Direktør: Regeringen indfører nyt omprioriteringsbidrag i forklædning

Af Tim Christensen
Direktør på Køge Handelsskole og formand for projektgruppen i Campus Køge

Da Socialdemokratiet gik til valg for lidt over et år siden, var det med løfter om, at der ikke længere skulle skæres eller omfordeles midler på uddannelsessektoren.

Derfor kom det som et chok, da undervisningsministrene forleden indvarslede, at de gymnasiale og videregående uddannelser over en kommende fireårig periode skal have reduceret i de såkaldte "markedsføringsudgifter" – hele 550 millioner kroner.

I en bred offentlighed giver det god mening: Hvorfor skal skattekroner gå til busreklamer, bill boards og glittebrochurer? Virkeligheden er bare, at det ikke er virkeligt.

Besparelser er løftebrud
Det er lykkedes regeringen at skabe et narrativ i den brede befolkning om, at de gymnasiale og de videregående uddannelser får skattekroner til at promovere sig på linje med kommercielle brands.

At tale om, at der findes et markedsføringsbidrag fra staten, er et bedrag. Debatten har siden offentliggørelsen rullet, og mange perspektiver er delt – både for og imod.

Det er lykkedes regeringen at skabe et narrativ i den brede befolkning om, at de gymnasiale og de videregående uddannelser får skattekroner til at promovere sig på linje med kommercielle brands.

Tim Christensen
Direktør på Køge Handelsskole og formand for projektgruppen i Campus Køge

Men det er en tom diskussion, og det er et narrativ for besparelser. Det er synd, at ministrene og embedsværket er hoppet med på den. Det kan de ikke være bekendt: Effektueres besparelserne er og bliver det et løftebrud. 

Men I markedsfører da? Selvfølgelig skal vi gøre opmærksom på os selv. Vi skal hver dag forsøge at trænge gennem støjen af reklamer for alt muligt. Uddannelsessteder skal på linje med alt andet forsøge at nå frem til de rette modtagere. Det er en disciplin.

Ønsker du at gøre brug af ordet "markedsføring," så bevares, men det handler slet og ret om vejledning og inspiration til de unge – vise dem veje til forskellige brancher og jobs – som beskrevet i ministeriets konteringsvejledning.

Vejledning er blevet beskåret
I de seneste år er det blevet uhyre relevant, idet uddannelsesvejledningen er blevet kraftigt beskåret. Politikerne har i al deres visdom besluttet at minimere mængden af vejledning til eleverne i grundskolens ældste klasser.

Det er en konkret udfordring, som vi som samfund står med, at de unge, som skal udgøre kittet i fremtidens arbejdsmarked og samfundsøkonomi, ikke får en fair chance, tid eller ro til at se og mærke efter – gennem netop vejledning.

Det betyder, at de unge vælger ungdomsuddannelse uden indsigt med stor risiko for frafald til følge, og det koster på både på de unges selvtillid og på samfunds bundlinje, for der er forventninger om, at de skal præsentere og vælge rigtigt første gang. Det er dobbeltmoral og blændværk af værste skuffe. Og en kropumulig situation, som vi overlader de unge til.