19. december: Lars-Emil Johansen

JULEKALENDER: Hver dag frem mod juleaftensdag vil Altinget.dk bringe et interview med en folketingspolitiker. I dag er det Lars-Emil Johansen fra det grønlandske parti Siumut.
Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Foto: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA
Foto:
Foto: ft.dk

Jeg fandt, at grønlandske politikere var alt for underdanige for danske myndigheder, og de repræsenterede i højere grad de danske magthavere frem for at være folkets repræsentanter. En skarpere stil og klarere mål var nødvendige. Derfor besluttede jeg mig som 24 årig at stille op til Grønlands Landsråd i 1971.

Lars-Emil Johansen
Folketingsmedlem for Siumut i Grønland

Lars-Emil Johansen er 64 år og folketingsmedlem for Siumut i Grønland. Han begyndte sin politiske karriere i 1971 og har siden været politisk aktiv.  

Hvorfor gik du ind i politik?

Jeg gik ind i politik, fordi jeg følte, at jeg både havde evnerne og energien til det. Jeg var ung, nyuddannet lærer fra Ilinniarfissuaq i Nuuk - og havde stor lyst til at præge Grønland, som dengang var meget domineret af og styret af danske embedsmænd. Jeg var aktiv på de studerendes organisation på Ilinniarfissuaq, og havde stået for udgivelsen af en bog om den første politiske konference om Grønlands fremtid på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut i 1970. Jeg fandt, at grønlandske politikere var alt for underdanige for danske myndigheder, og de repræsenterede i højere grad de danske magthavere frem for at være folkets repræsentanter. En skarpere stil og klarere mål var nødvendige. Derfor besluttede jeg mig som 24 årig at stille op til Grønlands Landsråd i 1971. Jeg blev valgt, samtidig med at en række andre yngre politikere gjorde deres indtog i landsrådet. Jonathan Motzfeldt, der også blev valgt i 1971 og Moses Olsen, der blev valgt til Folketinget september samme år, og jeg startede et samarbejde, der 6 år senere resulterede i dannelsen af Siumut, der siden har spillet en hovedrolle i Grønlands politiske ledelse.

Hvad er dit vigtigste politiske mål?

Det vigtigste mål for vores arbejde var - og er - en stadig stigende grad af selvstændighed. Jeg betragter Grønlands vej mod selvstændighed som en bevægelse over en flod, hvor den ene bred er kolonitid og den modsatte bred er selvstændighed. Denne overgang sker via trædesten. Den første trædesten var hjemmestyret, som vi indførte i 1979. Den anden var selvstyret, som vi indførte i 2009. Begge mål har vi opnået gennem en målrettet proces, dels via forhandling med danske myndigheder om overførsel af politisk kompetence fra Danmark til Grønland, og dels ved at udvikle grønlandsk politisk ledelse, hvis mål var - og er - at sikre en stadig stigende grad af selvstændighed.

Den største udfordring i denne proces er at sikre, at grønlandsk selvstændighed opnås gennem en proces, der ikke alene engagerer befolkningen i Grønland i landets politiske ledelse, men også er en måde, der bevarer de gode sider af dansk-grønlandsk sameksistens i snart 300 år. Mit personlige mål er derfor, at Grønlands selvstændighed, både økonomisk og politisk, sker i form af en aftale om "free association", som er en form for frivilligt fællesskab bundet sammen i en traktat, som parterne forhandler sig frem til.

Hvilken dansk politiker har været en inspiration for dig?

<img align="left" src="@nyimg=7677@" />

Jens Otto Krag (S) er mit danske politiske ideal. Den kloge, velovervejede og velafbalancerede politiske ledelsesstil var jeg meget tiltalt af. Hans evne til at være arbejderklassens og hele det danske folks politiske leder på een gang, og hans varetagelse af nationale som internationale relationer på en værdig og dybt engageret måde vækkede min politiske interesse, som allerede var vakt i mine helt unge dage. Jeg har aldrig mødt ham personligt og har ikke været politiker samtidig med ham, da han fratrådte ganske kort tid efter min entre på den politiske scene. Men alligevel er han den vigtigste politiske skikkelse i Danmark, efter mine begreber.

