Flertal tager millioner fra uddannelser og læringskonsulenter

Næsten en kvart milliard kroner over de næste fire år.

Det er, hvad partierne bag den nye forberedende grunduddannelse (FGU) er blevet enige om at hente internt i uddannelsessektoren.

Besparelserne skyldes et ufinansieret hul i uddannelsens budget på 59,8 millioner kroner om året i perioden 2020-2023.

Ifølge en aftale mellem S, SF, R, DF, V, K og LA bliver flere ungdomsuddannelser og Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter ramt økonomisk.

I forligskredsen blev vi i 2017 enige om at vente med at finde nogle penge internt i ministeriet. Så er det jo udgangspunktet, selvom det ikke er rart.

Astrid Carøe (SF)
FGU-ordfører

På de almene gymnasier hentes der eksempelvis 35 millioner kroner årligt på institutionernes bygningstaxameter – hvoraf halvdelen dog tilbageføres til et udkantstilskud og et socialt taxameter.

Samtidig skal syv erhvervsskoler i hovedstadsområdet samlet aflevere 8,8 millioner kroner årligt frem mod 2023.

Udover besparelserne på institutionerne rammer FGU-finansieringen også internt i Børne- og Undervisningsministeriet. Her skal der næste år findes to millioner kroner på bevillingen til læringskonsulenter på grundskoleområdet. Det beløb stiger efterfølgende til otte millioner kroner om året.

Du kan få det fulde overblik over finansieringen i tabellen i bunden af artiklen.

R ville hente penge på finansloven
Den forberedende grunduddannelse blev født under VLAK-regeringen i 2017. Her efterlod aftalepartierne via en såkaldt negativ budgetregulering en større ekstraregning til sig selv.

Samtidig blev de enige om, at de manglende midler skulle findes inden for undervisningsministerens ressortområde.

Hos regeringens støtteparti, Radikale, anerkender undervisningsordfører Anne Sophie Callesen, at aftalen forpligter.

Partiet forsøgte dog alligevel at finde finansieringen andre steder.

”Alle aftaler kan genforhandles. Derfor har vi efterspurgt, om ikke man kunne se på nogen ubrugte puljer fra andre ministerier eller tage det med ind i finanslovsforhandlingerne. Men det ønske stod vi ret alene med. Det har derfor været en bunden opgave, at vi skulle finde pengene på undervisningsområdet,” siger hun.

Samme melding lyder fra både Konservative og Dansk Folkeparti.

”Det er jo mærkeligt, at vi eksempelvis skal spare 35 millioner kroner på gymnasiernes bygningstaxameter, når der ligger 2,1 milliarder kroner i Finansministeriet,” lyder det fra DF’s finansordfører, René Christensen, med henvisning til den såkaldte forhandlingsreserve.

Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, deler opfattelsen:

”Vi skulle have haft friske penge ind. Især, fordi vi lige har været igennem en valgkamp, hvor socialdemokraterne ikke forsømte en eneste lejlighed til at sige, at uddannelsesområdet skulle tilføres flere penge.”

SF: Gratis omgang
Altinget ville gerne have haft børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) kommentar til udsagnene fra oppositionspartierne.

Hun har imidlertid ikke ønsket at udtale sig.

Men spørger man SF’s FGU-ordfører Astrid Carøe, er der dog tale om en ”gratis omgang” fra oppositionen.

”I forligskredsen blev vi i 2017 enige om at vente med at finde nogle penge internt i ministeriet. Så er det jo udgangspunktet, selvom det ikke er rart,” siger Astrid Carøe og tilføjer, at det særligt har gjort ondt på SF, at syv specifikke erhvervsskoler skal spare 8,8 millioner kroner om året fremover.

Du kan finde den fulde artikel på Altinget Uddannelse. Her får du mere baggrund om de planlagte besparelser, og du kan læse reaktionerne fra Danske Gymnasier og Dansk Arbejdsgiverforening samt Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby. 

Tabel: Finansiering af FGU-budgetregulering i 2020 og frem