Ny måling: Vælgerne vil blive i EU, men de vil ikke af med forbeholdene

MENINGSMÅLING: Rekordfå danskere ønsker en EU-udmeldelse, men der er også meget få, der vil have afskaffet alle forbeholdene. Det store flertal vil fortsætte som i dag eller have lidt mindre EU. 

Kampen for en decideret dansk udmeldelse af EU har aldrig haft dårligere vilkår.

Kun 8 procent er tilhængere af denne ultimative model, men der er til gengæld 35 procent, der ønsker, at EU får mindre indflydelse på danske forhold end i dag.

Det viser en ny Norstat-måling udført for Altinget og Jyllands-Posten.  

I målingen er der ikke kun blevet spurgt til, om man vil stemme ja eller nej til udmeldelse – eller om man vil stemme ja eller nej til at afskaffe de danske EU-forbehold.

I stedet kan svarpersonerne vælge mellem fire principielle standpunkter: afskaffelse af alle forbehold, at fortsætte i EU på det nuværende niveau, at blive i et EU, der har mindre indflydelse på danske forhold, og endelig at melde sig helt ud af EU. 

Yderpositionerne fravælges konsekvent af vælgerne: Mens 8 procent vil ud af EU, vil 13 procent afskaffe alle forbehold.

Det helt store flertal vil enten blive i EU som nu (36 procent) eller ønsker et medlemskab, hvor EU har mindre indflydelse på danske forhold (35 procent). 

(Artiklen fortsætter under grafen)

I Venstre vil man gerne have alle forbehold afskaffet, men EU-ordfører Jan E. Jørgensen peger på, at Venstre har lært af de tidligere afstemninger:

”Vi har lagt en ny strategi, hvor vi først tager en grundig debat om forbeholdene, før der lægges op til en afstemning. Det kan ikke nytte noget at sætte revolveren for panden og sige, at det hele falder sammen, hvis det eller det forbehold ikke er afskaffet inden den 20. i næste måned,” siger Jan E. Jørgensen.

Venstres EU-ordfører glæder sig over, at så få går ind for en decideret udmeldelse:

”Brexit har fået antallet af danskere, der helt vil forlade EU, til at styrtdykke. Folkebevægelsen må jo sidde og græde over det her, og DF må også komme til fornuft på et tidspunkt.”

Brexit et skræmmebillede
Men målingen får ikke DF’s EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til at ændre kurs:

”Vores mål er at forsøge at få indflydelse tilbage til Danmark. Derudover har vi sagt, at danskerne på et tidspunkt skal have mulighed for at tage stilling til, hvilken tilknytning til EU, de ønsker,” siger Kristensen Berth.

Han er til gengæld enig med Jan. E. Jørgensen i, at Brexit er hovedforklaringen på, at meget få danskere ønsker at melde sig ud.

”Folk er skræmte af Brexit, og det bliver kun værre og værre med den måde, man håndterer det på. Men jeg hæfter mig ved, at den gruppe, der vil ud, ikke er meget mindre end den gruppe, der vil hele vejen ind. Det bør vække til eftertanke hos de partier på Christiansborg, der ønsker at afskaffe alle forbehold,” tilføjer Kristensen Berth.

Se, hvordan partiernes vælgere svarer på spørgsmålet, og hvordan danskernes holdning til en "Daxit" har ændret sig siden 2014, i den fulde artikel på Altinget: christiansborg.

Forrige artikel Ugen i dansk politik: Stribevis af EU-debatter og valg på folkeskolerne Ugen i dansk politik: Stribevis af EU-debatter og valg på folkeskolerne Næste artikel Dagens overblik: Dagens overblik: "Diskussionen om, hvem der er fattig, er fuldstændig forfejlet"
Støjberg efter to dage i retten:

Støjberg efter to dage i retten: "Jeg tror ikke, der er flere spørgsmål i verden"

INSTRUKSKOMMISSIONEN: Der kørte to spor i sagen om adskillelsen af ægtepar med mindreårige asylansøgere: Inger Støjberg spillede hård negl politisk, men administrerede i virkeligheden helt efter loven. Sådan lyder venstrepolitikerens egen forklaring, men den havde udspørgeren i Instrukskommissionen meget svært ved at tro på.