Finsk for begyndere: Christiansborg vil gøre op med skolen som kampplads

INSPIRATION: Folkeskolepolitikken har for længe været præget af konflikt og skyttegravskrig. Kig mod Finland, hvor politikerne ikke blander sig i skolernes arbejde, siger SF og Alternativet. Idéen er god, men umulig i praksis, siger DF.

Det var første gang i sine 16 år som lærernes formand, at Anders Bondo oplevede det.

At blive inviteret på besøg hos en samlet folkeskole-forligskreds.

Men i starten af oktober skete det.

Under forhandlingerne om regeringens foreslåede justeringer af reformen ville folketingspolitikerne nemlig både have lærere, pædagoger, kommuner og forskere med på råd.

En ny kutyme og ”et signal om, at man forsøger at tænke skolen på en anden måde,” lød Anders Bondos vurdering efterfølgende.

Beslutningen om at åbne dørene mere er truffet af en enig forligskreds.

Inspirationen kommer for Jacob Marks (SF) vedkommende særligt fra Finland.

“I Finland ændrer de sjældent på folkeskolen. Men når de gør, sker det altid i tæt samarbejde med de parter, der skal gennemføre ændringerne i virkeligheden. At vi ikke har gjort det før, det fatter jeg ikke,” siger han.  

Den finske borgfred
Sammen med Folketingets undervisningsudvalg var Jacob Mark i 2017 på studietur i Finland.

Med sig hjem tog han erfaringer om en skolepolitisk kultur, der er karakteriseret ved en langt højere grad af borgfred.

Den åbne dør under de aktuelle forhandlinger skal ifølge Jacob Mark ses som et lille ”finsk” skridt ud af en “ond spiral” i Danmark, hvor folkeskoledebatten er blevet brugt i politiske skyttegravskrige. 

Her står forløbet omkring folkeskolereformen, der nu skal justeres, som et skræmmeeksempel for SF’eren.

“Vi fik lavet en reform, der førte til meget konflikt og skyttegravskrig. Og når der kommer konflikt, så vil politikerne ændre og lave om, hvilket medfører nye konflikter,” siger han og tilføjer:

“Det ville nok være bedst for alle, hvis vi formåede at lave nogle ændringer, der blev bakket op af alle parter.”

Carolina Magdalene Maier, undervisningsordfører for Alternativet, var også med på turen til Finland i 2017.  

Hun hæfter sig især ved, at finnerne overlader en stor del af lovarbejdet til embedsmænd, eksperter og fagpersoner.  

“Der er virkelig armslængde mellem skolen og politikerne,” siger hun og tilføjer:  

”Skolerne er fritstillet til at forvalte deres undervisning, som de vil. Der er slet ikke samme krav om målstyring, nationale tests og obligatoriske elevplaner.”

En værdipolitisk kampplads
Lektor og ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitet Frans Ørsted Andersen forsker i forskellene på den danske og finske folkeskole.  

Han bekræfter politikernes oplevelse af den finske skolepolitik.  

“I Finland er skolen ikke en ideologisk og værdipolitisk kampplads, som den er i Danmark,” siger han og fortsætter:   

“Skolerne og lærerne har en langt højere grad af autonomi, og politikerne kunne aldrig finde på at detailregulere, som vi blandt andet så det i Danmark med skolereformen fra 2012,” siger Frans Ørsted Andersen, der var med til at arrangere Undervisningsudvalgets inspirationstur til Finland. 

Frans Ørsted Andersen fortæller, at en stor del af den finske succes skyldes læreruddannelsen, der er længere og mere prestigefyldt end i Danmark.  

“I Danmark accepterer man ikke lærerens rolle på samme måde. Det presser og stresser læreren. Det betyder flere problemer på skoleområdet, som politikerne føler, de skal ordne med nye tiltag og reguleringer,” siger han.  

Som eksempel på politikernes tiltro til skolesektoren fortæller Frans Ørsted Andersen, at den sidste finske skolereform fra 2016 primært handlede om at ændre loven efter den praksis, der allerede var hverdag på skolerne. 

"For eksempel viste det sig, at mange skoler brugte projektarbejde i undervisningen. Og så skrev politikerne det ind i lovgivningen," siger Frans Ørsted Andersen. 

V: Det smukke ved demokratiet
Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, nævner ikke direkte Finland som sin inspirationskilde.

Hun anerkender dog, at forligskredsen er gået nye veje under de aktuelle forhandlinger.

”Det er helt naturligt, at nogle af de parter, der bliver berørt, fik muligheden for at give sit besyv med,” siger hun og bemærker samtidig, at den nye form også er god af praktiske hensyn.

”Under andre omstændigheder skulle vi hver især have holdt møde med dem. Det gør vi jo hele tiden som ordførere. Det nye er, at vi samlet kunne sidde og lytte til deres oplæg.”

Anni Matthiesen ser samtidig gode demokratiske perspektiver i at åbne dørene til en samlet forligskreds.   

”Demokratiet er allersmukkest, når man på tværs af partierne kan finde sammen og nå en aftale, alle kan se sig selv i. De her møder kan være med til at sikre, at det ikke bliver en kampplads. Vi kan i alt fald være sikre på, at når vi alle har været i lokalet, så har vi hørt det samme."

"Ellers så sker det nogle gange, at én eksempelvis holder møde med Anders Bondo og hører én ting, mens jeg hører noget andet tre dage efter. Det kan i sig selv gøre, at vi bliver uenige.”

Anni Matthiesen oplyser samtidig, at hun pressede på for at få BUPL med ind til forligskredsen.

En politiseret lærerstand 
Undervisningsordføreren i Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, er enig med sine politiske kollegaer. Den finske model er langt den bedste måde at drive skole på, siger han.  

“Men det kan ikke lade sig gøre i Danmark," siger han. 

Alex Ahrendtsen mener, at Danmark har en langt mere politiseret lærerstand og embedsapparat.  

Hovedparten er venstreorienterede, og det betyder, at de borgerlige politikere er nødt til at blande sig i undervisningen, så eleverne ikke bliver indoktrinerede. 

“Finlands lærerstand er langt mere politisk mangfoldig end den danske. Det betyder, at de finske politikere i højere grad tør overlade ansvaret til embedsmænd og skolerne, fordi de har tillid til, at lærerne ikke indoktrinerer i eleverne," siger Alex Ahrendtsen.  

“I 70’erne og 80’erne satte de venstreorienterede sig tungt på undervisningsområdet i Danmark. Først i de senere år er de borgerlige vågnet op, så området nu er en politisk kampplads,” siger han.

Jacob Mark medgiver, at der findes mange venstreorienterede vælgere på landets lærerværelser. 

"Men jeg synes, at Alex Ahrendtsen ser syner. Jeg er fuldstændig overbevist om, at vores lærere sætter fagligheden over deres politiske hensyn, når de underviser vores elever," afslutter Jacob Mark. 

,

Forrige artikel Lykketoft og Ellemann: Lykketoft og Ellemann: "Lad være med at lægge politisk korrekthed for had" Næste artikel Ulandsorganisationer i gang med stort generationsskifte i toppen Ulandsorganisationer i gang med stort generationsskifte i toppen
Regeringen fjerner beskyttelse af 1.000 kilometer vandløb

Regeringen fjerner beskyttelse af 1.000 kilometer vandløb

VANDLØB: Knap 1.000 kilometer vandløb har ikke noget naturpotentiale og bliver nu pillet ud af vandplanerne, lyder det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Beslutningen får massiv kritik fra grønne organisationer. Landbruget havde ønsket sig mere.