Hver anden landsindsamling drukner i administration

PENGE: En række landsindsamlinger leverer så små overskud, at de ikke lever op til kravene fra Indsamlingsnævnet. Ved Kirkens Korshærs indsamling i 2017 gik blot ni procent til organisationens hjælpearbejde. 

Hver anden landsindsamling lever ikke op til Indsamlingsnævnets krav om at generere et overskud på to tredjedele af det indsamlede beløb.
Hver anden landsindsamling lever ikke op til Indsamlingsnævnets krav om at generere et overskud på to tredjedele af det indsamlede beløb.Foto: Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl Løppenthin

Gav du penge til Kirkens Korshærs landsindsamling i 2017, gik blot ni procent af din donation til organisationens arbejde med at hjælpe udsatte danskere. Resten af pengene blev brugt på udgifter til at holde selve indsamlingen.

Det viser en gennemgang af Kirkens Korshærs regnskab.

"Det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med," siger udviklingschef hos Kirkens Korshær, Jesper Rønn-Simonsen.

På Indsamlingsnævnets hjemmeside fremgår det ellers, at  "de indsamlede midler må således ikke drukne i administrationsomkostninger."

Det er selvfølgelig helt centralt, at foreningerne opnår tilfredsstillende resultater i forbindelse med deres landsindsamling. Ellers er der en risiko for, at vi ikke fornyer deres licens.

Christian Lundblad
Formand, Indsamlingsnævnet

Derfor stiller nævnet også krav til overskuddet, når man behandler foreningernes ansøgninger om at holde landsindsamling.

"Indsamlingsnævnet vil i den forbindelse lægge vægt på, at husindsamlingen medfører en overskudsgrad, sådan at mindst 2/3 af de indsamlede midler går til formålet med indsamlingen," fremgår det på Indsamlingsnævnets hjemmeside.

Kirkens Korshærs landsindsamling er dog langtfra alene om at have store udgifter til poster som løn, hjemmesider og tryksager. Amnesty, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Læger uden grænser og Børns Vilkår fik i 2017 overskud på mellem 18 og 52 procent.

Dermed leverede halvdelen af de i alt 12 landsindsamlinger en overskudsgrad, der er lavere end nævnets krav på 66,6 procent. 

"Det er selvfølgelig helt centralt, at foreningerne opnår tilfredsstillende resultater i forbindelse med deres landsindsamling. Ellers er der en risiko for, at vi ikke fornyer deres licens," siger formand for Indsamlingsnævnet, Christian Lundblad.

Det er i forbindelse med liberaliseringen af markedet, at der er sket et stort indhug i overskudsgraden. Mens alle syv landsindsamlinger fik en overskudsgrad på minimum 66,6 procent i 2015, var det blot seks ud af tolv, der levede op til kravet i 2017.

"Politisk har man ønsket at åbne for flere aktører, og det betyder, at markedet bliver mere presset," siger Robert Hinnerskov, der er generalsekretær for indsamlingsorganisationernes brancheforening Isobro.

Zoomer man ind på tallene, kan man se, at det er de nye spillere som Hjerteforeningen, Børns Vilkår og Kirkens Korshær, der kæmper med at få tilstrækkeligt penge ud af at stemme dørklokker. Kun SOS Børnebyerne, som startede i 2015, ligger lunt i svinget med en overskudsgrad på over 70 procent.

Læs hele artiklen på Altinget: udvikling, hvor du også kan se, hvor stor en del af indtægterne, der blev brugt på administration i de foregående år.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Rønn-Simonsen

Vicedirektør og forstander, Diakonissestiftelsen
hd(O) (CBS 2010), MBA (SDU, 2020)

Robert Hinnerskov

Leder af netværk for branchedirektører, Administrations- og økonomichef, Emmaus Fonden, Erhvervsøkonomisk censor, konsulent, bestyrelsesmedlem, Danmission, fhv. generalsekretær, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
MPA (Handelshøjskolen i København 1998)

0:000:00