Er De Radikale på vej ud af miljøforlig?

Miljøordfører Jørn Dohrmann (DF): "Jeg mener helt klart, de skal ud af forliget "
Miljøordfører Eyvind Vesselbo (V): "Der er brug for en hovedreparation af den her lovgivning, for der er alt for mange uklarheder i den. I øjeblikket blokerer De Radikale for udviklingen af dansk landbrug, så med mindre de ændrer holdning, mener jeg ikke, vi kan have dem med i forliget fremover." Sådan lød det for snart to uger siden i Landbrugsavisen (se artikel i linkboks) fra henholdsvis Venstres og Dansk Folkepartis miljøordførere.
De omfattende problemer med at få husdyrloven til at fungere og dermed en hurtigere sagsbehandling af landmændenes miljøgodkendelser, der hober sig op på kommunernes og Miljøklagenævnets skriveborde, har sat miljøministeren og forligspartierne under pres. De har ellers adskillige gange siden 2007 lovet landmændene at løse problemet.
Troels Lund: Så bredt forlig som muligt
Altinget har interviewet miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og spurgt, om han støtter truslen fra sin miljøordfører, hvilket han dog ikke direkte svarer på.
De har truet mig i et halvt år med at smide mig ud. Men med mindre de vil bryde alle uskrevne regler om politiske forlig, så kan de jo kun opsige aftalen om forliget om husdyrloven lige før et valg.
Johs. Poulsen
(R)
"Jeg har bestilt et serviceeftersyn af husdyrloven fra Miljøstyrelsen, hvor jeg vil have analyseret, hvordan husdyrloven har virket de 2 år, den har fungeret siden 2007 og 2008. Jeg får deres redegørelse, inden jeg går på juleferie. Den bruger jeg som afsæt for at diskuttere med forligspartierne, hvad der skal ske. Det er også en diskussion, som vi skal have med Johs., og selvfølgelig Dohrmann, Venstre og Konservative. Det er i bund og grund mit svar," siger Troels Lund Poulsen.
Miljøministeren ønsker ikke at blive mere konkret om, hvorvidt regeringen pønser på at smide De Radikale ud, da Altinget spørger anden gang.
"Jeg synes, det er vigtigt at have et så bredt forlig som overhovedet muligt. Og et forlig, som fungerer, så vi får langt flere miljøgodkendelser. Og det har jeg ikke hørt nogen af de forligspartier, som er med, sige noget imod - det er vi alle sammen enige om. Og det er derfor, jeg har bestilt et serviceeftersyn - som jeg vil diskutere med forligspartierne," siger Troels Lund Poulsen.
R: De har truet mig i et halvt år
De Radikale tager truslen fra Eyvind Vesselbo og Jørn Dohrmann med sindsro.
"De har truet mig i et halvt år med at smide mig ud. Men med mindre de vil bryde alle uskrevne regler om politiske forlig, så kan de jo kun opsige aftalen om forliget om husdyrloven lige før et valg," siger Johs. Poulsen, der også afviser kritikken af at stå i vejen for at gøre husdyrloven lettere at avende i praksis.
"Jeg vil gerne være med til at gøre loven mere smidig, men det skal ikke ske ved at mindske miljø- og lugtkrav, hvilket Eyvind Vesselbo arbejder benhårdt på. Samtidig så vil jeg heller ikke som Venstre undtage en række landbrug fra kravet om en miljøgodkendelse," siger Johs. Poulsen.
I regeringens kommende natur- og vækstudspil "Grøn Vækst" vil der også være forslag til, hvordan der kan sikres flere miljøgodkendelser til landmændene.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer

Jørn Dohrmann
Folketingskandidat (BP), fhv. MF (2001-14) og MEP (DF) (2014-19), medlem af Moderaterne (2024)

Eyvind Vesselbo
Fhv. MF (V), fhv. 1. viceborgmester, Gentofte, formand for Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner

Johs. Poulsen
Fhv. byrådsmedlem (R), Herning Kommune, formand for Kultur og Fritidsudvalget, fhv. MF (2005-11)
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
Nyhedsoverblik

Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"

Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"

Selvfølgelig falder vores tillid til politikerne, når de ikke er åbne om partiernes pengestrømme

































