Odense opgiver ønske om højere skat

INDTÆGTER: Byrådet i Odense har over flere år arbejdet på at hæve kommuneskatten med et procentpoint. Men pres på de samlede kommunale skatter betyder, at man nu opgiver at komme det sidste stykke i mål i 2019.

I Odense er borgmester Peter Rahbæk Juel (S) gået i spidsen for at øge skatten med en såkaldt 'velfærdsprocent'.
I Odense er borgmester Peter Rahbæk Juel (S) gået i spidsen for at øge skatten med en såkaldt 'velfærdsprocent'. Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Næste år skulle have været året, hvor et flertal i Odense Kommunes byråd fik indfriet ambitionen om at hæve kommuneskatten med ét procentpoint.

Siden 2016 har alle partier med undtagelse af Konservative og Venstre arbejdet på den gradvise opjustering af kommuneskatten, som med budgettet for 2017 og 2018 er hævet med 0,8 procentpoint.

I 2019 skulle skatten så have haft det sidste lille nøk på 0,2 procentpoint. Men det bliver afvist af landets øvrige kommuner, fordi flere andre kommuner også ønsker at hæve skatten.

"Den option får de ikke indløst," siger KL's næstformand, Martin Damm (V).

Vi vil opfordre kraftigt til, at der kommer en skattepulje næste år, og så vil vi forsøge at komme i mål med de sidste 0,2 procent.

Peter Rahbæk Juel (S), Borgmester i Odense Kommune

Problemet er, at en håndfuld andre kommuner også ønsker at hæve skatten næste år, mens der kun er ganske få eksempler på kommuner, som ønsker at sænke skatten. Derfor risikerer kommunerne samlet set at bryde med det kommunale skatteloft, med en statslig straf til følge.

"Derfor har de partier i Odense, som bakker op om velfærdsprocenten, besluttet, at vi ikke vil hæve skatten med næste års budget," siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Budget uden skattestigning
I praksis har man dog i Odense allerede forberedt sig på, at den situation kunne opstå. Budgettet for 2019 er nemlig vedtaget med alle partiers opbakning, uden den ekstra skattestigning.

Den er der så til gengæld indgået en tillægsaftale om mellem de partier, som støtter den såkaldte velfærdsprocent.

"Hvis skattestigningen kunne komme igennem, så ville vi have sat os ned for at finde en fordeling af de ekstra penge, vi kunne få ind," siger Peter Rahbæk Juel.

Han peger på, at det har været en særlig udfordring i år, at der ikke har været afsat nogen særlig pulje til kommunale skattestigninger i økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2019.

Tidligere års aftaler har ellers indeholdt en mulighed for at ansøge om at hæve skatten, uden at blive straffet for det. Det var det, der gjorde det muligt for Odense at hæve skatten i 2017 og 2018.

 

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Straf for kommunale skattestigninger

Kommuner opkræver personskatter, ejendomsskatter og dækningsafgift for erhvervsejendomme.

Ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og KL skal kommunerne arbejde for en samlet skattenedsættelse på 250 mio. kr. For at understøtte dette er der afsat en tilskudspulje til at lette indkomstskatter for 450 mio. kr. Tilskuddet kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2019, 50 pct. i 2020 og 2021 og 25 pct. i 2022.

I modsætning til tidligere år har der for 2019 ikke været afsat en pulje, hvor kommuner har kunnet søge om fritagelse for sanktion ved en skattestigning. Nogle kommuner, som tidligere har sænket skatten, vil dog kunne hæve skatten igen efter de såkaldte frit-lejde-regler uden at blive modregnet individuelt.

Hvis der sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der ifølge gældende lov ske en regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen.

Modregningen vil i første år bestå af 75 pct. individuel modregning for de kommuner, der hæver skatten, og 25 pct. kollektiv modregning for alle kommuner. De næste to år vil fordelingen være 50/50. Det fjerde år vil den individuelle modregning være på 25 procent mod 75 procent kollektivt.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Damm

Borgmester (V), Kalundborg Kommune, formand, KL
mpm (SDU 2005), civiløkonom (Handelshøjskolen, Slagelse 1994), seniorsergent (Frederikshavn 1989), elektronikmekaniker (Holmen Kbh. 1985)

Peter Rahbæk Juel

Borgmester (S), Odense Kommune, medlem af KL's bestyrelse
BA i historie og samfundsfag (Syddansk Uni.), senior executive in state and local government (Harvard Uni.)