20 ord du skal kende i retsforbeholds-debatten

1. Asyl- og udlændingepolitik
Danmark står som hovedregel uden for EU’s asyl- og udlændingesamarbejde på grund af retsforbeholdet. Det vil sige, at vi ikke er dækket af det fælles asylsystem, der sætter en række minimumstandarder for, hvordan flygtninge og asylansøgere skal behandles i EU. Vi bestemmer også selv reglerne for andre udlændinges adgang til Danmark, hvilket den danske 24-årsregel om familiesammenføring er et eksempel på.

Vi har dog valgt at blive tilknyttet dele af asylsamarbejde via blandt andet den såkaldte Dublin-forordning, der regulerer, hvilket land inden for EU der har ansvaret for at behandle asylansøgninger. Ved en omdannelse af det danske retsforbehold til en tilvalgsordning, ønsker et flertal på Christiansborg fortsat, at Danmark står uden for de fælles asylregler.

2. Danmarks EU-forbehold
Danmark fik fire EU-forbehold, efter 50,7 procent af danskerne stemte nej til EU’s Maastricht-traktat i 1992. De fire forbehold gør, at vi står uden for Unionens militære samarbejde, euro-samarbejdet og det retlige samarbejde. Derudover har vi et forbehold for, at EU-medborgerskabet kan få forrang for en danskers nationale medborgerskab. Det er siden blevet en del af EU-traktaterne og gælder dermed for alle EU-borgere.