"Vores samfundskontrakt er ved at smuldre mellem hænderne på os"

INTERVIEW: Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, har med stor succes gjort velfærden til sin afgørende politiske slagmark. Nu advarer han mod, at den danske model inden for få år kan forvandle sig til noget, ingen ønsker sig.

Kim Rosenkilde

Børnene, de gamle og de syge.

Det var dem, det handlede om, da kimen til den danske velfærdssamfund blev lagt i sidste del af 1800-tallet. Idéen om det fælles sociale ansvar slog rødder for stille og roligt at vokse sig stor og få individ, stat og marked til at smelte sammen i en helt særegen konstruktion.

Humlebien med det høje skattetryk og den store, offentlige sektor, som egentlig ikke burde kunne flyve, men gjorde det alligevel. Både højt og stabilt.

Men de kommende år bliver modellen på ny sat prøve, og hvis ikke der er politisk vilje til at holde fast, risikerer centrale principper at falde på gulvet.

Fakta
Blå bog for Peter Rahbæk Juel

Peter Rahbæk Juel.  Født 1977 i Holstebro. Opvokset i Struer og Skjern. Gift med Christina Rahbæk Juel, med hvem han har to sønner.

2017
Borgmester i Odense Kommune.


2013
Politisk ordfører for Socialdemokratiet i Odense Byråd.


2010-2013
Rådmand for social og arbejdsmarked.


2008-2010
Rådmand for ældre og handicap.


2006
Valgt til byrådet i Odense.


1998
Aktiv i DSU og medlem af Landsforretningsudvalget fra 2000 til 2004.


1996 –  
Studier i historie og samfundsfag på universitet i Odense. 

Kilde: Linkedin og Fyns Stiftstidende
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Det frygter Odenses socialdemokratiske borgmester, Peter Rahbæk Juel, for hvem hovedpersonerne fortsat er de ældre og de børn, hvis velbefindende han som kommunal politiker har et stort medansvar for.

"Velfærden i kommunerne er allerede under pres. Og nu kommer der flere børn og mange flere ældre. Hvis ikke man handler på det, så står vi med et helt andet samfund om bare fem til ti år. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om," siger han.

Foto: Henning Bagger /Ritzau Scanpix
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Peter Rahbæk Juel er på sit tredje år som borgmester, siden han i 2017 fik posten i arv fra veteranen Anker Boye. Han overtog et kontor malet i 'skingrende rødt', og det er det fortsat.

Simpelt. Smukt. Og socialdemokratisk
Med de runde briller, det tilbageredte hår og sin stribede skjorte ligner Peter Rahbæk Juel det, han er. En moderne politiker med en solid historisk bevidsthed.

Meget passende, når han netop er gået i brechen for at løfte den aktuelle praktiske og politiske virkelighed ind i et større samfundshistorisk perspektiv. Det sker med advarsler om, at velfærdssamfundets 'kontrakt' med borgerne er faretruende tæt på at smuldre.

Landets kommuner har slet og ret ikke den økonomi, der skal til for at løfte deres opgaver forsvarligt de kommende år.

"Den måde, den danske model er bygget op, betyder, at kommunerne varetager to af velfærdssamfundets vigtigste søjler: hensynet til børnene og hensynet til de ældre. Det er noget, som møjsommeligt er bygget op gennem generationer, og det er her, kommunerne bruger allerflest ressourcer," siger Peter Rahbæk Juel.

På ældreområdet er samfundets kontrakt med borgerne både meget simpel og smuk, som Peter Rahbæk Juel udtrykker det. Og klassisk socialdemokratisk, kunne man tilføje.

"Hvis du gør din pligt og yder det, du kan, gennem arbejdslivet, så kan du også trygt regne med, at du får den hjælp, du har brug for, når du kommer derhen i livet, hvor du ikke længer kan klare dig selv," siger han.

Babyboom rammer ældreplejen
Han priser sig lykkelig for, at man i Danmark ikke behøver "fifle" sig rundt mellem alle mulige forskellige sundheds- og alderdomsforsikringer. Den klassisk danske og nordiske model er i stedet baseret på universelle offentlige ydelser og rettigheder, som favner alle og finansieres af alle.

Men bliver kvaliteten for lav, risikerer opbakningen at forsvinde. Ikke mindst fra den middelklasse, som betaler størstedelen af gildet og har råd til alternativer.

Og det er, hvad der ifølge Peter Rahbæk Juel meget hurtigt kan ske på ældreområdet med udsigten til, at efterkrigstidens babyboom inden for de kommende år vil have behov for stadig mere hjælp og pleje fra det offentlige.

I Odense alene lyder stigningen i antallet af ældre frem mod 2030 på 32 procent.

"Det betyder jo alt andet lige, at alle, der arbejder på ældreområdet, skal løbe en tredjedel hurtigere, end de gør i dag. Det er simpel matematik. Men det kan de ikke. Det er helt umuligt, fordi systemet allerede nu er så presset," siger Peter Rahbæk Juel.

Med i betragtning skal det tages, at Odense ifølge en opgørelse fra KL faktisk er blandt de kommuner, som er absolut bedst rustet til at klare den demografiske udvikling. Andre har et sværere udgangspunkt.

Bunden er nået
Nabokommunen Assens udløste tidligere på året et nationalt ramaskrig, fordi man af økonomiske hensyn havde skåret rengøringen ned til kun at finde sted hver femte uge hos en gruppe ældre.

