at være gruppenæstformand i Socialdemokratiet. Mere retvisende kunne man måske kalde Dan Jørgensen partiets mand. Det vil han næppe være ked af at blive kaldt.

Det var, hvad han havde sat dagen af til at være.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00