Flere og flere pesticidrester i dansk frugt

Udviklingen i mængden af pesticidrester i den danskproducerede frugt går den forkerte vej.

Helt nye tal fra Fødevarestyrelsen viser, at der i 2007 blev fundet pesticidrester i 55 pct. af de den frugt, der avles i Danmark  - det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til året før, hvor der kun blev fundet rester i 45 pct.

Set over en lidt længere periode er udviklingen endnu mere tydelig: I år 2000 blev der kun fundet rester i 15 pct. af den danskproducerede frugt - andelen er altså næsten firedoblet på kun 8 år.

Udviklingen går derimod stik imod regeringens egne målsætninger på området, der går ud på, at indholdet af pesticidrester i dansk frugt "skal være mindst muligt". De er både nedfældet i regeringens pesticidhandlingsplan for 2004-2009, og de danner også baggrund for Fødevarestyrelsens særlige "task force", der i snart to år har arbejdet på at få pesticidforbruget i de danske gartnerier ned.

Økologisk kritik
Men egentlig burde de nye tal ikke komme bag på regeringen, mener direktør i Økologisk Landsforening Paul Holmbeck. Han kalder hele regeringens pesticidhandlingsplan for mislykket:

"Tallene for pesticidindholdet i frugt er bare et blandt flere nye områder, hvor handlingsplanen er mislykkedes. Det er både sket i marken, hvor man ikke har kunnet opnå en reduktion i behandlingshyppigheden, men altså også i maden. Men politikerne skal nu ikke være overraskede, når producenterne ikke vælger at gøre noget - det er jo dem selv, der har brugt frivillighed som strategi," siger Paul Holmbeck.

Han opfordrer politikerne til at tænke i nye baner, når der skal forhandles ny pesticidhandlingsplan i forbindelse med regeringens "grøn vækst"-strategi, der er på den politiske dagsorden dette efterår:

"Vægten i indsatsen bør skifte i retning af at udvikle fremtidens produktioner og ikke bare lave små optimeringer af de nuværende produktioner. Og her skal økologi blive en stærk søjle i indsatsen Når man ser på tingene på tværs, som man vil i "grøn vækst", så er økologien et oplagt redskab," mener Paul Holmbeck.

Større arbejde iværksat
Både Fødevarestyrelsen og de danske gartnerier ser dog noget mere optimistisk på udviklingen.

Politikerne skal nu ikke være overraskede, når producenterne ikke vælger at gøre noget – det er jo dem selv, der har brugt frivillighed som strategi.

Paul Holmbeck
Direktør i Økologisk Landsforening

Jurist i Fødevarestyrelsen Jan Thiele gør således opmærksom på, at stigningen i tallene for 2007 primært skyldes den våde sommer, der gjorde det nødvendigt at sprøjte ekstra meget for at holde produktionen oppe. Derudover mener han, at en del af stigningen siden begyndelsen af dette årti også kan forklares med bedre målemetoder, der gør forskerne i stand til at registrere endog meget små mængder af pesticidrester.

"Det er selvfølgelig forhåbningen at få det endnu længere ned. Det er avlere og landmænd også interesserede i. Men man skal huske, at de danske tal stadig er bedre end udlandets tal, og at næsten alle pesticidresterne er langt under grænseværdierne og derfor helt lovlige," siger Jan Thiele.

Fødevarestyrelsen nedsatte i samarbejde med bl.a. brancheorganisationen Dansk Gartneri en såkaldt "task force" for to år siden. Den fik til opgave at forsøge at spore frugten med pesticidresterne helt tilbage til den enkelte avler, der så skulle have rådgivning og vejledning om, hvordan der kunne sprøjtes mindre.

Jan Thiele gør opmærksom på, at task forcens arbejde endnu ikke kan registreres på tallene, men at han fortsat har tiltro til arbejdet.

Vanskeligt sporingsarbejde
Konsulent i Dansk Gartneri Torben Lippert fortæller, at en del af problemet for task forcen har været, at det er vanskeligt at spore frugten tilbage til de rigtige avlere:

"Det har været svært at bruge tilbagesporingsprojektet aktivt. Kontrollen laves på et lager hos en grossist, og det kan være svært at finde ud af, hvilken avler det kommer fra. Samtidig gør det det vanskeligt at uddrage noget af det rent statistisk, fordi der i mange tilfælde kun er få positive prøver. Derfor vil vi nu arbejde mere fokuseret på de afgrøder, hvor der er den bedste statistiske baggrund - f.eks.  jordbær," siger Torben Lippert.

Fødevarestyrelsens undersøgelse har således vist, at det særligt er jordbær og æbler, der har haft  mange pesticidrester i 2007.

Torben Lippert opfordrer i øvrigt de danske myndigheder til at blive hurtigere til at godkende nye sprøjtemidler. Jo flere forskellige midler, gartnerne har til rådighed, jo mindre bliver risikoen for resistens, og jo mindre sprøjtemiddel skal der i sidste ende bruges.

Herunder: Andelen af dansk frugt med pesticidrester. Andelen er steget kraftigt siden år 2000, hvor der var mindst frugt med giftrester. Kilde: Fødevarestyrelsen