Grønlandske havne attraktive som USA's nye arktiske flådebaser

OPLAGT: Det amerikanske forsvar skal hurtigt finde egnede lokationer til en eller flere flådebaser i Arktis. Tre grønlandske havne lever op til de amerikanske behov, vurderer en ekspert.

Den amerikanske destroyer af Arleigh Burke-klassen, USS Gravely, og det danske støtteskibe HDMS Absalon passerede i denne uge hinanden i farvandet ud for Grønland.
Den amerikanske destroyer af Arleigh Burke-klassen, USS Gravely, og det danske støtteskibe HDMS Absalon passerede i denne uge hinanden i farvandet ud for Grønland.Foto: US Navy
Andreas Krog

De amerikanske politikere har bedt det amerikanske forsvar om hurtigt at finde egnede lokationer i Arktis til en eller flere amerikanske flådebaser, som hver skal kunne huse blandt andet en destroyer og en isbryder.

Og det er en en opgave, som tre havne på Grønlands vestkyst har den fornødne infrastruktur til at løfte, lyder vurderingen fra en ekspert.

USA råder allerede i dag over Thulebasen i Nordvestgrønland. Den ligger dog så langt mod nord, at den kun kan besejles med almindelige skibe 1-2 måneder om året. Så for at finde en havn, der kan besejles det meste af året, skal amerikanerne kigge længere ned ad den grønlandske vestkyst, påpeger pensioneret kommandørkaptajn Per Starklint, der sejlede med det danske søværns skibe i de grønlandske farvande fra 1975 til 2004 og i dag er maritim rådgiver i Naval Team Denmark.

Per Starklint vurderer, at havnene i byerne Sisimiut og Nuuk samt Polar Oil-havnen syd for Nuuk kan leve op til de amerikanske ønsker og krav. Sisimiut er isfri omkring 9-10 måneder om året, mens Nuuk og oliehavnen kan besejles året rundt. Både Sisimiut og Nuuk har lufthavne med meget korte landingsbaner. Men i 2024 forventes en forlænget landingsbane i Nuuk at være klar, og i Sisimiut arbejder man ihærdigt med planer om at anlægge en landevej ind til lufthavnen i Kangerlussuaq, der allerede har en lang landingsbane og gode vejrforhold samt den bedste regularitet i hele Grønland.

Fakta
Forsvarsaftalen
Hvis USA måtte ønske at etablere en flådebase på Grønlands vestkyst, så vil det kræve accept fra Danmark og Grønland. Den såkaldte ”Forsvarsaftale af 1951” gav under Den Kolde Krig USA råderet over en lang række ”forsvarsområder” i Grønland.
 Den blev revideret i 1991 og 2004.

I dag er der kun Thulebasen i Nordvestgrønland tilbage som forsvarsområde. Basen huser en stor missiladvarselsradar men ingen offensive kapaciteter i form af eksempelvis missiler, kampfly eller krigsskibe.

180 dage til at udarbejde rapport
Opgaven med at finde egnede lokationer til en eller flere arktiske flådebaser fremgik af den såkaldte ”National Defense Authorization Act for Fiscal Year 2020”, der blev vedtaget i det amerikanske senat i juli. Her fik det amerikanske forsvar 180 dage til at udarbejde en rapport med anbefalinger til, hvor en eller flere ”strategiske arktiske havne” til brug for det amerikanske søværn og kystvagt kan placeres.

Inden for 90 dage, efter at rapporten er afleveret, skal forsvarsministeren beslutte, hvor de nye flådebaser skal etableres.

Interessant tanke
Det grønlandske medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen er umiddelbart imødekommende overfor de amerikanske ønsker.

“Det er en interessant tanke, særligt set i lyset af isen smelter og der opnår nye muligheder for Grønland, som en hub i forhold til en kommende passage. Jeg er sådan set åben overfor det, men det kommer an på præmisserne,” understreger Aaja Chemnitz Larsen.

Altinget: arktis skriver mere om sagen her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024