Nyt EU-formandskab: Østeuropas nyeste ballademager vækker bekymring

FIK DU LÆST: 1. januar overtog Rumænien EU-formandskabet. Optakten har været usædvanlig kaotisk, og i Bruxelles er der bange anelser for landets diplomatiske evner og omfattende korruption.

Denne artikel blev bragt første gang 6. december 2018.

Den rumænske EU-ambassadør, Luminiţa Odobescu, opsummerede det ret godt.

”Vores EU-formandskab bliver ikke et normalt formandskab,” lød hendes forudsigelse, da den rumænske EU-repræsentation i sidste uge inviterede pressen og nysgerrige diplomater til briefing i Bruxelles om den tjans, Rumænien overtager fra Østrig 1. januar 2019.

Godt nok henviste hun til den række af vigtige begivenheder – Brexit, forhandlinger om nyt EU-budget for 2021-2027 og et EP-valg – som finder sted på landets første vagt som EU's formandsland.

Men i konferencelokalet i Bruxelles var der en fornemmelse af, at ambassadørens bemærkning bliver rammende for det halvår, som EU med Rumænien i spidsen går i møde: Det risikerer at blive uden for normalen.

Eller – i virkeligheden er det det allerede. I hvert fald, hvis optakten til formandskabet tæller med.

Den har været så dårlig forberedt, at Finland, som ellers først skal være EU-formand i juli 2019, har tilbudt at tage en dobbelttjans, hvis Rumænien hopper fra.

Det kommer ikke til at ske, har regeringen i Bukarest forsikret.

Men alene snakken afspejler den frygt, der i visse kredse er for rumænernes evne til at få lovgivningsproceduren og en række vigtige forhandlinger klappet af hurtigst muligt. Allerhelst inden EP-valget i maj.

”Nogle skal sidde og komme med kompromisforslag, drafte udspil og tænke fem skridt frem. Har rumænerne den kapacitet, der skal til for at gøre det? Det kan man godt være bekymret for,” som en kilde i EU-diplomatiet udtrykker det.

Præsident sår tvivl om evner
På hjemmefronten har månederne inden formandskabet været kaotiske.

Kulminationen kom, da landets egen præsident, Klaus Iohannis, i begyndelsen af november sagde, at Rumænien slet ikke var klar til at påtage sig opgaven.

Det skete, få dage efter at den unge europaminister Victor Negrescu havde taget sit gode tøj og var gået af – angiveligt på grund af manglende støtte fra sit socialdemokratiske regeringsparti angående netop formandskabet.

I sidste uge varslede landets finansminister så et opgør med rumænernes ret til at arbejde i andre EU-lande, men beklagede et par dage senere, at han havde sået tvivl om opbakningen til en af det indre markeds fire byggeklodser.

En umanerlig dårlig optakt for et land, hvis evner til at lede EU-klubben i forvejen skaber nervøsitet i Bruxelles.

Klassens nyeste ballademager
Den rumænske præsidents udmelding er et tegn på, at både den diplomatiske og demokratiske modenhed i et af EU’s nyeste medlemslande lader meget tilbage at ønske.

En antikorruptionsreform bekæmpes af landets socialdemokratisk ledede regering, som er lykkedes med at afkriminalisere visse typer af korruption og har nedsat den maksimale strafferamme for misbrug af offentlige midler fra fem til syv år.

Det har igangsat en magtkamp mellem den borgerlige præsident Iohannis og lederen af det socialdemokratiske regeringsparti, Liviu Dragnea, der i øvrigt er afskåret fra at være premierminister.

Årsag? En dom for – ja – svindel og valgfusk.

Rumæniens regering har “krydset nogle røde linjer i vores fælles forståelse af værdier,” har Manfred Weber, leder af det borgerlige EPP-samarbejde i Europa-Parlamentet, udtalt.

I Bruxelles er der reelle bekymringer for, at landet lægger sig i slipstrømmen af lande som Polen og Ungarn, der ikke respekterer magtens tredeling og liberale, demokratiske institutioner. Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, har bedt Rumænien ”respektere principperne for en retsstat” og kritiseret den manglende bekæmpelse af korruption.

Midt i det hele afholdt landet i oktober en folkeafstemning om en forfatningsændring, der skulle indskrive ægteskabet som en aftale mellem ”en mand og en kvinde”.

Forfatningsændringen faldt til jorden, da kun 20 procent af vælgerne mødte op. Alligevel skriver afstemningen sig ind i fortællingen om et land, hvis udvikling ikke begejstrer i EU.

