Analyse: Selv med Biden som præsident bliver intet som før i forholdet til Europa

TRANSATLANTISK: Efter fire konfliktfyldte år med Donald Trump i Det Hvide Hus er EU’s toneangivende ledere lettede over muligheden for en ny amerikansk leder, der tror på internationale alliancer og aftaler. Men Joe Biden kan ikke reparere alt. En grundlæggende tillid til demokratisk samarbejde over Atlanten er bristet.

BRUXELLES: Det virkede næsten som en iscenesættelse af USA’s uforudsigelige rolle i verden anno 2020, at dagen efter præsidentvalget også var datoen for landets formelle udtrædelse af den internationale klimaaftale fra Paris.

FN-aftalen om nye CO2-reduktioner er langt fra det eneste samarbejde mellem nationer på tværs af kloden, som Donald Trump har hånet og droppet gennem sine fire år som præsident. Men det var en af de første, og for Europa en af de vigtigste, internationale aftaler, som Trump demonstrativt rev i stykker. Og det er efter alt at dømme også den første, som hans mulige efterfølger agter at vende tilbage til.

”I dag forlod Trump-administrationen officielt klimaaftalen fra Paris. Og om præcis 77 dage vil en Biden-administration vende tilbage til den,” skrev Demokraternes kandidat, Joe Biden, onsdag på Twitter med henvisning til den 20. januar næste år, hvor den næste amerikanske præsident skal tages i ed.

Dermed bruger han Paris-aftalen lige så symbolsk, som Donald Trump gjorde. Biden signalerer, at han i tilfælde af en valgsejr meget hurtigt vil satse på at reparere det transatlantiske forhold i det omfang, han kan.

Det er en udsigt, som kan få Angela Merkel, Emmanuel Macron og andre toneangivende europæiske ledere til at føle sig håbefulde. Men ingen af dem bilder sig ind, at alt bare kan blive som før.

Dertil er splittelsen i USA’s politiske liv for stor – og det samme gælder den skade, som forholdet til Europa har lidt.

”Det har været svært. For første gang har vi set en amerikansk præsident, der er åbenlyst fjendtlig over for selve EU’s eksistens. Biden ville klart ændre den situation,” siger David O’Sullivan, der som EU’s ambassadør i Washington 2014-2019 har fulgt udviklingen fra første parket:

”Men Trumps politik har forandret USA. Vi europæere må forstå, at det er et andet Amerika, vi skal arbejde sammen med fra nu af.”

En præsident, der tror på alliancer?
Hvis Joe Biden når hele vejen til Det Hvide Hus, så vil det igen blive beboet af en mand, der tror på betydningen af et tæt samarbejde med de europæiske allierede i EU og i Nato.

”Et stærkt Europa er en stærk partner for USA. Og vi har brug for stærke partnere,” sagde Biden i sin tid, da han som Barack Obamas vicepræsident holdt en stor tale til Europa-Parlamentet.

Efter fire år, hvor Obamas efterfølger har betegnet EU som en handelsmæssig ”fjende” og Nato som en samling nasserøve, der kun er ude på at stjæle Amerikas penge, ville sådanne toner fra Biden unægtelig være velkomne i Bruxelles, Paris og Berlin.

Håbet hos de fleste europæiske ledere er, at USA med Joe Biden som præsident igen vil kunne blive en samarbejdspartner snarere end en modstander – og at amerikanerne igen vil arbejde konstruktivt i multilaterale organisationer som Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Men det er en forsigtig optimisme, sagde formanden for Europa-Parlamentets udenrigsudvalg, David McAllister, da han torsdag deltog i en konference hos Politico Europe.

”Hvis han bliver præsident, vil Biden blive set som en leder, der kan give ny fremgang i forholdet over Atlanten. På klima, på handel og på andre områder, fordi han tror på det multilaterale samarbejde,” sagde den konservative tysker fra Merkels regeringsparti, CDU.

”Det er selvfølgelig godt. Men der er ingen grund til at blive overstadig. Tingene bliver ikke som det, vi før opfattede som normalt. Vi skal finde det nye normale i forholdet,” sagde han.

Der er en række forskellige grunde til, at europæiske ledere endegyldigt har vinket farvel til den tidsalder, hvor USA altid var den stærke og stabile storebror i den demokratiske og frie verden.

Nogle af dem er blevet udstillet både under valgkampen, af valgresultatet og af det nuværende kaos i forhold til stemmernes optælling og legitimitet. Andre har været tydelige i årevis.

Behov for en ny strategi over for Kina og USA
Både sikkerhedspolitisk og handelsmæssigt har USA udviklet sig i en mere nationalt prioriteret og (over for Europa) mere krævende retning siden længe før, at Donald Trump kom til magten.