Det faldt selv Liberal Alliances ældreminister, Thyra Frank, så meget for brystet, at hun reagerede med trusler om at indføre bindende minimumsstandarder for kommunernes ældreservice.

"Det kan godt være, at velfærdens samfundskontrakt har socialdemokratiske rødder. Men det er jo mainstream i dag. Også på Christiansborg. Man skal relativ langt ud ad de politiske akser, før man finder nogen med et mere liberalistisk syn på tingene," siger Peter Rahbæk Juel.

Når det handler om børnene, er problemerne de samme. Om end i lidt mindre skala end på ældreområdet.

"Over tid er der opbygget en samfundskontrakt, som giver unge – især unge kvinder – en stor frihed. Det skyldes, at vi har gode dagtilbud og skoler, hvor du trygt kan aflevere dit barn, fordi du ved, at der tager man sig af barnet og dets udvikling," siger Peter Rahbæk Juel.

Men også her risikerer man ifølge borgmesteren at skære båndet over til den model, vi kender. Normeringen er mange steder så lav, at der ikke kan komme flere børn ind, uden at målet med dagtilbud bliver et grundlæggende andet.

Flertallet vil bevare
"Så kommer vi endnu længere ud ad aksen mellem udvikling og opbevaring i retning mod mere ren opbevaring, og så er det bare et grundlæggende andet system, vi har," siger Peter Rahbæk Juel.

Han fortsætter.

"Bliver de her samfundskontrakter revet over, så må man også politisk være klar til at sige, at det er et andet velfærdssamfund, man får, end det, vi har kendt indtil i dag. Og så må man tage det som udgangspunkt."

Det er ikke en udvikling, han selv ønsker, men det vil dog være en helt legitim politisk holdning at have. Peter Rahbæk Juel hører bare ikke nogen af de store partier på Christiansborg sige, at de ønsker det.

Nærmere tværtimod.

Men vil man bevare den nuværende samfundsmodel, så er man også landspolitisk nødt til at tage fat på den presserende diskussion om langsigtede løsninger.

"Enten må man melde sig ind i arbejdet med at få lavet en plan for, hvordan det velfærdssamfund, vi har bygget op gennem generationer, skal komme gennem det næste årti. Ellers må man bare sige det højt, hvis man ønsker en anden model," siger Peter Rahbæk Juel.

En opskrift på S-ucces
Hans forgænger overlod ham ikke blot borgmesterkæden og kontoret med de røde vægge, hvor hans partifæller med et kortvarig konservativt intermezzo i 00'erne har hersket, siden statsministeren hed Thorvald Stauning.

Men også opgaven med at løfte den lokale velfærd ved at øge skatten med et procentpoint.

I første omgang gjorde Peter Rahbæk Juel sig dog mest bemærket med sin no nonsens-tilgang til de lokale kriminelle bandemiljøer. Men efterhånden fik det velfærdspolitiske projekt med skattestigningen – den såkaldte velfærdsprocent – mere og mere opmærksomhed.

Og ved kommunalvalget i 2017 fik Peter Rahbæk Juel og Socialdemokratiet bragende opbakning med godt 42 procent af alle stemmer. En fremgang på 13 procentpoint primært båret af den nu demokratisk godkendte borgmesters personlige resultat.

"Vores velfærdstilbud kunne ikke klare flere sparerunder oven på krisen, så velfærdsprocenten var en medicin, som passede lokalt i Odense. Men det er interessant at se den massive borgeropbakning," siger Peter Rahbæk Juel.

Valgresultatet får ham til at mene, at næsten uanset, hvem man spørger i befolkningen af socialdemokratisk eller borgerlig politisk observans, så sætter folk pris på den samfundskontrakt, som gælder, ikke mindst på ældre- og børneområdet.

Lyden af valgkamp
Med sin hårde linje på bandeområdet og den offensive velfærdsdagsorden har Peter Rahbæk Juel været med til at vise en opskrift på Socialdemokratisk succes, som i hvert fald har virket i Odense.

Noget, der uden tvivl er blevet taget ad notam af den socialdemokratiske partitop, hvor den værdipolitisk højredrejning har fået følgeskab af en stadig mere klar fordelingspolitisk venstredrejning. Senest illustreret med partiets pensionsudspil.

Og den velfærdsdagsorden, Peter Rahbæk Juel taler frem, flugter tæt med de skillelinjer, moderpartiet har markeret over for regeringen.

Pengene til kommunerne skal som udgangspunkt følge befolkningsudviklingen lyder både det socialdemokratiske ønske fra Odense og den lige så socialdemokratiske udmelding på Borgen.

På den måde udstikker Peter Rahbæk Juel en diagnose, som hans partifæller på Christiansborg står klar med medicinen til.

Selv afviser han, at han er ude og føre valgkamp for sit moderparti. Ifølge ham handler det udelukkende om borgerne – først og fremmest børnene og de gamle.

"Hvis mit parti vinder valget, og de ikke får set på det her, så får de med mig at bestille. Min politik er fuldstændig uændret, uanset hvad pokker der sker ved valget. Jeg vil ikke rive vores samfundskontrakt over," siger Peter Rahbæk Juel.

Interviewet blev første gang bragt på Altinget: kommunal d. 11. marts 2019.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Rahbæk Juel

Borgmester (S), Odense Kommune, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg
BA i historie og samfundsfag (Syddansk Uni.), senior executive in state and local government (Harvard Uni.)

0:000:00