Hvilken politisk modstander har du størst respekt for?

<img align="left" src="@nyimg=7692@" />

Den politiske modstander, jeg husker med størst respekt er tidligere minister for Grønland Holger Hansen fra Venstre. Holger Hansen var minister for Grønland i begyndelsen af mit politiske virke, og repræsenterede således de danske myndigheder i de allerførste forhandlinger med Danmark, jeg og mine politiske kammerater deltog i, begyndende i det første halve år i 1970erne. Holger Hansen var en grundig mand som minister, og han udmærkede sig blandt andet ved at behandle grønlandske politikere med respekt og lige værdighed. Også Uffe Ellemann Jensen var en værdig modstander, da vi begyndte at udvikle større grønlandsk selvstændighed på det udenrigspolitiske område. Uffe var og er ven af Grønland, og det skinnede tydeligt igennem i alt hvad han foretog sig med relevans for Grønland i sin udenrigsminister tid. Senere overtog Per Stig Møller samme respekterede og værdsatte holdning over for den grønlandske selvstændighedsproces på det udenrigspolitiske område.

Politikere har en travl hverdag. Hvad gør du for at rekreere?

Min måde at af slappe af på er at spille musik, enten alene eller sammen med andre. Jeg slapper af ved at spille harmonika, keyboard eller klaver, og har været med til at udgive en cd. Deruover slapper jeg godt af i gode venners lag, med samtaler om alt andet end politik og evt. et spil kort. Samvær med mine børn og specielt med mine børnebørn er ligeledes yderst rekreerende for mig.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

<img align="left" src="@nyimg=7678@" />

Den bog, jeg er i gang med i øjeblikket er "Polarparadiset", som er skrevet af den tidligere chefredaktør Jan Cortzen. Den er sprogligt set meget velskrevet, og er derfor en fornøjelse at læse. Derudover har Cortzen researchet i en grad, vi alt for sjældent ser, når danskere skriver om Grønlands indre liv. Også af den grund er det en fornøjelse at læse bogen. Mit eneste suk drejer sig om, at Jan Cortzen desværre også har faldet for fristelsen for at gengive en del fordomme, som danske mænd og kvinder ofte udvikler, når deres manglende integration i den grønlandske virkelighed udvikler sig til større eller mindre frustrationer. Hvis forfatteren havde researchet i disse sammenhænge på samme måde, som han har gjort i resten af bogen, ville bogen være tæt på at være fuldkommen. Grundig, kritisk og frejdig.

Er du stadig politiker om 5 år? Og hvis du en dag ikke er politiker længere, hvad laver du så?

Jeg er ikke politiker om 5 år, idet jeg for længst har besluttet ikke at genopstille til næste folketingetingsvalg. Jeg sluttede som landstingspolitiker ved valget i 2009, og medmindre der sker noget fuldstændigt uventet i mit liv og i det politiske landskab herhjemme, forlader jeg den politiske arena ved næste valg til Folketinget. Herefter vil jeg være aktiv i bestyrelsessammenhæng. Jeg er i dag bestyrelsesformand for et mineselskab, Greenland Minerals & Energy, A/S og et fiskeriselskab, Upernavik Seafood A/S. Mit arbejde som politiker har hovedsageligt drejet sig om at skabe rammer for grønlandsk erhvervsliv. Når jeg slutter som politiker, vil jeg være med til at udfylde disse rammer og skabe grobund for en selvstændig grønlandske økonomi.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars-Emil Johansen

Fhv. formand, Grønlands parlament Inatsisartut (Siumut), fhv. MF, fhv. landsstyreformand
lærer (Godthaab Seminarium 1970)

0:000:00