”Regeringen er de seneste år lykkedes med at tilbagerulle nogle af fremskridt, der har været siden EU-medlemskabet i 2007. Der er også en stigende tendens til anti-europæiske udmeldinger i landet. Det er bekymrende. Men regeringen er dog ikke i nærheden af at have den politiske magt, som Victor Orbán eksempelvis har i Ungarn,” siger Paul Ivan, rumæner og Østeuropa-ekspert i tænketanken European Policy Centre.

Reddet af gongongen
Under briefingen i Bruxelles havde Luminiţa Odobescu diplomatisk tække. EU-ambassadøren undlod at kommentere den kaotiske optakt og problemerne i Bukarest og fokuserede i stedet på de ting, rumænerne gerne vil fra 1. januar 2019.

Borgerne skal i centrum, fremmedhad skal bekæmpes, EU’s værdisæt forstærkes.

”Jeg tror, at du kan finde de samme sætninger i de seneste ti formandskabsprogrammer,” fortæller en EU-diplomat.

Med andre ord: Det er ikke det mest ambitiøse formandskab, rumænerne lægger for dagen.

Højdepunktet bliver et topmøde i den rumænske by Sibiu på Europadagen 9. maj. Et møde, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker vil gøre til en symbolsk markering af, at EU27 rykker tættere sammen og ser fremad efter Storbritanniens farvel.

Derudover kan rumænernes held være, at der er så godt fyldt op i EU’s forårskalender, at spotlyset ikke falder på landets egne problemer, men på Brexit og de mange lovprocedurer, der skal afsluttes inden EP-valget.

”Jeg tror ikke, at Rumænien på egen hånd kommer til at sætte fokus på noget helt nyt og utestet. Dertil er der for mange presserende sager at tage fat på. Og meget lidt tid til at løse dem alle,” siger Paul Ivan fra European Policy Centre.

”I halvandet år har rumænerne vidst, at de skulle overtage efter Østrig. Men de har været sent ude med at lægge programmet frem, og det skyldes til dels de store indenrigspolitiske problemer. Men der er stadig masser af vigtige begivenheder i foråret,” siger Søren Riishøj, Rumænien-kender og lektor emeritus på Syddansk Universitet.

En logistisk test – ikke demokratisk
Dertil kommer, at EU-formandskabet ikke har den samme politiske pondus som før Lissabon-traktaten i 2007.

Østrig har tillagt migration og sikring af EU’s ydre grænser meget fokus det seneste halve år, men ikke alle formandskaber behøver at være en markering af politiske prioriteter. Med demokratiske problemer på hjemmefronten vurderer Paul Ivan, at Rumæniens opgave først og fremmest bliver af logistisk og diplomatisk karakter.

”Formandskabets rolle bliver at lede møder, skabe konsensus landene imellem og holde gang i lovproceduren. Succeskriteriet er, at det ender uden de store kontroverser,” siger Paul Ivan.

Samme toner kom fra EU-Kommissionen, da Rumæniens premierminister, Viorica Dăncilă, 5. december gæstede Bruxelles.

”Vi er på samme bølgelængde som den rumænske regering. Altså, nogle gange er der forskelle angående retsstatsprincipperne – og det er også noget, vi har talt om. Men det har ikke noget at gøre med formandskabet,” sagde Jean-Claude Juncker.

I hvert fald ikke, når formandskabet er rumænsk.

NB: I en tidligere version af denne artikel stod der, at Rumænien er EU's nyeste medlemsland. Det er nu rettet, og Altinget beklager.

Forrige artikel Holstein om Løkkes nytårstale: Den slags vinder man ikke valg på Holstein om Løkkes nytårstale: Den slags vinder man ikke valg på Næste artikel Dagens overblik: Enige kommentatorer – ikke meget valgflæsk i Løkkes nytårstale Dagens overblik: Enige kommentatorer – ikke meget valgflæsk i Løkkes nytårstale
På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentligt, der skete?

På få måneder blev alle politikere klimakrigere. Hvad var det egentligt, der skete?

FEATURE: Først blev det grinet af og kaldt gætværk og en leg med tal. Nu er projektet om at reducere dansk udledning af drivhusgasser med 70 procent blevet et kriterium for at blive taget alvorligt som politisk parti. Skiftet skete under folketingsvalget 2019. Altinget er gået bag kulisserne og rekonstruerer forløbet, der har indledt en ny epoke i dansk politik.