Partier vil kræve leje for USA's brug af Thulebasen

OPKRÆVNING: Efter at et amerikansk rederi har vundet en kontrakt på mere end 150 millioner kroner på sejlads til og fra Thulebasen, foreslår flere partier, at Danmark opkræver husleje for USA's brug af basen.

Terminalbygningen på Thulebasen i november 2017.
Terminalbygningen på Thulebasen i november 2017.Foto: Andreas Krog
Andreas Krog

Fra flere sider luftes der nu et ønske om, at Danmark opkræver husleje hos USA for det amerikanske forsvars brug af Thulebasen i Nordvestgrønland.

Det sker efter at U.S. Air Force har besluttet, at et amerikanske rederi frem til udgangen af 2023 skal stå for at sejle gods til og fra Thulebasen i de isfri sommermåneder. En kontrakt til en værdi af mere end 150 millioner kroner.

Dermed fortsætter det amerikanske forsvar sin praksis med at tildele kontrakter relateret til den civile drift af basen til amerikanske firmaer.

”Det er stærkt utilfredsstillende. Det viser, at de kun tænker på dem selv og ikke optræder som om de er gæster i et land,” siger Enhedslistens grønlandsordfører, Christian Juhl.

Thulebasen set fra luften i november 2017. Foto: Andreas Krog.
Fakta
Thule-kontrakter
De civile leverancer til Thulebasen er delt op i flere kontrakter. Den største er den såkaldte servicekontrakt på driften af basen, som Greenland Contractors havde haft i mere end 40 år, indtil den amerikanske servicekoncern Vectrus tog over i efteråret 2017. En kontrakttildeling, som fik et juridisk efterspil og skabte voldsomme dønninger i forholdet mellem Grønland, Danmark og USA.

Det danske udenrigsministerium, det grønlandske landsstyre og det amerikanske forsvar har gennem flere år forhandlet om hvordan serviceaftalen kan komme Danmark og Grønland til gode næste gang den skal sendes i udbud.


I 2017 fik Schuyler Line Navigation Company kontrakt på sejlads til og fra Thulebasen i sommeren 2018. Tidligere stod det grønlandske rederi Royal Arctic Line for sejladsen og havde gjort det siden 1990'erne. Schuyler Line's kontrakt er nu blevet forlænget frem til udgangen af 2023.

Det er ikke alle Thule-kontrakter, der går til amerikanske firmaer. Således genvandt Air Greenland sidste år kontrakten på at flyve mandskab og forsyninger ind til Thulebasen. Opgaven består af en månedlig flyvning fra København samt flyvninger op til fire gange om måneden mellem Kangerlussuaq og Thule Air Base med mindre fly. En kontrakt Air Greenland har haft siden 2003.

 

Underminerer egen position
Christian Juhl mener, Danmark bør overveje direkte at opkræve husleje for USA’s brug af basen. Lejeindtægter som bør komme Grønland til gode. Den idé kan det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz-Larsen tilslutte sig. Ideen om lejeopkrævning møder også opbakning hos en dansk ekspert.

”Hvis amerikanerne holder op med at lave den kompensation ved hjælp af servicekontrakterne, så er det et meget godt signal at sige: Prøv at høre, I bliver nødt til at kompensere os på en eller anden måde,” siger lektor Jon Rahbek-Clemmensen fra Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet.

Han peger på, at USA risikerer at rejse en debat i Danmark, som de langt fra er interesseret i.

”De underminerer deres egen position fordi det her får danske politikere til at spørge hvorfor vi skal have basen hvis ikke det er i Danmarks og Grønlands interesse,” forklarer Jon Rahbek-Clemmensen.

USA skal dog ikke frygte, at Enhedslisten får støtte fra Dansk Folkeparti til idéen om huslejeopkrævning.

"Det kommer ikke til at ske, så længe vi har noget at skulle have sagt. Grønland skal derimod være utrolig glad for, at der ikke kommer en regning fra USA," siger Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen.

Læs mere om sagen på Altinget: arktis.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Christian Juhl

Fhv. MF (EL) 2011-22
lærer (Læreruddannelsen i Silkeborg 1979)

Søren Espersen

MF (DD), formand for Kirkeudvalget, kulturordfører
journalist (DJH 1980)

0:000:00