Samlet opposition vil af med regeringens sparekrav på velfærd

ØKONOMI: Alle partier fra Enhedslisten til Radikale vil have sat en stopper for regeringens årlige nedskæringer af kommunernes udgiftsramme til velfærd. Finansministeren holder fast.

Regeringen vil give flere penge til den lokale velfærd. Men holder alligevel fast på at reducere de kommendes års udgfitsramme til kommunerne med en halv milliard kroner hvert år.
Regeringen vil give flere penge til den lokale velfærd. Men holder alligevel fast på at reducere de kommendes års udgfitsramme til kommunerne med en halv milliard kroner hvert år.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Kommunerne har brug for flere penge til at løfte fremtidens velfærd med flere og flere ældre.

Derfor giver det ikke mening, at regeringen lægger op til, at kommunerne de kommende fire år årligt skal afgive en halv milliard kroner af deres bevilling til staten. Det er der enighed om blandt partierne i oppositionen.

”Vi er imod den form for grønthøsterbesparelser, hvor man beslutter at tage penge, inden man har vist, hvordan kommunerne rent faktisk skal finde dem,” siger Andreas Steenberg, finansordfører i Radikale.

Kravet udgår fra de såkaldte udgiftslofter, der lægger rammerne for kommunernes økonomi de kommende år, og som regeringen og Dansk Folkeparti vedtog i forbindelse med efterårets finanslovsaftale.

Fortsat behov for effektiviseringer
Med det budskab melder Radikale sig i et kor af kritikere, der indbefatter alle partier i Folketingets opposition.

”Indholdet af de udgiftslofter er vi lodret imod. Den mekanisme trækker gulvtæppet væk under kommunerne hvert eneste år. Og det kommer vi ikke til at fortsætte,” lød det blandt andet fra Socialdemokratiets kommunalordfører, Magnus Heunicke, i december.

Både han og Andreas Steenberg understreger dog samtidig, at man har tænkt sig at fortsætte arbejdet med at effektiviseringe og at modernisere driften af den lokale velfærd.

Minister: Vi frigiver penge til velfærd
I Kommunernes Landsforening, KL, mener formand Jacob Bundsgaard (S) også, at det er på tide at give det endelige dødsstød til dette sidste levn fra det tidligere så udskældte omprioriteringsbidrag.

Læs også

Finansminister Kristian Jensen (V) mener, at det er helt skævt at beskylde regeringen for at tage penge fra kommunerne. Det er det modsatte, regeringen gør.

”Vi stiller os selv det krav, at vi hvert år skal fjerne administrativt bøvl og bureaukrati fra kommuner for en milliard kroner. Og vi fjerner kun halvdelen af pengene fra kommunernes budget. Det giver mulighed for, at de kan øge serviceniveauet med en halv milliard hver eneste år,” siger Kristian Jensen til Altinget.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal.

Dokumentation

FRA OMPRIORITERING TIL EFFEKTIVISERINGSPROGRAM

Med aftalen om kommunernes økonomi for 2017 (indgået 2016) blev det såkaldte kommunale omprioriteringsbidrag erstattet af et moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP).

Programmet betyder, at kommunerne hvert år skal effektivisere driften for 1 milliard kroner. Halvdelen af de frigjorte midler bliver som udgangspunkt i den kommunale økonomi, hvor de kan indgå som finansiering i de årlige økonomiaftaler.

De resterende 500 millioner kroner overføres hvert år til staten og kan bruges til prioriteringer "bredt i den offentlige sektor." Det vil sige også til at finansiere initiativer uden for den kommunale sektor.

Konkret overdrages pengene til staten ved, at kommunernes udgiftslofter årligt reduceres med 500 millioner kroner.

Af aftalen om finansloven for 2019 fremgår:

"Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at stemme for lovforslag om ændrede udgiftslofter for 2019-2022 og lovforslaget om udgiftslofter for 2022 (nyt fjerde år) med tilhørende ændringsforslag, som følger af Aftale om finansloven for 2019 samt politiske aftaler vedtaget i tilknytning hertil."

Kommunernes endelige økonomi fastlægges i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem KL og staten og med finanslovenes bevillinger.

Med økonomiaftalen 2019 blev kommunernes bevilling til service løftet med 1,7 milliarder kroner i forhold til årets udgiftsloft. Det reelle løft af kommunernes driftsbevilling lød imidlertid på 1,2 milliarder kroner, fordi udgiftsloftet var reduceret med de 0,5 milliarder kroner i forhold til driftsbevillingen for 2018.

Udgiftslofter for kommunerne
(Mia. kr.)

2019 2020 2021 2022
252,3 251,8 251,3 250,8
Kilde: Finansministeriet

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Steenberg

Public affairs executive, Systematic, fhv. MF og politisk ordfører (R)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2011)

Jacob Bundsgaard

Borgmester (S), Aarhus Kommune, næstformand, Kommunernes Landsforening (KL)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

0:000:00