”Truslen om amerikansk straftold og handelskrig vil formentlig stoppe med Biden. Men der kommer ikke nogen frihandelsaftale lige med det første. Og der vil stadig blive stillet større krav til os, nogle af dem helt legitime,” siger en højtstående diplomat fra et af EU-landene.

For eksempel forventer de fleste europæiske eksperter, diplomater og politikere at se en præsident Biden fortsætte den hårde linje over for et stadig mere dominerende Kina. Med en forventning om at også Europa træder stærkere i karakter over for kineserne.

”Uanset hvem, der er amerikansk præsident, så bliver EU nødt til at finde en tredje vej for at placere sig økonomisk mellem USA og Kina i fremtiden. Vi skal bryde afhængigheden af dem begge,” siger Steven Blockmans, forskningsdirektør hos tænketanken Center for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles.

Både USA og EU er inde i en mere protektionistisk udvikling handelsmæssigt, som ikke forsvinder, hvis Trump forlader Det Hvide Hus. Det samme gælder europæernes erkendelse af, at forsvaret af Europa ikke længere bare kan lægges i hænderne på Washington.

Dog bliver det en stor lettelse for mange i Nato, hvis Joe Biden tager over, siger den britiske sikkerhedspolitiske ekspert Ian Bond:

”Hvis du er en baltisk stat, så vil du nok gerne have, at din største allierede tror mere på dig, end han tror på Rusland. Så Biden vil klart styrke Natos troværdighed. Men europæerne vil stadig skulle levere meget mere af deres eget forsvar,” siger Bond, der er udenrigspolitisk direktør hos Centre for European Reform (CER) i London.

Biden kan bygge bro, men ikke fjerne kløften
Mens forventningen blandt de europæiske regeringer er en radikalt forbedret tone i forholdet, hvis Biden er præsident, så ser de ikke nødvendigvis de store omvæltninger i substansen.

Ikke mindst franskmændene er hurtige til at minde om, at den ellers (her hos os) så beundrede Barack Obama efter deres opfattelse heller ikke var synderligt interesseret i Europa.

”Det har stået klart i en årrække, at USA ikke længere er nogen venskabelig partner, men en rival, der ofte skrider til konfrontation og trusler,” siger den franske finansminister, Bruno Le Maire, til stationen Radio Classique:

”Der er stort behov for at skabe en stærkere politisk, økonomisk og teknologisk europæisk suverænitet, så vi kan klare os mellem Kina og USA. Valget mellem Joe Biden eller Donald Trump ændrer intet ved dette strategiske og historiske faktum: Det amerikanske kontinent har løsrevet sig fra det europæiske kontinent. Det er på høje tid for europæerne at løfte deres politiske og økonomiske ansvar,” siger Le Maire.

Hvis man oven i denne strategiske analyse – som er udbredt i både Paris og Berlin – lægger de seneste fire års (u)diplomatiske bersærkergang fra præsident Trump, så ser man europæernes mistillid bide sig fast. Den London-baserede amerikanske forsker, Jeremy Shapiro, forklarer hvorfor:

”Det sværeste for en Biden-administration at lave om på er faktisk ikke handelskrigen eller de politiske skænderier i Nato, men snarere fornemmelsen af, at USA ikke længere er kompetent. At der ikke længere er et politisk system, som kan levere en stabil udenrigspolitik over længere tid,” siger han:

”De trumpistiske kræfter i USA vil fortsætte med at eksistere, også under en Biden-administration. Det betyder, at der ikke rigtig kan laves aftaler med USA, som man kan regne med. For fire år senere kan der bare komme en totalt anderledes præsident og lave om på det hele. Dét problem kan Biden ikke reparere.”

70 millioner amerikanere har stemt på Trump
Disse analyser eksisterede i de europæiske hovedstæder længe før selve præsidentvalget i tirsdags – og de ville have lagt en dæmper på begejstringen, selv hvis Joe Biden havde vundet en overbevisende sejr forleden dag.

Det gjorde han som bekendt ikke. Tværtimod har noget nær halvdelen af de amerikanske vælgere faktisk stemt på Donald Trump på trods af hans, efter manges opfattelse, meget utilstrækkelige håndtering af corona-pandemien i USA.

Faktisk virker det som en sandsynlig teori, at Trump ville være blevet genvalgt uden problemer, hvis det ikke var for covid-19. Det giver anledning til nye konklusioner her i Europa.

Som for eksempel at Biden risikerer at komme stækket fra start som præsident. I skrivende stund ser Demokraterne ikke ud til at kunne erobre det flertal i senatet, som de havde håbet på, og det kan gøre det svært for Joe Biden at få vedtaget ny lovgivning.

På den anden side kan man sige, at Trump måske mere end nogen anden har demonstreret, at en amerikansk præsident kan skalte og valte med en meget stor del af magten på egen hånd. Ikke mindst i udenrigspolitikken.

