Irsk EU-minister: Vi har ikke forberedt os på grænsekontrol i tilfælde af no-deal

Mindet om en blodig fortid
Når Helen McEntee indtil flere gange understreger, at uanset udfaldet af Brexit er en grænse mellem Irland og Nordirland utænkeligt, skyldes det den irske ø blodige fortid. Grænsen mellem det katolske Irland og et Nordirland delt mellem katolikker og protestanter har indtil for blot to årtier siden været genstand for en blodig konflikt, der kostede mere end 3.000 personer livet.

Striden var mellem proirske republikanere, der ville have et samlet Irland, og såkaldte unionister, der kæmpede for at forblive en del af Storbritannien, og den blev første endeligt afsluttet med fredsaftalen i 1998.

”Freden er kun tyve år gammel og ret skrøbelig, og den er meget forbundet med fjernelsen af grænserne mellem den sydlige og nordlige side.”

”Vi forsøger ikke kun at beskytte vores handel eller den frie bevægelighed. Det er menneskers liv og deres minder fra fortiden, der er vigtigst for os at tage hensyn til. Vi har samfund, der først lige nu er begyndt at engagere med hinanden,” siger Helen McEntee.

Sverige grænser også op til Norge, der ikke er en del af EU’s toldunion, men det skaber ikke udfordringer for færdslen mellem de to lande. Hvorfor er det et problem i Irland?

“Grænsen mellem Irland og Nordirland er ikke lig nogen anden grænse i verden. Den er blot 500 kilometer lang og har 220 grænseovergange. Det er ikke en naturlig grænse langs en flod, en vej eller et bjerg. Den går gennem folks marker, haver og gennem byer. Hvis du ser på Norge og Sverige, er grænsen over 3.000 kilometer lang, men der er kun ni grænseovergange,” siger EU-ministeren.

Fremtiden for Brexit er stadig uvist
Lige nu kæmper den britiske premierminister, Theresa May, stadig for at få vedtaget den udtrædelsesaftale, der blev indgået med EU i november. Aftalen er blevet nedstemt to gange, og nu forsøger premierministeren at sende den til afstemning i det britiske Underhus for tredje gang. Det er indtil nu blevet afvist af parlamentsformanden John Bercow, der kun vil lade det britiske Underhus stemme om aftalen en tredje gang, hvis der sker markante ændringer i aftalens indhold.

Selv hvis Theresa May når at få lov til at fremsætte aftalen til en tredje afstemning, vil Storbritannien ikke nå at gennemføre al den nødvendige lovgivning før den officielle Brexit-deadline 29. marts. Derfor har premierministeren bedt EU om en forlængelse af Brexit, hvilket blev godkendt af de resterende 27 EU-medlemslande torsdag ved et topmøde i Bruxelles.

Forlængelsen består af to datoer. Hvis det lykkes for May at få Underhuset til at vedtage udtrædelsesaftalen i næste uge, får Storbritannien frem til 22. maj til at få alt praktisk på plads. Mislykkes det, vil hun i stedet få frem til 12. april til at lægge en ny plan og tage stilling til, om der eventuelt er behov for at bede om yderligere forlængelse. En forlængelse vil dog forudsætte, at Storbritannien skal afholde europaparlamentsvalg, og det scenarie har May indtil nu blankt afvist.

*Artiklen blev bragt første gang på Altinget: eu 19. marts. Denne version er så vidt muligt blevet opdateret med den nyeste udvikling i Brexit oven på EU-topmødet, men citatet fra EU-ministeren stammer fra før, Storbritannien fik godkendt en forlængelse af Brexit-deadlinen.