Løkkes lucky days

Udlændinge eller klima
De radikale vælgere er ikke begejstrede for Mette Frederiksen, og Østergaard har gode chancer for at kapre stemmer med sin skarpe udlændingepolitiske profil. Men på andre områder kan den radikale leder få et forklaringsproblem, hvis Løkke ender med at fortsætte.

På hele klima- og miljøområdet står Radikale meget nærmere Socialdemokraterne end regeringen. Her førte de borgerlige i starten af regeringsperioden en miljøpolitik, der helt var underordnet landbrugets interesser, og VLAK-regeringen måtte før jul lide den tort at blive kritiseret af sit klimaråd for at være uambitiøs.

De grønne politikområder betyder meget for radikale vælgere, og her bliver det svært for Østergaard at forklare sig, hvis han spærrer vejen for Mette Frederiksen. Ligesom radikale vælgere − på trods af frustration over den socialdemokratiske udlændingepolitik − næppe er helt kolde over for, om integrationsministeren hedder Inger Støjberg (V) eller Mattias Tesfaye (S).

Blå glæde
Østergaard spiller højt spil, og det er helt åbent, om det ender med at give plus eller minus på den radikale konto.

Det er til gengæld indlysende, at hans melding er stærkt generende for Socialdemokraterne og en foræring til Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl. For med sit udfald mod paradigmeskiftet har Østergaard haft held til at gøre det, der hverken er lykkedes for Løkke eller Thulesen: at bringe udlændingepolitikken tilbage i toppen af dagsordenen.

Udlændingepolitikken er røget i baggrunden, fordi problemerne er mindre akutte i 2019 end i 2015-17: Der er kommet midlertidigt styr på tilstrømningen, der er våbenhvile mellem indvandrerbanderne – og terrororganisationen Islamisk Stat er svækket. Men med de radikale krav er udlændingepolitikken sikret en topplacering i valgkampen.

Ønskemodstandere
Thulesen har omgående benyttet chancen til at understrege, at nok har S ændret udlændingepolitik, men det har resten af oppositionen ikke. Dermed bliver DF's argument for at støtte Løkke skåret ud i pap.

DF-formanden spørger samtidig i sit nyhedsbrev, om ”Radikale igen kommer til at styre Socialdemokratiets udlændingepolitik”. Underforstået: Man ved aldrig, om S holder til presset, men DF ved man, hvor man har. Dermed kan DF og R endnu en gang profitere af at spille bold op ad hinanden, og det spil er aldrig til gavn for Socialdemokraterne.

For Løkke er det vigtigste, at der kommer ny gang i slagnummeret ”Rødt kaos”. Han skal selv håndtere Nye Borgerliges ultimative krav, men det drejer sig måske om tre procent af stemmerne. Det er for ingenting at regne, hvis Radikale og Alternativet spærrer vejen for Mette Frederiksen. Det kan let løbe op i ti procent af stemmerne.

Det kan i yderste konsekvens gøre en stor sejr til oppositionen uanvendelig og føre til svenske tilstande, hvor der ikke kan dannes en regering.

Duellen
Tirsdagens turbulens kom oven i søndagens duel mellem Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, hvor den socialdemokratiske formand var overraskende svag. Løkke er ferm i den slags dueller – og han fik nogle stød ind på Socialdemokraternes hjemmebane med sine angreb på udspillet om tidligere pension for nedslidte. Løkke kaldte hele udspillet et gigantisk bluffnummer, fordi det er så ukonkret.

Den manglende konkretisering er forslagets ubetingede svaghed, og det burde ikke have overrasket S-formanden, at angrebet blev sat ind der. Meget tyder også på, at de tre milliarder, der er sat af i udspillet, er for lidt til at nå målet.

Mette Frederiksen fik ikke givet ordentligt igen i pensionsduellen, selvom også Venstre har sine svagheder på området. For eksempel forsøgte Løkke at hæve pensionsalderen endnu en gang, på trods af han før sidste valg havde udtalt, at han ingen planer havde om det.

Det er stadig Socialdemokraterne, der har fat i den lange ende omkring tilbagetrækning, men emnet kræver en anderledes offensiv håndtering af Mette Frederiksen.

Lys i mørket
Socialdemokraterne er fortsat klare favoritter til at vinde, men de sidste par dage har budt på de eneste lyspunkter for Løkke og Thulesen siden nytår. Østergaards offensiv kan mobilisere DF-vælgere, og forløbet af søndagens duel vil give Løkke ekstra kampgejst.

Det er sikkert ikke nok, men det puster lidt spænding i en valgkamp, der så ud til at være afgjort, før den var begyndt.