Biden ville imidlertid skulle navigere i et endnu mere splittet politisk landskab i Kongressen. Samtidig vil han uanset valgresultatet mangle legitimitet i meget store dele af en forvirret og rasende befolkning, hvor omkring 70 millioner Trump-vælgere i disse dage hører deres foretrukne leder tale om ’valgsvindel’, true med retssager og kræve omtælling af stemmer i afgørende stater.

Det betyder, at også Joe Biden er nødt til at forholde sig til et mere og mere splittet og nationalistisk USA, hvor for eksempel EU-kommissær Margrethe Vestagers forsøg på at regulere de amerikanske teknologi-giganter stadig vil blive set som angreb.

Tysklands regering frygter en ”eksplosiv” situation
Selv efter at have opnået de nødvendige stemmetal kan vejen til 1600 Pennsylvania Avenue i Washington, D.C. vise sig turbulent for Biden. Formelt overdrages præsidentskabet og nøglerne til Det Hvide Hus ikke før 20. januar næste år.

Det er lang tid til at klage, udvikle konspirationsteorier og piske stemninger op på tværs af Midtvesten og de sydlige stater, hvor millioner af mennesker tydeligvis tror på alt, hvad Donald Trump kan finde på at sige eller skrive på Twitter.

Det er også lang tid til at piske stemninger op i resten af verden, som for eksempel herovre på vores side af Atlanten.

”Dette er en eksplosiv situation. En situation, som eksperterne med rette siger kunne udvikle sig til en forfatningskrise i USA. Og det er noget, der bør give os alle anledning til alvorlig bekymring,” sagde den tyske forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, onsdag til tv-stationen ZDF.

Hun er i øvrigt også formand for Tysklands konservative regeringsparti, CDU, og en af Angela Merkels fortrolige. Så mon ikke Kramp-Karrenbauers dybe bekymring afspejler tankerne i Kanzleramt i disse dramatiske dage?

Det handler ikke kun om, hvad der kan ske i USA, men også om en frygt for, hvordan en alvorlig politisk og demokratisk krise i verdens rigeste og mest magtfulde demokrati kan smitte af på os andre.

Amerikas politiske opbrud spejles i Europa
Den Europæiske Union er i forvejen udfordret af både Brexit, coronavirus og økonomisk nedtur. Mange medlemslande har deres egne nationalistiske, populistiske bevægelser, partier og ledere, som sagtens kan spejle sig i Donald Trump. Ikke mindst stærkt EU-kritiske ledere som Ungarns Viktor Orban og formanden for Polens regeringsparti, Jaroslaw Kaczynski.

Eller tag nu Sloveniens regeringsleder, Janez Jansa, som ikke alene skyndte sig at ønske Trump tillykke med ’valgsejren’ på Twitter forleden dag – Jansa bidrog også gladeligt til republikanske påstande om snyd med stemmeoptællingen.

”Det er ret tydeligt, at det amerikanske folk har valgt Donald Trump (…) Jo flere forsinkelser og benægtelser af fakta fra medierne, jo større bliver den endelige triumf for præsidenten,” lød budskabet fra den østeuropæiske EU-leder onsdag formiddag.

Nok er Slovenien et lille land, men Janez Jansa står næppe alene i kredsen af europæiske ledere. Hans ord demonstrerer, hvor hurtigt den amerikanske mistro kan puste til den europæiske.

Selv med en valgsejr til Joe Biden vil Europas politiske og økonomiske samarbejde fortsat være stærkt udfordret af USA’s politiske opbrud. Internt fordi at det ligner vores eget. Eksternt fordi det endnu en gang beviser, at vi ikke kan læne os op ad amerikanerne på den globale scene længere.

Eller som den hollandske europaparlamentariker Sophie in’t Veld formulerer det:

”Uanset det endelige udfald af dette amerikanske valg, så må Europa se at blive voksen. Og helst i en vis fart.”

Forrige artikel Nyt ydelsessystem giver fejlagtigt afslag på sygedagpenge Nyt ydelsessystem giver fejlagtigt afslag på sygedagpenge Næste artikel Dagens overblik: Udenlandske eksperter maner til besindighed om muteret coronavirus Dagens overblik: Udenlandske eksperter maner til besindighed om muteret coronavirus
Live: Heunicke vil have alle Hovedstadens unge testet inden juleaften

Live: Heunicke vil have alle Hovedstadens unge testet inden juleaften

STORBYSMITTE: Nu intensiveres tiltagene for at bekæmpe coronasmitten i Hovedstadsområdet. Magnus Heunicke (S) vil præsentere de nye restriktioner sammen med en række myndigheder og lokale politikere, herunder Københavns nye Overborgmester, Lars Weiss (S). Se med klokken 16.00.