Regeringen ændrer regnemetode og gør det billigere at stoppe stigende pensionsalder

TILBAGETRÆKNING: Netop som en ny pensionskommission skal se på alternative modeller for en stigende pensionsalder, har Finansministeriet gjort det billigere at slå bremsen i. Men det er fortsat dyrt, siger økonomer.

En justering af Finansministeriets regnemetoder gør det billigere for regeringen at tage tempoet ud af den forudsatte stigning af pensionsalderen.
En justering af Finansministeriets regnemetoder gør det billigere for regeringen at tage tempoet ud af den forudsatte stigning af pensionsalderen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Prisen på at tage tempoet ud af den stigende pensionsalder eller helt at stoppe stigningen har fået et nøk ned.

Uden den store opmærksomhed har Finansministeriet justeret sine regnemetoder for effekterne af ændringer af pensionsalder, så betydningen for arbejdsudbuddet begrænses.

Det sker umiddelbart inden, at den nye pensionskommission skal trække i arbejdstøjet og granske mulighederne for og konsekvenser af at forsinke eller helt bremse de kommende års stigende pensionsalder.

Det betyder ifølge flere økonomer, at omkostningerne ved en opbremsning bliver mindre.

”Det vil klart have en effekt. Den positive effekt af at hæve pensionsalderen vil blive mindre, det samme gælder de negative effekter ved ikke at hæve,” siger Torben M. Andersen, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Han var også formand for den velfærdskommission, der lagde grunden for velfærdsforliget og indekseringen af pensionsalderen i 2006.

Cepos: Fem milliarder billigere, men fortsat meget dyrt
Torben M. Andersen kan dog ikke på det foreliggende grundlag vurdere, hvor stor betydning den nye metode får for bundlinjen i fremtidige beregninger af ændringer i pensionsalderen.

Hos Cepos vurderer cheføkonom Mads Lundby Hansen, at den økonomiske betydning af Finansministeriets ændring kan opgøres til omkring fem milliarder kroner årligt på lang sigt.

Cepos har med afsæt i Finansministeriet regneregler tidligere regnet sig frem til, at det vil svække den langsigtede økonomiske holdbarhed med 41 milliarder kroner at stoppe stiningen i pensionsalderen ved 70 år.

Finansministeriets seneste vurdering er – baseret på det nye regneprincip – at det nu vil koste 36 milliarder kroner.

”Det bliver noget billigere at eksempelvis fastfryse pensionsalderen, men det vil stadig være meget dyrt. Derfor er det fortsat fuldstændig afgørende at fastholde indekseringen af pensionsalderen for at sikre holdbare offentlige finanser,” siger Mads Lundby Hansen.

Altinget Arbejdsmarked kan du læse mere om, hvordan og hvorfor Finansministeriet ændrer sine beregninger og hvilke reaktioner, det sætter i gang hos Det Økonomiske Råd og Venstre. 

 

Dokumentation

Velfærdsforliget

I 2006 vedtog Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Velfærdsreformen, som kobler pensionsalderen med den stigende levealder.

Velfærdsforliget hviler på præmissen om, at danskerne i gennemsnit skal kunne leve 14,5 år som pensionister.

Folkepensionsalderen forhøjes hvert femte år på grundlag af udviklingen i levetiden med virkning 15 år efter.

Som følge af velfærdsforliget steg pensionsalderen første gang 65,5 år i 2019.

I 2020 er pensionsalderen 66 år.

Stigningen op til 68 år i 2030 er allerede vedtaget.

Til november fremsætter regeringen lovforslag om en stigning til 69 år i 2035.

I 2025 skal Folketinget stemme om en stigning til 70 år i 2040.

Levetidsregulering af folkepensionen udgør ifølge førende økonomer og Finansministeriet en grundpille under den finanspolitiske holdbarhed i dansk økonomi - og dermed velfærdssamfundet.

Det vurderes at belaste de offentlige finanser med 60 milliarder kroner årligt, hvis man sætter loft over pensionsalderen på 68 år.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

Mads Lundby Hansen

Vicedirektør, cheføkonom, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Torben M. Andersen

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, formand, ATP
m.Sc. (London School of Economics 1981), lic.oecon. (Aarhus Uni. 1984), ph.d. (CORE, Belgien, 1986)