Kritik: Fonde bruger pumpede tal i kamp for skattefradrag

KALKULERET: Beregninger viser, at fondene i 2016 betalte meget mere i skat, end regeringen havde krævet. Nu vil fondene have hævet deres skattefradrag. Men fondene snyder på vægtskålen, lyder kritikken

Hvor meget betaler fondene egentlig i skat? Det spørgsmål er blevet aktuelt igen, nu hvor fondenes skattefradrag skal evalueres. 
Hvor meget betaler fondene egentlig i skat? Det spørgsmål er blevet aktuelt igen, nu hvor fondenes skattefradrag skal evalueres. Foto: Colourbox
Carsten Terp Beck-Nilsson

En gruppe af Danmarks største fonde er gået i aktion for at få hævet deres skattefradrag. Med i baglommen har de beregninger, der viser, at de har betalt 401 millioner kroner ekstra i skat i 2016.

Regeringen sænkede i 2015 fondenes skattefradrag for at få 200 millioner kroner i kassen. Men ifølge de beregninger, fondene støtter sig til, er der altså kommet dobbelt så meget ind.

Beregningerne har imidlertid ikke hold i virkeligheden, lyder kritikken.

Opgørelser fra Skat viser, at fondene i 2016 betalte 180 millioner kroner i skat – altså langt mindre end fondene hævder. 

Der kan være mange andre årsager end lige konsolideringsfradraget til, at fondene ender på en bestemt skattebetaling.

Kim Füchsel
Partner, PwC

Derfor er beregningerne dybt problematiske, mener partner i revisionsfirmaet KPMG Peter Rose Bjare.

”Man laver en mekanisk beregning af fondenes skat ud fra nogle forudsætninger, som har vist sig at være meget langt fra virkeligheden,” siger han.

Man laver en mekanisk beregning af fondenes skat ud fra nogle forudsætninger, som har vist sig at være meget langt fra virkeligheden.

Peter Rose Bjare
Partner, KPMG

Vil have større skattefradrag
I 2015 skar regeringen det fradrag, fondene får, når de foretager almennyttige uddelinger, ned fra 25 til 4 procent. Samtidig lovede skatteminister Karsten Lauritzen (V) at rette procentsatsen til, hvis det viste sig, at indgrebet gav mere end 200 millioner kroner i skattekassen.

”Vi kan konstatere, at der blev et større provenu samlet set. Og hvis man skal holde sig til den aftale, der blev indgået, svarer det til, at man kan sætte fradraget til 15 procent,” siger Søren Kaare-Andersen.

Han er direktør for Bikubenfonden og medlem af en arbejdsgruppe, der også tæller A.P. Møller Fonden, Novo Nordisk Fonden, Velux Fonden og Knud Højgaards Fond.

I Skatteministeriet afviser man regnestykket, der er udført af revisionsfirmaet PwC.

”Vi kan se, at fondene samlet betalte 180 millioner kroner i skat mod 160 millioner i 2015. PwC kommer frem til et noget andet resultat, fordi de regner ud fra nogle teoretiske forudsætninger, mens Skatteministeriets beregninger er baseret på faktiske tal,” skriver ministeriet i en mail til Altinget.

Få endnu mere baggrund og flere kommentar om kampen om fondenes skatteindbetalinger på Altinget: civilsamfundet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00